merged document 8 - Martin Breum · 2015-06-05 · Figur 4-8 Centrale begreber i den basale...

!!!!

!!

!!!!!!!!!!!

!!

!!!!!

!! !

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

Kandidatspeciale Nikoline Schriver

Grønlands råstofdebat

- en komparativ diskursanalyse fra 1975 - 2012 -

Vejleder: Ulrik Pram Gad

Antal ord: 28.000

Afleveret den: 02/12/2013

nb

Nikoline Schriver Institut for Statskundskab, KU

!

! 1!

INDHOLDSFORTEGNELSE!

ABSTRACT'.................................................................................................................................................................'4!

1.'INDLEDNING'........................................................................................................................................................'5!1.1!PROBLEMFORMULERING!......................................................................................................................................................!5!1.2!POLICY!RELEVANS!.................................................................................................................................................................!6!1.3!AKADEMISK!RELEVANS!.........................................................................................................................................................!7!1.4!SPECIALETS!FREMGANGSMÅDE!...........................................................................................................................................!8!

2.'TEORI'..................................................................................................................................................................'11!2.1!VIDENSKABSTEORETISK!UDGANGSPUNKT!......................................................................................................................!11!2.2!IDENTITET!SOM!DISKURSIV!STRUKTUR!...........................................................................................................................!12!2.2.1$Identitet$og$diskurs$hos$Laclau$og$Mouffe$.......................................................................................................$13!2.2.2$Identitet$som$Policy$og$Position$...........................................................................................................................$14!2.2.2.1!Policy!i!relation!til!den!radikale!Anden!og!de!ikkeMsåMradikale!Andre!.............................................................................!15!2.2.2.2!Positioner!og!lag!i!identiteten!.............................................................................................................................................................!19!

2.3!SAMMENFATNING!................................................................................................................................................................!23!

3.'ANALYSESTRATEGI'........................................................................................................................................'24!3.1!ANTAL!”SELVER”!.................................................................................................................................................................!24!3.2!TIDSPERSPEKTIV!OG!ANTAL!DEBATTER!..........................................................................................................................!25!3.3!EMPIRI!...................................................................................................................................................................................!27!3.4!LÆSESTRATEGI!....................................................................................................................................................................!30!3.4.1$Den$rumlige$dimension$............................................................................................................................................$31!3.4.2$Den$tidslige$dimension$..............................................................................................................................................$31!3.4.3$Den$intentionelle$dimension$..................................................................................................................................$32!

3.5!SAMMENFATNING!................................................................................................................................................................!33!

4.'DET'GRØNLANDSKE'”VI”'...............................................................................................................................'34!4.1!KULTURNATION!...................................................................................................................................................................!34!4.2!TRADITION!OG!MODERNITET!............................................................................................................................................!36!4.2.1$Moderniseringsrepertoiret$.....................................................................................................................................$37!4.2.2$Forfaldsrepertoiret$.....................................................................................................................................................$38!

4.3!GRØNLANDISERING!.............................................................................................................................................................!39!4.4!SAMMENFATNING!................................................................................................................................................................!40!

5.'ANALYSE'AF'GRØNLANDSK'IDENTITET'I'RELATION'TIL'SPØRGSMÅLET'OM'UDVINDING'AF'

RÅSTOFFER'FRA'UNDERGRUNDEN'................................................................................................................'41!

5.1'GRØNLANDSK'IDENTITETSKONSTRUKTION'I'FORBINDELSE'MED'DEBATTEN'OM'

EJENDOMSRETTEN'TIL'UNDERGRUNDEN,'1975'C'1978'.........................................................................'41!5.1.1!HISTORISK!KONTEKST!....................................................................................................................................................!41!5.1.2!GRØNLÆNDERNES!EJENDOMSRET!TIL!UNDERGRUNDEN!..........................................................................................!43!5.1.3!DANMARK!OG!GRØNLAND!ER!FÆLLES!OM!UNDERGRUNDEN!...................................................................................!47!5.1.4!UNDERGRUNDEN!TILHØRER!DEN!OPRINDELIGE!BEFOLKNING!................................................................................!50!5.1.5!SAMMENFATNING!............................................................................................................................................................!52!


!

! 2!

5.2'GRØNLANDSK'IDENTITETSKONSTRUKTION'I'FORBINDELSE'MED'DEBATTEN'OM'

EJERSKABET'TIL'RÅSTOFFERNE'I'UNDERGRUNDEN,'2004'–'2007'....................................................'54!5.2.1!HISTORISK!KONTEKST!....................................................................................................................................................!54!5.2.2!RÅSTOFFER!FØRER!TIL!SELVBÅREN!ØKONOMI!OG!SELVSTÆNDIGHED!...................................................................!56!5.2.3!RÅSTOFFERNE!IKKE!AFGØRENDE!FOR!GRØNLANDS!SELVSTÆNDIGHED!................................................................!58!5.2.4!SAMMENFATNING!............................................................................................................................................................!60!

5.3'GRØNLANDSK'IDENTITETSKONSTRUKTION'I'FORBINDELSE'MED'DEBATTERNE'OM'

ROYALTIES'OG'STORSKALALOVEN,'2012'...................................................................................................'62!5.3.1!HISTORISK!KONTEKST!....................................................................................................................................................!62!5.3.2!ROYALTIES!........................................................................................................................................................................!63!5.3.2.1$Grønland$er$ikke$gratis$.........................................................................................................................................$64!5.3.2.2$Grønland$må$tilpasse$sig$......................................................................................................................................$67!5.3.2.3$Sammenfatning$........................................................................................................................................................$70!

5.3.3!STORSKALALOVEN!...........................................................................................................................................................!71!5.3.3.1$Den$fattige$og$’truende’$anden$..........................................................................................................................$71!5.3.3.2:$Den$nødvendige$anden$........................................................................................................................................$74!5.3.3.3:Folket$skal$høres$......................................................................................................................................................$78!5.3.3.4$Sammenfatning$........................................................................................................................................................$79!

5.3.4!DELKONKLUSION!.............................................................................................................................................................!80!

6.'KONKLUSION'OG'PERSPEKTIVERING'.......................................................................................................'82!LITTERATURLISTE……………………………………………………………………………………………………………………..'

!

!

!

!

! !


!

! 3!

Figuroversigt1!

Figur 2-1 Selvet skabes i en antagonistisk relation til en Anden, der på den ene side er truende, men samtidig er nødvendig for Selvets eksistens.

Figur 2-2 Selvet skabes i relation til en radikale Anden og i relation til ikke-så-radikale Andre.

Figur 2-3 Selv og Anden karakteriseres gennem dimensioner i relationen gennem linking og differentiering.

Figur 2-4 Lag i identitetskonstruktionen, der udgør de enheder, vi taler om.

Figur 2-5 Positioner i Selvet, der alle søger at hegemonisere identiteten blandt andet ved at fortolke det basale ”vi”.

Figur 2-6 Illustration af specialets centrale begreber og deres samspil i relation til Selvets konstruktion.

Figur 3-7 Oversigt over mit analysedesign (model efter Lene Hansen 2006).

Figur 4-8 Centrale begreber i den basale begrebskonstellation i forbindelse med spørgsmålet om undergrunden og råstofferne.

Figur 5-9 Siumuts konstruktion af relationen til danskerne.

Figur 5-10 Atassut og Lars Chemnitz’ konstruktion af Grønlændernes relation til Danmark.

Figur 5-11 Atassut og Lars Chemnitz’ konstruktion af relationen mellem Atassut og Siumut.

Figur 5-12 Aasiviks konstruktion af relationen til Danmark.

Figur 5-13 Siumuts konstruktion af Selv/Anden relationen til den danske stat.

Figur 5-14 Kuupik Kleists konstruktion af Selv/Anden relationen til den danske stat.

Figur 5-15 Siumuts konstruktion af relationen til mineselskaberne.

Figur 5-16 IA’s konstruktion af relationen til de internationale minevirksomheder.

Figur 5-17 Arbejdsmarkedets parters konstruktion af den billige arbejdskraft.

Figur 5-18 Landsstyrets konstruktion af den billige arbejdskraft.

Figur 5-19 Siumuts konstruktion af det grønlandske folk i relation til landsstyret.

!

!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

1!Forsidebillede:!Sermitsiaq!(1978)!nr.!1,!side!15.!!


!

! 4!

ABSTRACT!In this thesis I analyze the Greenlandic debate on mining and minerals. I analyze the debate as an identity

political negotiation, where policy and identity are seen as interlinked; in other words, while telling a story

about who we are, at the same time we legitimize a policy.

I argue that political research in Greenlandic identity politics in relation to the mineral policy is greatly

overlooked in academia, especially in light of the fact that the Greenlandic self government, having been

handed over the control of the area of minerals January 1st 2010, could rearrange the fundamental monetary

structure in the whole kingdom, while also positioning Greenland in the middle of the geopolitical arena.

Furthermore, there exists a more traditional culture and lifestyle in Greenland, a lifestyle which is protected

both through ILO art. No. 169 and the UN declaration on indigenous peoples’ rights. At first glance there

seems to be a bias between the traditional right of life and a modern understanding of proprietary right.

However, in this thesis I argue that in Greenlandic identity it is not necessarily an either/or question

between modernity and tradition. Instead, elements from the two narrative figures – modernization and

decline – can be used in narrating Greenlandic identity politics.

I study how Greenlandic identity in relation to the minerals policy has been narrated and renarrated in three

important historical time periods; the debate on home rule in Greenland (1975-1978), the debate on self

government (2004-2006) and the debate after the handover of the area of minerals (2012). On this

backdrop, I do a hegemonic discourse analysis, showing how the debate has sedimented.

The analysis shows that the underground and the mineral deposit resources in all three periods are linked to

the restoration of the equal status to other peoples; either through (regained) political rights, economical

power, or a combination of the two. Elements from the two narrative figures are used in combination to

legitimize the claim for restoration. The narrative figures only present themselves in a clean cut during my

first analysis of the home rule debate (covering 1975-78).

! !


!

! 5!

1.!INDLEDNING!!Grønland overtog den 1. januar 2010 råstofområdet fra Danmark, og i det grønlandske samfund eksisterer

et udbredt ønske om at omsætte råstofferne i den grønlandske undergrund til værdi for landet.

Grønlænderne har dog ikke selv den nødvendige kapital, tekniske erfaring eller en tilstrækkelig stor

arbejdsstyrke til selv at hente råstofferne op af undergrunden. Til gengæld søger Grønland at positionere sig

på den globale minescene som et attraktivt sted for investeringer (Strandsbjerg 2011a:2). I et forsøg på at

tiltrække sig opmærksomhed fra udenlandske investorer vedtog det grønlandske Landsting den 7. december

2012 blandt andet storskalaloven. Loven har til formål at muliggøre brug af udenlandsk arbejdskraft,

aflønnet under normal grønlandsk overenskomst, i anlægsfasen af mineprojekter. Vedtagelsen blev af

mange grønlandske politikere karakteriseret som et historisk skridt på vejen mod realisering af en

selvbærende grønlandsk økonomi (ser. nr. 50 2012:10).

Efter vedtagelsen af storskalaloven udtalte formand for inuitinteresseorganisationen, ICC, Aqqaluk Lynge

dog: “Spørgsmålet er, hvor høj en pris man vil betale for sin frihed?” 2. Udvindingen af de grønlandske

råstoffer i storskala kan nemlig potentielt få store konsekvenser for den grønlandske natur og den

oprindelige inuitkultur. Udvinding af råstoffer i stor skala vil for eksempel sætte en stopper for den

traditionelle grønlandske kollektive brugsret til jorden (Strandsbjerg 2011b:58). En ret som blandt andet er

beskyttet af grønlændernes status som oprindeligt folk både i ILO-konvention nr. 169 og FNs erklæring om

oprindelig folks rettigheder. Realisering af mineprojekter i stor skala vil samtidig (sandsynligvis) betyde, at

Grønland vil opleve en stor tilgang af udenlandsk – ikke grønlandsk talende – arbejdskraft. En udvikling,

der står i skarp kontrast til den tilbagevendende grønlandske sprogdebat, hvor grønlandsk ofte placeres som

samfundets kulturelle rygrad (Langgaard 2003:216).

Afsættet for dette speciale er et ønske om at forstå den grønlandske debat om udvinding af råstofferne fra

undergrunden: Hvilke forhandlinger ligger til grund for råstofpolitikken? Og hvor langt er grønlænderne

villige til at gå i kampen for at positionere sig som en attraktiv minenation? Mineprojekter er ikke i sig selv

en ny diskussion i Grønland, og udvinding af Grønlands råstofressourcer har tidligere været et

kardinalpunkt i relationen mellem Grønland og Danmark. Således rejser der sig yderligere en række

spørgsmål: Hvordan hænger det grønlandske ønske om udvinding af råstoffer sammen med grønlændernes

kamp med Danmark om retten til undergrunden? Og har grønlændernes holdning til udvinding af råstoffer

ændret sig efter, at grønlænderne nu selv bestemmer over undergrunden?

1.1!PROBLEMFORMULERING!

Den grønlandske debat om udvinding af råstoffer fra undergrunden kan betragtes som en identitetspolitisk !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

2!Kristeligt!Dagblad!(13.12.12):!”Ny#minelov#vil#skabe#kulturomvæltning#i#Grønland”!af!Lise!Smidt!Søgaard!!


!

! 6!

forhandling: hvem er vi, hvad kan vi og hvad burde vi være? (Gad 2004:3). Det betyder med andre ord, at

igennem politisk forhandling skabes en fortælling om ’os’, som er afgørende for, hvilken politik ’vi’ kan

føre. Jeg vil derfor i mit speciale undersøge følgende problemformulering:

Specialet har et diskursteoretisk udgangspunkt, hvor definitionskampen i en heterogen grønlandsk identitet

er ontologisk sammenhængende med den grønlandske råstofpolitik. Jeg vil med dette teoretiske afsæt

undersøge, hvordan de diskursive aktører i Grønland gennem forhandlinger og genforhandlinger har

justeret fortællingen om grønlændere og udvinding af råstoffer fra undergrunden. Målet med mit speciale er

med andre ord at skitsere et billede af grønlandsk identitet i relation til råstofpolitikken i et stadigt mere

selvstændigt Grønland.

Jeg vil i de to følgende afsnit redegøre for, hvorfor en analyse af de identitetspolitiske forhandlinger i

relation til råstofpolitikken er et relevant bidrag både til den aktuelle debat og den akademiske forskning i

grønlandske samfundsforhold.

1.2 POLICY!RELEVANS I det omfang at mineprojekter og udvinding af råstoffer i stor skala bliver en realitet, vil det få afgørende

betydning for det grønlandske samfund. Indledningen tegnede et billede af en oprindelig grønlandsk

inuitkultur, der umiddelbart ikke er forenelig med udvindingen af råstoffer i stor skala på grund af et

sammenstød mellem kollektiv og privat ejendomsret. Sagt med andre ord afhænger grønlændernes

oprindelige identitet af at fange dyr, der hvor de nu er (Gad 2012:109), og samle jordens værdier, der hvor

de bliver ”givet” (Strandsbjerg 2011b:58). Det står i modsætning til mineindustriens krav om eksklusivret

til ressourcerne på store aflukkede arealer. Potentielt vil man i det grønlandske samfund derfor blive nødt

til at prioritere mellem en statsidentitet (med privat ejendomsret), og en oprindelig identitet (Strandsbjerg

2011b:58).

Samtidig indeholder råstofferne i undergrunden (måske den eneste) mulighed for økonomisk vækst

(rapport, Økonomisk Råd 2012:41), og derved en selvbærende grønlandsk økonomi. I første omgang vil

indtægterne fra råstofferne i undergrunden og skatterne fra prøveboringer formentlig strække til at lukke

hullet i et grønlandsk statsbudget med stigende udgifter og et fastfrosset bloktilskud (rapport, Økonomisk

Råd 2012:7). Ifølge selvstyreloven har Grønlænderne ret til de første 75 millioner kroner af overskuddet fra

råstofudvindingen. Herefter skal Danmark og Grønland dele overskuddet lige. Men Grønlands

råstofindustri kan komme til at vende op og ned på den pengepolitiske fordeling mellem Danmark og

Grønland. Grønland og Danmark skal nemlig genforhandle pengefordelingen den dag, råstofindtægterne

Hvordan har konstruktionen af grønlandsk identitet forandret sig i forbindelse med spørgsmålet om udvinding af råstofferne i den grønlandske undergrund?


!

! 7!

begynder at overstige bloktilskuddet (Lov om Grønlands Selvstyre, §8, §10). I det tilfælde vil

råstofpolitikken få afgørende betydning ikke bare for strukturen i det grønlandske samfund, men for hele

rigsfællesskabet.

Udvindingen af de grønlandske råstoffer tiltrækker sig også opmærksomhed fra globale stormagter. På den

internationale råstofscene ses i disse år en bevægelse, hvor ressourcerne koncentreres på stadig færre

hænder, og konkurrencen om at få del i dem intensiveres. Olie og sjældne råstoffer spiller en betydelig rolle

i den økonomiske og militære positionering. I dette regi vækker Grønlands spirende råstofindustri interesse

i Kina såvel som EU (Strand 2013). Sidstnævnte skyndte sig i sommeren 2012 at underskrive en

hensigtserklæring med Grønland om samarbejde om Grønlands råstoffer (pressemeddelelse, EU-

kommissionen). Udvinding af råstoffer kan potentielt placere Grønland, som en vigtig brik i et større

geopolitisk spil.

Grønlænderne er med andre ord i en situation, hvor de beslutninger, der træffes, kan få afgørende

betydning for det grønlandske samfunds kultur, struktur og geopolitiske placering. I en sådan situation kan

ét bidrag til debatten være at skabe et blik for de identitetspolitiske fortællinger, der ligger til grund for den

politiske debat. Ved at nedbryde debattens struktur vil de grønlandske aktører få en mulighed for at

forholde sig til debattens præmisser, der ellers fremstår som objektive. Det betyder, at man på den ene side

kan gøre sig overvejelser om hvilken politik, der kan betragtes som ’rimelig’ inden for den grønlandske

fortælling, og samtidig får de diskursive aktører en mulighed for at ’ændre’ strukturerne – hvis det er det,

de vil3.

1.3!AKADEMISK!RELEVANS!

Et studie af den politiske identitet i relation til råstofpolitikken har også en akademisk relevans. Grønlands

råstofpolitik er som udgangspunkt underbelyst forskningsmæssigt. Historikeren Hanne Thomsen beskriver,

hvordan lukningen af kulminebyen Qullisat i 1972 var en medvirkende faktor i grønlændernes krav om

hjemmestyre i 1970’erne, men hun går ikke i detaljer med grønlændernes syn på råstofpolitikken (Thomsen

1996:272)4. Den mest indgående forskning i konsekvenserne af minedrift i Grønland er formentlig

foretaget af etnografen Jens Dahl. Han har blandt andet undersøgt de konflikter, der opstod mellem fangere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

3!I!Danmark!har!den!grønlandske!vedtagelse!af!storskalaloven!tiltrukket!sig!uvant!stor!opmærksomhed!–!

sammenlignet!med!andre!grønlandske!love.!Beslutningen!er!blevet!mødt!med!en!del!bekymring!og!undren.!Noget!

tyder!på,!at!der!er!skabt!en!ubalance!mellem!danskernes!og!grønlændernes!forestilling!om,!hvilken!politik!der!kan!

rummes!inden!for!idéen!om!Grønland.!I!lyset!af!det!(stadig)!eksisterende!rigsfællesskab!og!Danmarks!fortsatte!

ansvar!for!rigets!samlede!sikkerhedsa!og!udenrigspolitik,!er!det!i!allerhøjeste!grad!også!relevant!for!Danmark!at!få!

forståelse!for!udviklingen!i!den!grønlandske!debat.!!!

4!Derudover!omtales!råstofdebatten!under!hjemmestyreforhandlingerne!kort!af!Axel!Kjær!Sørensen!i!Danmark8Grønland#i#det#20.#Århundrede#(1983)!samt!i!Finn!Gads!Grønland!(1984).!


!

! 8!

og minevirksomheder i forbindelse med olieefterforskning i 1970’erne (Dahl 1977, 1999). Dahl

beskæftiger sig dog ikke med grønlændernes politiske vurdering af minedriften, men beskriver det i højere

grad som en strukturel påvirkning af grønlændernes liv.

Generelt er grønlandsk politik underbelyst i forskningen. Historiske (Thuesen 1988; Thomsen 1996, 1998,),

antropologiske (Sørensen 1994, 2012; Sejersen 2003; Petersen 1991) og lingvistiske (Langgaard 2012)

studier dominerer studierne af grønlandske samfundsforhold. Alle er forskningsdiscipliner med stor

relevans for det grønlandske samfund, men som Grønlands juridiske ret til selvbestemmelse øges, og

derved behovet for at træffe politiske beslutninger i Grønland bliver større, øges også behovet for at

betragte det grønlandske samfund ud fra et politologisk udgangspunkt, herunder ikke mindste Grønlands

politiske identitet.

Den politologiske forskning i Grønland har som udgangspunkt holdt sig til undersøgelser af de mere

strukturelle forhold for eksempel i forvaltningen og for demokratiet, mens studiet af grønlandsk identitet

har været varetaget af blandt andet den historiske og antropologiske gren. Disse forskningsdiscipliner har

dog en tendens til at fremstille grønlandsk kultur og modernitet som hinandens modsætninger (Gad

2004:3). Derved har grønlændernes aktive politiske identitet været overset akademisk. Ulrik Pram Gads

studie af den grønlandske sprogdebat (2004), samt Lill Rasted Bjørsts undersøgelse af de grønlandske

strategier under klimaforhandlingerne (2011) har dog vist, at der i det grønlandske samfund i allerhøjeste

grad eksisterer aktive aktører, som kæmper om fastlægge grønlandsk identitet mellem en moderne- og

traditionel identitet.

Med henvisning til det ovenstående afsnit (1.2) mener jeg, at der afgjort mangler systematisk politologisk

forskning i de grønlandske identitetspolitiske forhandlinger i relation til spørgsmålet om udvinding af

råstoffer med henblik på at få udfyldt dette gabende akademiske hul. Mit speciale bidrager dermed

akademisk med at skabe et blik for forandringen i grønlændernes identitetspolitiske forhandlinger i relation

til råstofferne, samt med at vise, hvordan grønlandsk identitet i relation til råstofpolitikken er skabt både før

og efter grønlænderne har overtaget den politiske ret til råstofferne.

1.4!SPECIALETS!FREMGANGSMÅDE!!

Jeg har valgt at besvare mit speciales problemformulering om den grønlandske råstofdebat gennem en

analyse af tre empiriske nedslag: Hjemmestyreforhandlingerne (1975-1978), Selvstyreforhandlingerne

(2004-2007) og råstofdebatten i 2012. Jeg har valgt at lægge dette brede perspektiv på undersøgelsen, da

forskning i Grønlands identitetspolitiske forhandlinger om udvinding af råstoffer er et næsten ubeskrevet

blad. På den måde understøtter jeg mit speciales sigte på at analysere, hvordan forskellige diskursive

strategier har forandret og samtidig sedimenteret debatten.

Specialets diskursanalytiske udgangspunkt betyder, at idéen om en forudgiven og objektivt eksisterende


!

! 9!

grønlandsk identitet må afvises. Identitet er til gengæld noget, der skabes. Det centrale spørgsmål for

teoriafsnittet bliver dermed, hvordan jeg alligevel kan hævde at undersøge en struktur i grønlandsk

identitet. Jeg vil i teoriafsnittet søge at besvare det teoretiske spørgsmål, der rejser sig, når en objektivt

eksisterende virkelighed afvises: Hvordan etableres grønlandsk identitet som diskursiv struktur?

Jeg vil i afsnit 2 besvare specialets teoretiske spørgsmål med afsæt i Laclau og Mouffes diskursteori. Det

betyder, at udgangspunktet for analysen er, at identitet og politik er hinandens forudsætning, og at identitet

kun kan forstås i relation til en antagonistisk Anden. Jeg vil dog med udgangspunkt i Lene Hansens teori

om en radikal Anden og ikke-så-radikale Andre opbløde Laclau og Mouffes antagonistiske syn på

identitetsdannelsen. På den måde vil begrebsapparatet være i stand til at identificere en mere kompleks

identitetskonstruktion. Eller sagt med andre ord vil grønlandsk identitet ikke blive reduceret unødvendigt til

en dansk/grønlandsk kamp.

Samtidig vil jeg på baggrund af Ole Wævers teori om diskursive lag i identiteten argumentere for, at

identitetspolitiske forhandlinger altid finder sted på et bagtæppe af dybt sedimenterede diskursive begreber.

På den måde vil de mulige forandringer mellem mine tre del-analyser ikke fremstå som ”uforklarlige” hop,

men nærmere som justeringer. Analysen skal dermed ses som en ”to-trinsraket”5, hvor jeg først analyserer

de grundlæggende begreber i identiteten, som er styrende for, hvad der meningsfuldt kan siges i en politisk

diskussion (afsnit 4), og efterfølgende analyserer de konkrete debatter, der finder sted om udvinding af

råstoffer fra den grønlandske undergrund (afsnit 5).

Inden jeg begynder besvarelsen af min problemformulering, må jeg må dog forholde mig til, hvor man kan

tale om, at identitet produceres, og hvordan man legitimt kan sige at ’finde’ identitet. Dermed opstår

specialets metodiske spørgsmål: Hvordan kan grønlandske identiteter identificeres i forbindelse med

spørgsmålet om udvinding af råstoffer i den grønlandske undergrund?

I analysestrategiafsnittet (afsnit 3) vil jeg beskrive, hvordan den teoretiske diskursive struktur, som bliver

skitseret i afsnit 2, kan identificeres i den grønlandske debat. Jeg vil redegøre for mine analysestrategiske

valg, herunder valg af tidsnedslag, debatter og empiri med det formål at sikre specialets validitet. I afsnittet

vil jeg operationalisere de teoretiske overvejelser, jeg gjorde i teoriafsnittet (afsnit 2) til konkrete

arbejdsspørgsmål, der kan bruges til at belyse min problemformulering i analyseafsnittet.

De to analyser af henholdsvis de grundlæggende begreber i den grønlandske identitet og de tre tidsnedslag

vil bygge på hver sin type empiri. Analysen af den basale begrebskonstellation vil bygge på tidligere

forskningsmateriale fra forskellige sammenhænge og år. Mens delanalyserne vil blive gennemført på

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

5!Begreb!lånt!fra!Ulla!Holm!(2001a)!


!

! 10!

baggrund af en analyse af den grønlandske debat om udvinding af råstoffer fra undergrunden, som den har

udspillet sig i de to grønlandske aviser Sermitsiaq og Atuagagdliutit/Grønlandsposten (A/G).

Afslutningsvis vil jeg konkludere og perspektivere specialet. Derudover vil jeg vurdere specialets

overordnede videnskabsteoretiske troværdighed og de skævheder, der nødvendigvis opstår, når en forsker

med sin subjektivitet fremstiller et analysefelt.

Afsnit 1: Indledning og problemformulering. I dette afsnit har jeg præsenteret specialets ønske om at

undersøge, hvordan konstruktionen af den grønlandske identitet har forandret sig i relation til spørgsmålet

om råstoffer i undergrunden fra hjemmestyreforhandlingerne til 2012.

Afsnit 2: Teori. I dette afsnit vil jeg belyse, hvordan grønlandsk identitet kan forstås som en diskursiv

struktur. Her vil jeg beskrive, hvordan identitet er relationel og processuel og skabes i relation til mange

forskellige andre.

Afsnit 3: Analysestrategi. I dette afsnit vil jeg vise, hvordan grønlandske identiteter kan identificeres i

forbindelse med spørgsmålet om udvinding af råstoffer i den grønlandske undergrund.

Afsnit 4: Det grønlandske ”vi”. I dette afsnit vil jeg skitsere de centrale begreber i den grønlandske

begrebskonstellation, der guider den grønlandske samtale om råstofudvindingen.

Afsnit 5: Analyse. I dette afsnit vil jeg foretage de tre del-analyser.

Afsnit 6: Konklusion og perspektivering. Til sidst vil jeg konkludere på analysens resultater.

!!


!

! 11!

2.!TEORI!I det følgende afsnit 2.1 vil jeg opridse specialets grundpræmisser eller med andre ord specialets

videnskabsteoretiske antagelser. Der vil herunder blive argumenteret for, at en anti-essentialistisk tilgang

netop er egnet til den type af studie, som jeg ønsker at bedrive. Afsnittet gør op med antagelsen om, at

verdenen og identitet kan afdækkes objektivt og neutralt. Det nedbryder dermed idéen om en forudgiven

eksisterende virkelighed og identitet. Til gengæld efterlader det os med muligheden for at undersøge

tilblivelsen af verden. I det efterfølgende afsnit 2.2 vil jeg tegne et billede af, hvordan identitet i stedet

ontologisk kan forstås som en diskursiv struktur, der er under konstant konstruktion og forandring, og

dermed svare på specialets teoretiske spørgsmål: Hvordan etableres grønlandsk identitet som diskursiv

struktur?

2.1!VIDENSKABSTEORETISK!UDGANGSPUNKT!!

I samfundsvidenskaben findes der forskellige opfattelser af, hvordan verden er og hvordan den kan

erkendes (Andersen et al. 2010:22). Med Thomas Kuhns ord eksisterer der forskellige vidensparadigmer,

hvis interne antagelser betinger forskellige videnskabelige konklusioner (Agersnap et al. 2001:9). Idet

forskellige vidensparadigmer producerer forskellige svar, er det et grundprincip i samfundsvidenskaben, at

det valgte vidensparadigme skal tillade, at en problemformulering kan stilles, som den bliver stillet, og at

den kan besvares fyldestgørende (Hansen 2006:27).

Mit speciale har som grundlæggende præmis, at grønlandske identiteter forandres, og derfor må specialet

antage en anti-essentialistisk ontologi. I en anti-essentialistisk ontologi findes der ingen forudgiven

virkelighed - eller for den sags skyld grønlandsk identitet. Det betyder, at verden, som vi opfatter den, ikke

er objektivt givet, men skabt. Strukturer kan dermed siges at være flydende og foranderlige. Af opgøret

med de faste strukturer følger den ofte anvendte betegnelse for tilgangen poststrukturalisme6.

Samfundsvidenskabelige tilhængere af en rationalistisk tradition7 fremhæver, at det er afgørende for god

videnskabelig forskning, at den producerer årsagssammenhænge, der muliggør opbygning af kausale

forklaringer (Esmark et. al. 2005:10). Denne samfundsvidenskabelige tilgang antager, at der eksisterer en

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

6!Poststrukturalismen!har!sit!udspring!i!strukturalismen.!Poststrukturalisme!skal!ikke!ses!som!et!opgør!så!meget!som!

en!videreudvikling!af!de!tanker,!strukturalismen!og!lingvisterne!har!gjort!sig!(Esmark!et!al.!2005:25)!

7!Bannerførere!inden!for!den!positivistiske!samfundsvidenskabelige!tradition!er!King,!Keohane!og!Verba.!Med!deres!

bog!Designing social inquiry!udarbejdede!de!et!værk,!der!skulle!sikre,!at!samfundsvidenskabelige!undersøgelser!ikke!

skulle!stå!i!skyggen!af!naturvidenskabens!forskning.!Grundlæggende!bygger!tilgangen!på!den!antagelse,!at!den!

politiske!verden!eksisterer!og!kan!måles!og!vejes.!Denne!tilgang!indbefatter!normalt:!empirisme,!positivisme,!logisk!

positivisme,!kritisk!rationalisme!m.m.!(Esmark!et!al.!2005:9).!


!

! 12!

sand verden, som forskere gennem neutrale og objektive værktøjer kan undersøge. Påvisning af

kausalitetsbegrebet har med andre ord gennem årene dannet udgangspunkt for ”god” videnskabelig

forskning inden for en stor del af samfundsvidenskaben (Hansen 2006:28). Idéen om et objektivt

eksisterende kausalitetsforhold, er dog ikke meningsfuld inden for mit valgte vidensparadigme, idet

genstandene aldrig er forudgivne i det anti-essentialistiske poststrukturalistiske vidensparadigme8 (Hansen

2006: 28). Det betyder med andre ord, at ontologien bliver en tom ontologi (Andersen 1999:14).

Idet den poststrukturalistiske ontologi er tom, sker der en forskydning fra ontologi til epistemologi. Den

poststrukturalistiske forskning flytter dermed fokus fra væren til tilblivelse (Andersen 1999:14). Det

betyder, at for eksempel identitet og fakta både må og kan problematiseres. På den måde tillader denne

teoretiske tilgang ikke kun, at min problemformulering stilles som den gør. Den poststrukturalistiske teori

vil også kunne understøtte en fyldestgørende besvarelse af min problemformulering, idet den netop flytter

fokus til studiet af tilblivelsen af en identitet. Samtidig må jeg være opmærksom på, at jeg selv - med dette

studie af grønlandsk identitet - er med til at skabe den, idet jeg tager udgangspunkt i en grønlandsk

kategori, og derved er med til at producere den. Jeg er altså med andre ord selv med til at producere de

kategorier, som jeg i analysen ønsker at undersøge (Frello 2003a:35). Det er derfor vigtigt, at jeg sikrer

transparens i mine teoretiske, analysestrategiske og empiriske valg, hvilket er formålet med henholdsvis

teoriafsnit 2.2 og det analysestrategiske afsnit (afsnit 3) (Popp-Madsen 2010:45).

2.2!IDENTITET!SOM!DISKURSIV!STRUKTUR!

Formålet med nedenstående afsnit er at beskrive, hvordan grønlandsk identitet konstrueres som diskursiv

struktur. Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori er specialets teoretiske afsæt. For Laclau og

Mouffe er identitet diskurs. Diskurser - og derved identitet – skabes og får mening relationelt til hinanden i

en antagonistisk relation (Frello 2003a:32). Identitet skabes derved som udgangspunkt i relation til én

radikal Anden. I grønlandsk identitetsdiskurs fremstilles danskeren ofte som den radikale Anden, der ved

sin ankomst i det 18. århundrede satte gang i konstruktionen af en fælles grønlandsk identitet (Høiris og

Marqurdt 2012:9ff)9. Grønlandsk identitet konstrueres imidlertid også i en åben og kompleks verden. I et

forsøg på at modificere den endimensionelle og monolitiske Selv/Anden relation, og udvikle et analytisk

perspektiv, der kan rumme en kompleks grønlandsk identitetskonstruktion, vil jeg med udgangspunkt i

Lene Hansen inddrage et identitetsbegreb, som også har øje for ikke-radikale Selv/Anden relationer. Jeg vil

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

8!Herefter!poststrukturalismen.!!

9!Et!eksempel!på!dette!er!ordet!qallunaat.!Da!europæerne!kom!til!Grønland!i!starten!af!1700atallet!blev!de!af!

grønlænderne!betegnet!qallunaat#(de!store!øjenbryn).!Begrebet,!der!oprindeligt!betød!”de!fremmede”!på!

grønlandsk,!er!blevet!til!betegnelsen!for!danskerne!(Høiris!og!Marquardt!2012:10ff).!


!

! 13!

derefter beskrive muligheden for diskursive skift i identitet, idet jeg ønsker at undersøge, hvordan

grønlandsk identitet har forandret sig. Det vil ske med udgangspunkt i Ole Wævers teori om diskursive lag

i identiteten, hvor aktører inden for Selvet kæmper om at hegemonisere identiteten.

2.2.1#IDENTITET#OG#DISKURS#HOS#LACLAU#OG#MOUFFE#Identitet er for Laclau og Mouffe diskurs – ligesom alt andet i verden. De to teoretikere afviser ikke

verdens eksistens, men Laclau og Mouffe argumenterer for, at verden kun kan forstås gennem diskurser10.

Begrebet diskurs skal forstås som et forsøg på at fastlægge betydning indenfor et område – i en ontologisk

tom verden. Gennem artikulatorisk praksis konstruerer og organiserer diskurs sociale relationer i en verden

uden essens eller underliggende social orden (Laclau og Mouffe 2010:41, Jørgensen og Philips 2011:36).

Diskursen søger at skabe en essensialisering og fjerne verdens flertydighed. Der ligger dog en indbygget

umulighed i Laclau og Mouffes diskursbegreb: stabilitet kan kun være relativ, idet diskursen altid vil kunne

artikuleres på en anden måde. Årsagen hertil er, at diskurs ikke eksisterer i et lukket rum, og at der derfor

altid vil være konkurrerende diskurser (Jensen et al. 2010:24, Torfing 1999:40).

Laclau og Mouffe trækker i deres diskursbegreb på lingvistikken og strukturalismens sprog- og

strukturforståelse. Inden for den sproglige drejning argumenterer Saussure for eksempel for, at ord eller

tegn kun har en betydning, når de er struktureret i relation til andre ord og tegn (Jørgensen og Philips

2011:35). Og Wittgenstein påpeger blandt andet, at: ”sprog er spil, og spillets regler lader sig ikke forstå

uafhængigt af spillet som helhed” (Agersnap 1999:8). I forlængelse heraf argumenterer Laclau og Mouffe

for, at en diskurs består af dele (momenter), der ligeledes får mening i relation til hinanden ved at være

knyttet sammen om en tombetegner. Inden momenter er fikseret om en tombetegner i en diskurs, betegnes

de som elementer, der i en ontologisk tom verden ikke har fået fastlagt deres mening. Gennem relationen til

en tombetegner opnår de enkelte momenter i diskursen en delvis fiksering i ækvivalenskæder og derved

mening (Jensen et al. 2010:24). På baggrund af den nye relation i den tomme betegner justeres betydningen

af de enkelte momenter i diskursen, ligesom hele diskursens karakter justeres. Diskurs er med andre ord

relationel (Gad 2004:11).

Samtidig er diskurs relationelt konstrueret i forhold til det, som den udelukker (Frello 2003a:32). Når nogle

elementer knyttes til den tomme betegner og bliver momenter i diskursens egen ækvivalenskæde, er det

nødvendigt at udelukke andre elementer (Frello 2003a:32). Disse udelukkede elementer kan kollapse til en

kæde af ækvivalente momenter, og dermed udgøre en enkelt social antagonisme til diskursen (Gad

2004:11). Den antagonistiske relation viser dermed diskursens grænser, hvilket gør den konstitutiv for

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

10!Ifølge!Laclau!og!Mouffe!kan!man!ikke!tale!om!det!!diskursive!og!ikkeadiskursive,!idet!verden!kun!kan!observeres!

gennem!diskurser!(Jørgensen!og!Philipsen!2011:81).!!


!

! 14!

identiteten, idet det eneste, der binder elementerne i diskursen sammen, er deres fælles forskel til det, der er

udelukket (Frello 2003a:33). Det er med andre ord på grund af grænsen til det andet, at det der er inden for

diskursen, får mening. Samtidig repræsenterer det antagonistiske ydre et overskud af muligheder, der er

truende for diskursens entydighed, idet det tilbyder andet meningsindhold til diskursen. Det er dermed

nødvendigt at opretholde det diskursive ydre gennem artikulation. Diskursens opretholdelse er dermed

processuel (Gad 2004:11, Jørgensen og Philips 2011:60).

Intern Det har tre grundlæggende konsekvenser for identitetens struktur. For det første kan et subjekt kun

forstås gennem en subjektposition, som allerede eksisterer i en diskurs eller sagt med andre ord, som en del

af en kollektiv identitet (Sonnichsen 2009:91). For det andet er det et grundvilkår, at uden en Anden ville

Selvets identitet ikke være nødvendig. Identitet er dermed afhængig af den antagonistiske Anden til at

konstituere den – til at adskille den fra noget andet, og dermed vise, hvad Selvets identitet er (Gad

2010:34). Den Anden er derved både en nødvendighed, men samtidig også en trussel, fordi den viser, at

Selvet kan være noget andet – det er identitetens eksistensbetingelse. Det betyder for det tredje, at identitet

er processuel, da grænsen mellem Selv og Anden er til forhandling og konstant må opretholdes (Frello

2003a:31-32).

Grundlæggende kan relationen mellem Selv og Anden illustreres ved nedenstående figur:

2.2.2#IDENTITET#SOM#POLICY#OG#POSITION#Laclau og Mouffe tildeler den politiske kamp en helt central plads i forsøget på at fiksere diskurser og

derved meningskonstruktionen (Jensen et at. 2010:13). Det sociale spiller med andre ord en afgørende rolle

i betydningsdannelsen i Laclau og Mouffes diskursteori, idet det er her, identitetens grænser konstrueres,

og derved her, identiteten karakterisereres (Frello 2003a:32). Samtidig er det i den politiske kamp, at disse

forsøg på at skabe entydighed undergraves og udfordres med alternative bud fra den næste taler (Gad

2010:105, Frello 2003a:34). Identitetens umulige lukning, men samtidige drive mod entydighed kan derved

betegnes som det politiskes motor (Gad 2004:11).

Figur!2a1:!Selvet!skabes!i!en!antagonistisk!relation!til!en!Anden,!der!på!den!ene!side!er!truende,!men!samtidig!er!

nødvendig!for!Selvets!eksistens.!


!

! 15!

Lene Hansen beskriver det uløselige bånd mellem policy og identitet således: ”[i]dentities are thus

articulated as the reason why policies should be enacted, but they are also (re)produced through these very

policy discourses: they are simultaneously a (discursive) foundation and product” (Hansen 2006:21). Med

andre ord italesættes der i politik et kollektivt ’vi’, som udgør fundamentet for ’vores’ politik. Det er derfor

afgørende for, hvilken politik der betragtes som legitim, hvordan dette ’vi’ karakteriseres (Hansen

2006:212). Jeg beskrev i ovenstående afsnit, hvordan et ’vi’ skabes ved at udpege en antagonistisk Anden.

Hansen argumenterer dog for, at politik ofte bygger på en mere kompleks konstruktion af identitet – ikke

kun på en ven/fjende-relation (Hansen 2006:39). I det nedenstående afsnit (2.2.2.1) vil jeg med afsæt i

Hansen beskrive, hvordan identitet konstitueres i relationen til både en radikal Anden og ikke-så-radikale

Andre.

Samtidig må forskellige talere kunne komme med forskellige bud på de karakteristika, der tillægges Selvet

uden, at dette nødvendigvis skaber en selvstændig og distinkt identitet. For eksempel når man i Grønland er

enige om, at ’naturen’ udgør en central del af den grønlandske identitet (Bjørst 2011:54), men samtidig

ikke er enige om, hvordan der skal tales om den (Gad 2004:29). Ole Wæver pointerer således, at man kan

studere identitet som positivt opbygget gennem del-elementer i en basal begrebskonstellation. I denne

basale begrebskonstellation eksisterer diskursive repertoirer, som aktørerne i grønlandsk identitetsdiskurs

kan (og må) trække på, når de kæmper om at hegemonisere det grønlandske Selv. Afsnit 2.2.2.2 vil

beskrive identitet som kampen mellem forskellige positioner i den grønlandske identitet.

2.2.2.1!Policy!i!relation!til!den!radikale!Anden!og!de!ikke4så4radikale!Andre!!!Laclau og Mouffes relationelle og dermed processuelle diskursteori udgør specialets teoretiske grundlag.

Mod teorien kan det dog indvendes, at den antagonistiske grænsedragning mellem Selv og Anden er en

simplificering af identitetens komplicerede konstruktion. Laclau og Mouffe er selv opmærksomme på

kritikken af den endimensionelle antagonistiske relation ”hidtil har vi kun omtalt antagonisme i ental for at

simplificere vort argument. Men det er klart, at antagonisme ikke nødvendigvis fremkommer på et enkelt

punkt; […] Der er derfor et utal af mulige antagonismer i det sociale, hvoraf mange står i modsætning til

hinanden.” (Laclau og Mouffe 2010:85). Laclau og Mouffe holder sig dog teoretisk på et meget abstrakt

plan, og giver os dermed ingen konkret teori, hvorigennem vi kan forstå en flertydig identitets konstruktion

(Gad 2010:58). Dette afsnit vil søge at påvise teoretisk, hvordan en analyse af grønlandsk identitet kan

rumme en kompleks verden, hvor konstruktionen af identitet ikke sker i en endimensionel Selv/Anden

antagonisme, men i forhold til flere Anden-relationer, som bygger på forskellighed fremfor antagonisme.

Forskere indenfor feltet poststrukturalistisk International Politik (IP) har netop beskæftiget sig med dette

spørgsmål i relation til international politik (Gad 2010:35). IP-forskere som Ole Wæver, Lene Hansen og

Iver Neumann har forsøgt at moderere konklusioner fra blandt andet David Campbell. Campbell har med

afsæt i diskursteoriens antagonisme argumenteret for, at en national identitet altid vil konstruere en ydre


!

! 16!

trussel fra en radikal Anden for at opretholde sit eget Selv (Hansen 2006:38, Wæver 2002:24). Altså en

Anden, som ikke bare er forskellig, men som kan betragtes som Selvets negation (Frello 2003a:34). Den

radikale grænse kan komme til udtryk, når de to radikale identiteter gør krav på de samme elementer

(Jørgensen og Philips 2010:60). Det er for eksempel det der sker, når både Danmark og Grønland gør krav

ejendomsretten til den grønlandske undergrund, og dermed gensidigt forhindrer hinanden i at blive sit

autentiske Selv (jf. analysens afsnit 5.1).

Hansen anerkender, at identitet ofte er konstrueret i relation til en radikal Anden, men hun argumenterer

samtidig for, at det langt fra er altid, at forskelle mellem Selv og Anden udvikler sig til at være radikale11.

Identitet vil derfor ofte også være konstrueret i relation til både en radikal Anden og ikke-så-radikale

Andre. Selvets identitet vil være forskellig fra både den radikale Anden og de ikke-så-radikale Andre, men

sammenlignet med den radikale Anden fremstår de ikke-så-radikale Andre dog ikke så anderledes (Hansen

2006:39,41). Med andre ord refererer politik ofte til en mere kompleks konstruktion af identitet, hvor der i

tillæg til en radikal og truende identitet kan eksistere for eksempel venner, nødstedte eller forbilleder, som

også er en del af identitetens konstruktion (Hansen 2006:37,39)12. En identitet, der skabes i relation til både

en radikal Anden og ikke-så-radikale Andre kan også spores i Grønland, hvor for eksempel arkæologiske

fund, der peger på slægtsskab til andre inuitter i Canada og Alaska er med til at skabe et kulturelt

fællesskab til nogen, der betragtes på den ene side som forskellige fra grønlænderne, men som ikke udgør

radikale Andre (Petersen 1991:21). Grundlæggende er pointen, at den radikale relation ikke alene

konstituerer identitet, men at kæder af ikke-så-radikale Andre er med til at nuancere billedet af identitet

(Gad 2004:19). På denne baggrund kan illustrationen af Selvets konstruktion i relation til en antagonistisk

Anden udvides, så der også gøres plads til ikke-så-radikale Andre.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

11!Campbells!radikale!Anden!begreb!kan!ses!som!en!ækvivalent!til!Laclau!og!Mouffes!antagonistiske!relation!(Hansen!

1998:50). Campbell!påpeger!med!afsæt!i!Connolly,!at!som!udgangspunkt!behøver!der!kun!at!være!forskellighed!

mellem!Selv!og!Anden!for!at!konstruere!identitet,!men!for!at!sikre!grænsernes!opretholdelse!vil!forholdet!mellem!

Selv!og!Anden!altid!blive!radikalt!(Gad!2004:13,!Hansen!1998:52).!

12!Hansen!underbygger!sin!teoretiske!argumentation!empirisk!ved!at!påpege,!hvordan!Præsident!Bush!i!forbindelse!

med!invasionen!i!Irak!ikke!udelukkende!talte!om!en!modsætning!mellem!”USA”!og!”Irak”.!I!sin!analyse!identificerer!

hun,!hvordan!det!irakiske!subjekt!udgøres!af!på!den!ene!side!Saddam!Hussein,!der!var!radikal!forskellig!fra!USA!og!

på!den!anden!side!det!irakiske!folk,!der!skulle!befris!af!amerikanerne.!Blandt!andet!på!denne!baggrund!mener!hun!at!

kunne!påvise,!at!Selvet!skabes!i!relation!til!både!radikale!og!ikkeasåaradikale!Andre!(Hansen!2006:41).!!!


!

! 17!

Samtidig argumenterer Hansen for, at en relation mellem Selv og Anden er udgjort af dimensioner.

Dimensionerne i relationen kan ses som de former, Selvet kan skabe forskellighed til den Anden i. Hansen

opstiller tre dimensioner, som Selvet kan trække på i forbindelse med identitetskonstruktion (Hansen

2006:46). Alle dimensionerne indeholder relationaliteten, som jeg ovenfor har identificeret, som afgørende

for identitetenskonstruktion. Identitets konstruktion kan således altid studeres gennem en overvejelse af,

hvordan identitet er rumligt, tidsligt og etisk konstrueret (Hansen 2006:38,46). Hansen argumenterer for, at

netop disse tre dimensioner er relevante forhold i relationen til den Anden, på følgende måde: ”At the

grandest philosophical scale, space, time and responsibility are the big concepts through which political

communities – their boundaries, internal constitution and relationship with the outside world – are thought

and argued. Even abstract discourses constitute subjects by situating them within particular boundaries by

investigating them with possibilities for change or repetition, and by constructing ethical relations.”

(Hansen 2006:46, cf. Gad 2010:140).

Grundlæggende mener Hansen dermed, at en identitet skabes i relation til en Anden. Relationen kan så

forklares gennem, hvordan Selv og Anden er rumligt forskellige, hvordan Selvet opfatter den tidslige

relation og sit etiske ansvar overfor den Anden. Det interessante ved ikke bare at konstatere, at Selv og

Anden er negativt forskellige fra hinanden, men hvordan og i hvilken dimension Selvet forklarer sin

forskellighed til den Anden er, at selv små forandringer i konstruktionen Selv/Anden relationen kan

legitimere meget forskellige politikker (Gad 2010:142). Disse dimensioner kan ses som frameworket til at

indfange de forskellige relationer til både radikale og ikke-så-radikale Andre.

Hansens tre dimensioner for etablering af forskellighed mellem Selv og Anden er udarbejdet i forhold til en

identitetskonstruktion i forbindelse med international politik. Spørgsmålet om Grønlands etiske ansvar

Figur!2a2:!Selvet!skabes!i!relation!til!en!radikale!Anden!og!i!relation!til!ikkeasåaradikale!Andre.!


!

! 18!

overfor den Anden i råstofpolitikken er, i forhold til min empiri, ikke det eneste relevante spørgsmål om

ansvar i relationen. Spørgsmålet om ansvar er stadig en afgørende dimension i Grønlands relation til Andre,

men må i lige så høj grad handle om fordelingen af ansvaret mellem Selv og Anden. En sådan justering af

dimensionen, hvor fokus rettes mod fordelingen af ansvar, og derved vurderingen af Selvet og den Andens

mulighed for at agere, er relevant, når man undersøger identitetens konstruktion i tidligere kolonier som

Grønland. Har Grønlænderne for eksempel selv ansvaret over deres skæbne? Og er de klar til (kan de få lov

til) at påtage sig ansvaret over deres egen udvikling?!Jeg vil med inspiration fra Ulrik Pram Gad

karakterisere den sidste dimension som intentionel (Gad 2012:141). Dimensionerne vil blive omsat til

konkrete arbejdsspørgsmål for min analyse i læsestrategiafsnittet (3.4).

Når Selvet beskriver sin egen rumlige, tidslige eller intentionelle identitet, fortæller det samtidig, hvordan

den Anden er forskellig. Forskelligheden kan dog variere i de enkelte dimensioner. Derfor påpeger Hansen,

at det er gennem modstilling og sammenstilling af identiteten i de tre dimensioner, at identiteten skabes.

Når Selvet for eksempel forklarer sin egen tidslige identitet i relation til den Andens forskellighed, linker

Selvet samtidig en række forhold til sin egen identitet. Selvet kan også beskrive sin identitet i én

dimension, som mere eller mindre ens med den Andens, og så til gengæld konstrueres forskelligheden i

andre dimensioner. Denne proces af modstilling og samstilling karakteriseres af Hansen, som linking og

differentiering: ”(…) meaning and identity are constructed through a series of signs that are linked to each

other to constitute relations of sameness as well as through a differentiation to another series of juxtaposed

signs.”(Hansen 2006:42). Linking og differentiering i dimensionerne i relationen ligger således til grund for

det analytiske framework.

Nedenstående figur illustrerer forskellighed konstrueret gennem linking og differentiering mellem Selvet

og den radikale Anden og de ikke-så-radikale Andre i de tre dimensioner:


!

! 19!

2.2.2.2!Positioner!og!lag!i!identiteten!Jeg har indtil videre beskrevet, hvordan identiteter skabes gennem en konstant policy kamp ikke kun i

relation til en radikal Anden, men også i relation til ikke-så-radikale Andre. Derudover har jeg redegjort

for, hvordan et fokus på dimensionerne i relationen og forskelligheden mellem Selv/Anden - både de

radikale og ikke-så-radikale Andre - er med til analytisk at indfange, hvordan kollektive identiteter er

konstrueret. Jeg kunne dermed som sådan stille mig tilfreds og begynde besvarelsen af specialets

problemformulering om, hvordan konstruktionen af grønlandske identiteter har forandret sig i forbindelse

med spørgsmålet om udvinding af råstoffer. Jeg vil dog supplere mit teoretiske framework med Ole

Wævers teori om diskursive lag i identitetens struktur. Fordelen ved at analysere identiteten som lagdelt -

hvor nogle forhold i identitet er mere sedimenterede end andre – er, at forandringerne i identiteten ikke

fremstår som ”uforklarlige hop” mellem de tre nedslag (Wæver 2000:286). Ofte vil diskursive aktører

benytte alment accepterede idéer om, hvem ”vi” er, når de skal legitimere deres politik, men den præcise

afgrænsning og indhold af disse idéer kan dog udlægges og forbindes på nye måder og derved legitimere

forskellige politikker. På denne baggrund skal en forandret identitet nærmere ses som en ændring i

identitetens konstruktion end et brud. Ved at betragte identitet som lagdelt understøtter jeg samtidig billedet

af en heterogen grønlandsk identitet, der ikke er færdigkonstrueret, men hvor diskursive aktører gennem

forskellige fortolkninger af idéen om, hvem ”vi” er, kæmper om at karakterisere grønlandsk identitet.

Diskursens mulighed for at forandre sig, før den må karakteriseres som en ny diskurs, er ikke et spørgsmål,

Laclau og Mouffe beskæftiger sig med. Alle artikulationer om identiteten kan dog ikke være lige relevante,

og som diskursen sedimenteres må den også antage en vis træghed. Det må med andre ord være sværere for

nogle træk at ændre sig end andre (Gad 2010:91, Neumann 2001:62). Wæver søger at imødekomme dette

Figur!2a3:!Selv!og!Anden!karakteriseres!gennem!dimensioner!i!relationen!ved!brug!af!linking!og!differentiering.!


!

! 20!

problem ved at indføre lag i identitetens struktur13. Han argumenterer for, at der er nogle basale ”vi”-

begreber i en kollektiv identitet, der er dybere sedimenteret, og derved sværere at ændre end andre (Wæver

2002:33). Forandring i en identitet vil dermed i første omgang ske gennem nye kombinationer af elementer

i de yderste niveauer, og først ved mere alvorlige udfordringer vil de mest sedimenterede elementer justeres

(Wæver 2002:33)14.

I identitetens inderste lag er et basalt ”vi” begreb. I samarbejde med Ulla Holm har Wæver vist, at sådanne

begreber i en fransk identitetskonstruktion i relation til Europa er statsnation/”patrie”. Disse begreber er de

enheder, som franske politikere må tale om, når de taler om Europa (Holm 2001a:39). En stabil politik

kræver, at der kan fortælles en kompatibel historie mellem den eksterne relation og nationens ”vi” begreb

(Wæver 2002:25). Samtidig peger Wæver på muligheden for konkurrerende begrebskonstellationer på det

dybeste lag i identitetens diskursive lag15. Begrebskonstellationerne kan ses som en begrænsning for

debatten, men de kan også, som Gad påpeger, betragtes som en ressource eller et repertoire, som Selvet kan

trække på i forbindelse med identitetspolitiske forhandlinger (2004:29)16.

Wæver påpeger, at det ofte vil være begreber som ’stat’ og ’nation’, der udgør grundstammen, hvorfra en

nations ”vi” struktureres (Wæver 2002:24). Men også andre begreber kan være en del af denne

konstruktion, for eksempel har ’naturen’ en central plads i grønlandsk identitetskonstruktion (jf. afsnit 4).

Den præcise betydning af de centrale begreber er således ikke nødvendigvis afgjort. Sagt med andre ord er

der muligvis enighed om, at der skal tales om ’naturen’, når der tales i grønlandsk politik, men hvordan, der

tales om naturen, er ikke fastlagt (Gad 2004:28) – er naturen for eksempel ”stor og robust” eller ”lille og

sårbar” (Bjørst 2011:54).

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

13!I!teorien!kan!Wæver!dermed!siges!at!genindføre!elementer!af!strukturalisme!i!poststrukturalismen.!Dette!forhold!

er!Wæver!selv!opmærksom!på.!Han!argumenterer!dog!for,!at!hvad!denne!struktur!taber!i!forhold!til!åbenhed!

overfor!artikulatorisk!praksis,!vinder!den!i!forhold!til!forklaringskraft.!Modellen!deler!stadig!poststrukturalismens!

insisteren!på!tilfældigheden!og!ustabilitet!i!alle!konceptuelle!lukninger!i!diskursive!systemer!(Wæver!2002:26).!!

14!Wæver!og!Holm!beskriver!selv!tre!niveauer!i!den!franske!basale!begrebskonstellation.!De!påpeger!dog!samtidig!at!

antallet!af!niveauer!afhænger!af!det!land,!der!undersøges!(Holm!2001a:37).!Jeg!vil!i!min!analyse!skitsere!det!inderste!

lag!i!den!basale!begrebskonstellation.!Herpå!vil!jeg!foretage!min!analyse!af!grønlandsk!råstofpolitik.!!!

15!Det!identificerer!han!for!eksempel!i!Tyskland,!hvor!’den!romantiske!nation’!og!’magtstaten’!kan!modstilles!eller!

kombineres!i!den!daglige!politik.!På!den!måde!får!den!tyske!basale!begrebskonstellation!ifølge!Wæver:!”et#element#af#en#menu#med#kombinationsmuligheder”!(Wæver!2000:300).!

16!Jeg!vil!ikke!gå!nærmere!ind!i!diskussionen!om!diskursive!repertoirer,!der!udspringer!af!diskurspsykologien!

terminologi.!Ole!Wæver!benytter!ikke!selv!begrebet!i!sin!teori,!men!han!beskriver,!hvordan!delaelementerne!i!den!

basale!begrebskonstellation!er!strukturerende!for!debatten.!I!det!omfang!man!betragter!de!basale!begreber!som!en!

ressource,!der!kan!benyttes!i!politiske!forhandlinger,!kan!det!være!fordelagtigt!at!benytte!betegnelsen!’diskursive!

repertoirer’.!Begrebet!understreger!på!den!ene!side,!at!aktører!har!strukturer!at!trække!på!og!på!den!anden!side,!at!

identitet!ikke!er!determineret!af!strukturerne,!idet!der!er!mulighed!for!at!benytte!sig!af!de!forskellige!akter!(dele)!i!

de!enkelte!repertoirer!(Gad!2004).!Jeg!vil!efter!Ulrik!Pram!Gad!benytte!betegnelsen!diskursiv!repertoire.!


!

! 21!

Identitetens dybdestruktur kan illustreres som nedenstående figur:

I identitetens overflade finder den konkrete politik sted17. Det er her de diskursive aktører udfordrer

hinanden, stiller spørgsmål om de andres politik og tilbyder en passende fortolkning af de dybereliggende

lag. Derudover kan det påpeges, at de andres fremstilling af relationen vil udgøre en trussel til den ’rigtige’

basale begrebskonstellation (Wæver 2002:38). Det er selvfølgelig ikke umuligt at gennemføre politikker,

som ikke er forenelige med den basale begrebskonstellation. I første omgang kan man forsøge med en ny

kombination af del-elementerne på et dybere niveau i den basale begrebskonstellation, men i sidste ende er

alt et spørgsmål om: ”what degree of political cost can be tolerated in breaking a certain code” (Wæver

2002:32).

Modellen opbløder derved ligesom Hansens forskellige ikke-så-radikale Andre Laclau og Mouffes

antagonistiske relation mellem Selv og den radikale Anden, idet det er konkurrerende positioner inden for

den samme fælles begrebskonstellation: ”That something is in ”opposition” or even ”marginalized”,

means only that it is ”outside” and ”different” at the level of manifest politics, most likely it shares codes

at the next (deeper) level.” (Wæver 2002:31, cf Holm 2003a:37).

Positionernes placering ’ovenpå’ den basale begrebskonstellation er illustreret i nedenstående figur:

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

17!Det!er!på!dette!niveau,!at!analysen!af!ens!konkrete!case!typisk!starter!(Wæver!2002:38).!Dette!gælder!også!for!mit!

speciale,!hvor!delaanalyserne!af!den!grønlandske!debat!om!udvinding!af!råstoffer!fra!undergrunden!bygger!ovenpå!

min!analyse!af!den!basale!grønlandske!identitetskonstruktion.!!

Figur!2a!4:!Lag!i!identitetskonstruktionen,!der!udgør!de!enheder!vi!taler!om!


!

! 22!

Der kan dermed eksistere flere konkurrerende positioner i identiteten, der kæmper om at monopolisere

fortolkningen af identiteten gennem brug af del-elementer fra de diskursive repertoirer. Laclau og Mouffes

entydighed indenfor det enkelte Selv afvises dermed til fordel for en heterogen identitet, hvor der eksisterer

intern kamp om identitetens konstruktion18.

Nedenstående figur illustrerer samspillet mellem Hansen og Wæver. Der eksisterer flere positioner i Selvet,

der skabes gennem linking og differentiering til radikale og ikke-radikale Andre. De konkrete forskelle

identificeres gennem de tre dimensioner, mens der trækkes på den basale begrebskonstellation.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

18!Den!grønlandske!basale!begrebskonstellation!vil!blive!skitseret!i!afsnit!4.!Denne!skitse!vil!ligge!til!grund!for!

analysen!af!de!identitetspolitiske!forhandlinger!i!de!fire!debatter.!Den!præcise!placering!af!undergrunden!i!den!

basale!begrebskonstellation!er!dog!stadig!uklar!(bl.a.!på!grund!af!manglende!forskning),!hvilket!underbygger!

nødvendigheden!af!denne!analyse.!!

!

Figur!2a!5:!Positioner!i!Selvet,!der!alle!søger!at!hegemonisere!identiteten!blandt!andet!ved!at!

fortolke!det!basale!”vi”.!


!

! 23!

!

2.3!SAMMENFATNING!!

Jeg har i dette afsnit kortlagt, at grundpræmissen for specialets analyse af grønlandsk identitet i forbindelse

med udvinding af råstoffer fra undergrunden er, at alt er konstrueret. Svaret på specialets teoretiske

spørgsmål er, at identitet skabes som diskursiv struktur i relation til den Anden – både radikale og ikke-

radikale. Sproget ses som indgangen til verden, men dets ustabile natur nødvendiggør løbende politisk

produktion af diskurser og identitet. Identitet er således relationel, foranderlig og processuel.

Samtidig har jeg vist, at man ved, at identitet både skabes i relation til radikale og ikke-så-radikale Andre.

Ved at betragte relationen mellem Selv og Anden i dimensioner kan jeg indfange, hvordan identiteterne er

forskellige. Dette er et brugbart redskab, da selv små forskelle i dimensionerne kan legitimere forskellig

politik. Jeg vil på baggrund af dimensionerne opstille konkrete arbejdsspørgsmål for min analyse i

læsestrategiafsnittet (3.4).

Derudover har jeg ved hjælp af Ole Wævers teori om diskursive lag i identiteten kunnet skabe et teoretisk

framework, som kan rumme forandring uden, at dette skal ses som uforklarlige hop mellem forskellige

diskurser. Det sker ved at etablere en basal begrebskonstellation i identiteten, som de diskursive aktører kan

benytte, når de skal diskutere grønlandsk politik. Samtidig vil dette give mulighed for at undersøge flere

positioner inden for det grønlandske Selv. Den basale begrebskonstellation vil blive skitseret i afsnit 4.

Figur!2a6:!Illustration!af!specialets!centrale!begreber!og!deres!samspil!i!relation!til!Selvets!konstruktion.!!


!

! 24!

3.!ANALYSESTRATEGI19!Jeg vil i dette afsnit beskrive de analysestrategiske valg, der ligger til grund for min analyse. Ved

systematisk at beskrive case-type, tidsperspektiv, empiri og læsestrategi for analysen understøtter jeg

specialets transparens. Det er vigtigt, at mine analysestrategiske valg begrundes, idet det giver mit speciale

håndværksmæssig troværdighed og dermed den intersubjektive validitet i relationen mellem analysen og

læserens anerkendelse af produktet (Agersnap et al. 2001:15,16). Læsestrategien er udarbejdet på baggrund

af de tre dimensioner rumlighed, tidslighed og intentionalitet, der blev præsenteret afsnit 2.2.2.1. De tre

dimensioner vil blive omsat til analysens arbejdsspørgsmål. Da jeg ønsker at undersøge grønlandsk

identitet, og hvordan den kommer til udtryk i forbindelse med udvinding af råstoffer, vil

arbejdsspørgsmålene blive udledt på baggrund af både teori og empiri. De overvejelser, der er foretaget i

dette afsnit, vil blive brugt til at besvare specialets analysestrategiske spørgsmål: Hvordan identificeres

grønlandsk identitet i forbindelse med spørgsmålet om udvinding af råstoffer i den grønlandske

undergrund?

3.1!ANTAL!”SELVER”!

Når man fortager en diskursanalyse, er en afgørende beslutning, hvor mange forskellige Selver eller

identiteter, man ønsker at inkludere i analysen (Hansen 2006:75). Dette speciale ønsker at undersøge,

hvordan konstruktionen af grønlandsk identitet har forandret sig. Valget af antallet af Selver er således ét,

det grønlandske. Det grønlandske Selv kan ses som specialets case, der dermed foretager et single case

studie (Gerring 2004:346). Fordelen ved et single case studie er, at jeg har mulighed for at gå i dybden med

casen og dermed blive i stand til at svare på problemformuleringens indledende hvordan (Yin 1994:9).

Samtidig udelukker specialets enlige grønlandske Selv ikke variation i undersøgelsen. Man skal her holde

sig Wævers modifikation for øje, som blev beskrevet i afsnit 2.2.2.2. Et Selv kan således godt indeholde

flere positioner, der kæmper om forankringen af den grønlandske identitet. Jeg vil med andre ord afdække

de centrale positioner i den grønlandske debat i min analyse af råstofdebatterne. Der eksisterer dermed en

rumlig variation internt i min case (Andersen et al. 2010:86).

Jeg er dog opmærksom på, at denne tilgang afskærer mig fra at analysere den Andens ageren, og dermed

påvirkning af Selvets diskurs (Gad 2010:140). Altså den eksterne identitet, der opstår mellem to

kontrasterende Selver (Hansen 2006:76). Det ville have tilladt nuancer i min analyse af grønlændernes

mulighedsrum for handling, hvis den Anden også havde kunnet artikulere sin opfattelse af relationen. I

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

19!Jf.!det!videnskabsteoretiske!afsnit!2.1!er!videnskabelig!forskning!selv!med!til!at!producere!verden.!Derfor!er!

begrebet!analysestrategi!valgt!som!hovedoverskrift!fremfor!for!eksempel!Metode,!idet!begrebet!understreger,!at!der!er!tale!om!valg!med!betydning!for!udfaldet!af!analysen!(Agersnap!et!al.!2001:15).!


!

! 25!

spørgsmålet om råstoffer i Grønland kunne et forskningsdesign, der inddrog det danske Selv for eksempel

være det umiddelbart relevante valg.

Jeg afgrænser mig imidlertid fra at inddrage flere Selver, idet en sådan inddragelse af for eksempel det

danske Selv vil lukke analysen for de mulige Selv/Anden-relationer, grønlandsk identitet i relation til

råstofferne over tid vil kunne blive skabt i. Som jeg beskrev i afsnit 2.2.2.1, kan identitet både blive skabt i

relation til en radikal Anden og til ikke-så-radikale Andre. Dette er er et krav for ikke unødvendigt at

fastholde den grønlandskeidentitets konstruktion i en dansk/grønlandsk dikotomi. Samtidig mangler der

dybdegående analyser af den grønlandske politiske identitet, der fokuserer på, hvordan grønlandske aktører

kæmper om at fastlægge grønlandsk identitet og politik (som på peget i afsnit 1.3).

3.2!TIDSPERSPEKTIV!OG!ANTAL!DEBATTER!

Da mit formål med specialet er at undersøge, hvordan grønlandsk identitet har forandret sig i relation til

spørgsmålet om udvinding af råstoffer, er analysestrategien diakron. Der er således både en rumlig og

tidslig variation internt i specialets case (Andersen et al. 2010:86). Jeg har valgt at lave en komparativ

analyse af tre tidsnedslag i grønlandsk råstofpolitik fra 1975 til 2012. For at undgå at forskellene mellem de

synkrone analyser i det diakrone perspektiv fremstår som uforklarlige hop mellem diskurser, vil specialet,

som beskrevet i afsnit 2.2.2.2, først skitsere den grønlandske basale begrebskonstellation. På den måde er

jeg i stand til at vise, at forandring ikke kun er et spørgsmål om brud eller gentagelser, men om ændringer

og forskellige kombinationer inden for diskursens lag (Holm 2001a:37,42).

De udvalgte tidsnedslag i forhold til råstofspørgsmålet er: Hjemmestyreforhandlingerne (1975 – 1978),

Selvstyreforhandlingerne (2004 – 2007) og råstofpolitik efter overgangen til selvstyre (2012)20. I alt udgør

de tre nedslag fire centrale debatter, idet jeg i det sidste nedslag har identificeret to debatter. Nedslagene

kan ses som nøglebegivenheder, hvor grønlænderne har haft mulighed for at ændre på magtforholdet mht.

råstofferne i undergrunden. Sådanne nedslag er interessante i en komparativ diskursanalyse, idet identitet

kun kan observeres, når den bliver gjort relevant, og hvor det derfor er nødvendigt at mobilisere en

fortælling om den grønlandske identitet (Hansen 2006:53). Jeg har i mit empiriske materiale identificeret

følgende debatter i de tre nedslag21: 1) debatten om ejendomsretten til undergrunden under

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

20!Grønlænderne!overtog!råstofområdet!fra!Danmark!den!1.!januar!2010.!Jeg!har!dog!valgt!kun!at!analysere!

debatterne,!som!de!udspillede!sig!i!2012.!I!perioden!fra!2010!til!2012!blev!muligheden!for!at!udvinde!råstoffer!

diskuteret!i!det!grønlandske!samfund.!Det!var!dog!først!i!2012,!at!debatten!for!alvor!blev!intensiveret!og!

konkretiseret.!Dette!skyldes!måske!det!konkrete!udspil!om!storskalaloven,!der!gjorde!en!række!spørgsmål!i!relation!

til!råstofudvindingen!nærværende!eller!måske!det!nærtstående!Landstingsvalg,!der!skulle!afholdes!senest!juni!2013.!!

21!Efter!udvælgelsen!af!de!tre!nøglebegivenheder!har!jeg!således!undersøgt!det!empiriske!materiale!for!at!

identificere!de!konkrette!debatter!i!perioden.!Længden!af!de!enkelte!tidsnedslag!er!fastsat!efter!en!vurdering!af!

den/de!centrale!debatters!naturlige!afgrænsning!a!fra!opblusning!til!en!afkøling.!For!eksempel!analyserer!jeg!

råstofdebatten!under!hjemmestyrea!og!selvstyreforhandlingerne!fra!nedsættelsen!af!kommissionerne!til,!der!opnås!


!

! 26!

hjemmestyreforhandlingerne (jf. analysens afsnit 5.1). 2) debatten om ejendomsretten til råstofferne i

undergrunden i forbindelse med selvstyreforhandlingerne (jf. analysen afsnit 5.2). 3) debatten om royalties

og 4) debatten om storskalaloven22 begge efter overtagelsen af råstofområdet (jf. analysens afsnit 5.3).

Den strukturelle variation mellem de tre nedslag er et stadig mere selvstændigt Grønland. Grønland gik fra

at være et amt i Danmark til hjemmestyre i 1979. Hjemmestyreforhandlingerne var første gang

råstofpolitikken for alvor blev placeret, som et topemne på den grønlandske politiske dagsorden (Sørensen

1983:237). I forbindelse med hjemmestyreordningen blev ansvaret for undergrunden placeret i et fællesråd

vedrørende mineralske råstoffer i Grønland med lige mange danske og grønlandske medlemmer.

Administrationen af rådet hørte oprindeligt til under den danske stat, men efter forhandlinger i 1998 blev

administrationen overført til hjemmestyret (betænkning, grønlandsk-dansk selvstyrekommission 2008:43).

Med selvstyreloven fik grønlænderne mulighed for at overtage råstofområdet. Den 1. januar 2010 overtog

grønlænderne ansvaret for råstofområdet, hvorefter de har haft retten til at udnytte råstofferne i

undergrunden (notat, statsministeriet).

At belyse min problemformulering igennem tre nedslag - fra hjemmestyreforhandlingerne til i dag - har

naturligvis fordele og ulemper for analysen. Det er åbenlyst, at jeg med så mange nedslag har måtte

udvælge de centrale positioner i de enkelte debatter. Det betyder, at der er mindre tydelige stemmer i

debatterne, som min analyse ikke har haft plads til at behandle.

På grund af den manglende forskning i Grønlands råstofpolitik (jf. afsnit 1.3) mener jeg dog, at det netop

har været ’nødvendigt’ at lægge dette brede perspektiv på analysen. Diskursanalyser af strukturerne i

Grønlands råstofdebat i dag er i allerhøjeste grad (i sig selv) relevante, men det er svært at sikre sin

diskursanalyses validitet, hvis ikke man har en forståelse for debattens struktur. Ofte vil man tilegne sig en

sådan forståelse gennem eksisterende forskning på området, men da dette i forhold til råstofpolitikken er !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

enighed!om!spørgsmålet!om!undergrunden!og!råstofferne.!I!de!perioder,!råstofspørgsmålet!blev!behandlet!i!

kommissionerne,!kan!der!ses!en!intensivering!af!råstofspørgsmålet!i!Grønland.!Jeg!har!således!været!nødt!til!at!læse!

ekstra!i!begge!ender!af!tidsnedslagene.!Det!er!samtidig!klart!at!sådanne!afgrænsninger!også!er!udtryk!for!et!

arbitrært!valg!fra!min!side,!der!er!truffet!blandt!andet!for!at!sikre!plads!til!flere!debatter!i!specialet.!Der!var!

selvfølgelig!en!debat!om!undergrunden!og!råstoffer!i!Grønland,!inden!de!respektive!kommissioner!begyndte!deres!

arbejde.!Ligesom!spørgsmålet!om!storskalaloven!ikke!var!fuldstændig!afsluttet!med!vedtagelsen!den!7.!december!

2012,!idet!loven!allerede!på!efterårssamlingen!i!år!blev!ændret.!!

22!En!anden!central!debat!i!2012!var!spørgsmålet!om!udvinding!af!uran!fra!den!grønlandske!undergrund.!Denne!

debat!ville!have!været!interessant!at!analysere,!da!udvinding!af!uran!kan!få!afgørende!betydning!for!Grønlands!

relation!til!omverden.!Dette!spørgsmål!er!dog!ikke!medtaget,!da!debatten!aldrig!rigtig!fik!volume!i!2012!på!trods!af,!

at!debatten!ulmede!og!især!i!perioden!juli!og!august!2012!blev!diskuteret!i!de!grønlandske!aviser.!!Dette!kan!måske!

skyldes,!at!det!landsstyrebærende!parti!Inuit!Ataqatigiit!havde!en!klar!nulatolerance!på!dette!område.!Til!gengæld!

har!det!grønlandske!Landsting!på!dette!års!efterårssamling!–!på!initiativ!af!det!nuværende!landsstyrebærende!parti!

Siumut,!der!bakker!op!om!uranaudvinding!–!vedtaget!en!ophævelse!af!forbuddet.!Det!er!derfor!et!oplagt!emne!til!en!

analyse!med!senere!tidsnedslag!end!mine.!!


!

! 27!

mangelfuldt, har det været oplagt at foretage en analyse af debattens konstans og forandring helt fra den

tidligste råstofdebat. Jeg mener derfor, at dette brede perspektiv er med til at sikre min konklusions

validitet23. Samtidig er det et forskningsmæssigt bidrag som andre projekter kan tage udgangspunkt i ved

fremtidige analyser af de identitetspolitiske forhandlinger i Grønland i relation til råstofpolitikken.

3.3!EMPIRI!!

I min analyse af grønlandsk identitetskonstruktion i relation til udvinding af råstoffer fra undergrunden har

jeg valgt at benytte de to grønlandske aviser Sermitsiaq og Atuagagdliutit/Grønlandsposten!(A/G), som

empirisk grundlag. Aviserne udgør sammen med tv-avisen Qanorooq24 Grønlands landsdækkende

nyhedsmedier. A/G karakteriseres normalt som Grønlands ”kritiske” og ”traditionsrige” avis, mens avisen

Sermitsiaq betragtes som den ”erhvervsvenlige” og ”borgerlige” avis (Gad 2004:54). Begge aviser er

dobbeltsprogede, hvilket vil sige, at alle artikler i aviserne trykkes både på dansk og grønlandsk25.

Fordelen ved at benytte de to landsdækkende aviser som empirisk grundlag er, at jeg med dette perspektiv

ikke kun har mulighed for at indfange én grønlandsk diskurs, men forskellige oppositionelle positioner i

debatten (Hansen 2006:61), hvilket understøtter specialets formål om at undersøge den grønlandske

politiske kamp i relation til udvindingen af råstoffer fra undergrunden. Samtidig lever de to aviser op til

kravet om, at den udvalgte empiri skal være tilgængelig for den gruppe diskursanalysen omfatter (Hansen

2006:85), idet aviserne i det relativt begrænsede grønlandske medielandsskab betragtes som toneangivende

(Brandt og Schriver 2010:40).

De positioner, jeg identificerer i min analyse, afhænger naturligvis af, hvem der kan komme til orde i

medierne (Frello 2003b:172). Som i andre lande har landsstyremedlemmer, landstingsmedlemmer og

formænd for de faglige organisationer en privilegeret adgang til medierne i Grønland (Gad 2004:52).

Spalterne i de grønlandske aviser er dog meget åbne over for alle grupper i det grønlandske samfund både i

form af artikler fra byer og bygder rundt om i Grønland, en relativ lille sortering i læserbreve og flere små

interviews med ’manden på gaden’ (Gad 2004:55). Ligesom den trykte presse (efter fremkomsten af de

sociale medier) er hurtig til at overføre debatten i dette forum til avisens artikler. Der bliver således ofte

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

23!Sammenlignet!med,!hvis!jeg!for!eksempel!’kun’!havde!undersøgt!forandringer!i!Grønlands!politiske!identitet!lige!!

før!og!lige!efter!overtagelsen!af!råstofområdet.!

24!Qanorooq!sendes!på!KNR,!der!er!Grønlands!public!service!kanal. !

25!Sermitsiaq!og!A/G!udkommer!én!gang!om!ugen!(A/G!udkom!to!gange!ugentligt!i!00’erne).!Traditionelt!når!AG!

længst!ud!på!kysterne!(Gad!2004:54),!mens!Sermitsiaq,!der!oprindeligt!var!en!lokalavis!i!Nuuk,!af!nogen!betragtes!

som!en!”storbyavis”!(Brandt!og!Schriver!2010:40).!Sermitsiaq!udviklede!sig!først!til!en!landsdækkende!avis!i!80’erne.!

Altså!efter!mit!første!tidsnedslag!under!hjemmestyreforhandlingerne.!Det!er!da!også!tydeligt,!at!Sermitsiaq!i!denne!

periode!bringer!langt!færre!indlæg!om!råstofudvindingen!end!AG.!Dette!billede!skifter!dog!i!de!to!sidste!tidsnedslag.!!


!

! 28!

refereret til politikernes facebook-kommentarer eller facebook-grupper i aviserne (Brandt og Schriver

2010:40). Privatpersoner har dermed forholdsvis gode vilkår i forhold til at kunne fremstå som en position i

debatten26.

Mine manglende grønlandskkundskaber er en grundlæggende begrænsning for min analyses konklusion.

Som ikke grønlandsktalende kommer jeg naturligt ind i det problem, at man som diskursanalytiker som

udgangspunkt er afhængig af at kunne forstå sproget og dets kulturelle forståelse for at kunne analysere

debatten, idet sprog ikke kun er et spørgsmål om lingvistik, men også handler om sociale koder (Hansen

2006:83,84). Med andre ord betyder ’natur’ ikke nødvendigvis det samme på både dansk og grønlandsk.

Samtidig er det er værd at overveje, i hvilket omfang de to sprog-spor i debatten ’tilpasses’ de sociale koder

i det sprog, man taler ind i. Rent praktisk betyder den dobbeltsprogede debat, at der til tider opstår

usikkerhed i Grønland, om hvorvidt det egentligt er det samme, man diskuterer i den danske og

grønlandske debat (Sørensen 1983:237). Mit speciale analyserer med andre ord kun, hvordan grønlandsk

identitet forandres i den danske debat i Grønland. At jeg kun indfanger ’halvdelen’ af den grønlandske

debat, er en klar begrænsning for specialets konklusion, men samtidig (indtil videre) ofte et grundvilkår i

det grønlandske samfund.

Jeg vil analysere de centrale positioner i debatten om udvinding af råstoffer fra undergrunden i de

grønlandske aviser. Det betyder, at jeg vil være åben for positioner, ligegyldigt om de er formueleret af et

parti, en interesseorganisation, privatpersoner eller en fagforening. At være åben over for alle grupper,

fremfor for eksempel kun partier styrker validiteten af en undersøgelse af den politiske debat i et samfund

med en lille befolkning, hvor for eksempel springet fra privatperson til politiker ofte ikke er så langt og

hvor fagforeninger (i hvert fald til tider) har haft stor indflydelse på den offentlige debat (Brandt og

Schriver 2010:38,39)27. Kriterierne for at blive betragtet som en dominerende position har været, at

aktørerne deltager i debatten og formulerer, deres unikke udlægning af Selv/Anden relationen samt at de

andre diskursive aktører føler behov for at forholde sig til positionens argumentation28.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

26!Samtidig!er!det!fuldstændig!klart,!at!jeg!ikke!indfanger!hele!den!grønlandske!debat!gennem!læsning!af!de!

grønlandske!aviser.!Jeg!har!af!ressourcemæssige!årsager!ikke!kunnet!transskribere!og!analysere!de!programmer!som!

KNR!producere,!selvom!disse!programmer!også!udgør!en!dagsordensættende!kanal.!Derudover!har!min!analyse!ikke!

øje!for!de!positioner,!der!danner!sig!over!frokosten!eller!foran!indgangen!ved!Brugsen.!Disse!positioner!er!først!

synlige!i!min!analyse,!det!øjeblik!de!optræder!i!en!avis’!spalte.!!

27!Den!politiske!kultur!i!Grønland!er!dog!samtidig!karakteriseret!af!relativt!få!interesseorganisationer,!der!ikke!har!en!

særlig!stor!gennemslagskraft!i!den!offentlige!debat.!Bevægelser!dannes!ofte!af!privatpersoner!omkring!enkeltsager!

(Brandt!og!Schriver!2010:39,43).!

28!Flere!af!delanalyserne!vil!således!være!bygget!op!omkring!først!den!offensive!og!derefter!defensive!position!fulgt!

af!en!position!som!reaktion!på!de!første!positioner.!Denne!systematik!er!kun!vejledende,!og!er!ikke!mulig!at!


!

! 29!

Mit udgangspunkt for indsamling af artikler til analysen var at søge elektronisk i de enkelte aviser på

ordene ’undergrund’ og ’råstoffer’. Jeg var dog opmærksom på, at debatten om udvinding af råstoffer fra

undergrunden godt kan føres uden, at ordene udtales direkte. Således handler en artikel i 2012 om

’storskalaloven’ eller ’mineselskaber’ også om udvinding af råstoffer fra undergrunden, selvom det ikke

nævnes direkte. De forskellige perioder karakteriseres dermed af deres måde at debattere udvinding af

råstoffer fra undergrunden på. Jeg har derfor været nødt til supplere den elektroniske søgning med en

generel gennemlæsning af aviserne i de enkelte perioder. Således udgør ordene ’olie’

’selvstyrekommission’ og ’ejendomsret’ supplerende søgeord i 2004 – 2007 og i 2012 er de supplerende

søgeord ’storskala’, ’royalty’ og ’mineselskaber’29.

Der er således blevet læst ca. 420 aviser til analysen af Hjemmestyreforhandlingerne (1975 – 1978), 745

aviser til analysen af Selvstyreforhandlingerne (2004 – 2007) og 142 aviser til analysen af perioden efter

overgangen til selvstyre (2012)30.

Det har givet sig udslag i 248 artikler fra 1975 – 1978, 91 artikler fra 2004 – 2007 og 314 artikler fra 2012.

De basale ”vi”-begreber i den basale begrebskonstellation i Grønland vil blive skitseret på baggrund af

eksisterende forskning om Grønland, herunder historiske og antropologiske studier. Afsnittet vil analysere

de basale ”vi”-begreber, som de har udviklet sig siden danskernes ankomst til Grønland frem til i dag, hvor

Grønlands identitet kan blive skabt i relation til mange andre. Som udgangspunkt bør en sådan analyse

foretages på baggrund af læsning af primærlitteratur om udviklingen af de centrale koncepter på tværs af

hundredevis af år. Men Hansen påpeger, at dette ofte vil være for krævende for en enkelte undersøgelse.

Validiteten kan dog forbedres ved at inddrage flere værker, hvilket jeg har valgt at gøre (Hansen 2006:84)

Nedenfor ses en illustration af mine analysestrategiske valg truffet med det formål at identificere, hvordan

grønlandsk identitet indfanges i relation til udvinding af råstoffer fra undergrunden:

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

gennemføre!i!alle!delanalyserne!af!den!grund,!at!den!empiriske!debat!ikke!har!foldet!sig!ud!sådan.!Især!stikker!

debatten!under!selvstyreforhandlingerne!i!forhold!til!denne!opbygning!ud.!!

29!Ved!først!at!skimme!hver!avis!og!derefter!søge!på!de!udvalgte!ord!understøtter!jeg!validiteten!af!min!empiri!

indsamling,!idet!jeg!sikrer!mig,!at!jeg!ikke!misser!centrale!artikler!i!gennemlæsningen!af!det!omfattende!empiriske!

materiale.!Omvendt!er!det!nødvendigt!at!have!en!forståelse!for!den!empiriske!kontekst!og!artiklernes!sammenhæng!

for!at!lave!valide!diskursanalyser,!hvorfor!jeg!ikke!mener!en!ren!elektronisk!søgning!bør!stå!alene.!Empirien!til!

perioden!i!1970’erne!er!dog!kun!indsamlet!via!gennemlæsning!af!mikrofilm,!og!det!har!således!ikke!været!muligt!at!

søge!på!ord!i!aviserne.!Der!eksisterer!derved!umiddelbart!større!usikkerhed!ved!denne!empiriudvælgelse.!Jeg!har!for!

at!kompensere!for!dette!afsat!mere!tid!i!min!speciale!proces!til!at!læse!denne!empiriske!periode.!!!

30!Antallet!af!aviser!er!højere!end!der!er!udgivet!i!de!udvalget!perioder,!da!jeg!har!været!nødt!til!at!læse!”ekstra”!for!

at!kunne!definere!længden!på!hver!af!perioderne.!At!tallet!for!perioden!omkring!selvstyreforhandlingerne!virker!

højt,!skal!blandt!andet!ses!i!lyset!af,!at!A/G!udkom!to!gange!om!ugen!i!den!periode.!!


!

! 30!

!

!

3.4!LÆSESTRATEGI!

Jeg vil i dette afsnit beskrive de konkrete arbejdsspørgsmål, som ligger til grund for min analyse af

konstruktionen af grønlandsk identitet i relation til spørgsmålet om udvinding af råstoffer fra undergrunden.

Som beskrevet i afsnit 2.2 er identitet relationel, hvilket betyder, at identitet skabes i relationen mellem

Selv og Anden. De tre dimensioner, der blev præsenteret i afsnit 2.2.2.1: rumlighed, tidslighed og

intentionalitet kan ses som analytiske byggesten, der er til rådighed, når relationen mellem Selv og Anden

skal beskrives (Gad 2010:177). Mine arbejdsspørgsmål er udarbejdet på baggrund af disse dimensioner. At

analysere, hvordan grønlandsk identitet konstrueres i de tre dimensioner, har den fordel, at jeg både kan

afdække, hvilke Selv og Anden relationer, der eksisterer i de respektive råstofdebatter, hvordan

forskellighed og sammenstilling skabes i de enkelte dimensioner i relationen og om forskelle fremstår som

radikale (Hansen 2006:51). Det er en styrke for min analyse, da selv små variationer i relationen mellem

Selv og Anden kan muliggøre meget forskellige politiske handlinger. Metodisk vil relationen blive

undersøgt gennem linking og differentiering i de enkelte dimensioner: Som jeg fortæller, hvad der

karakteriserer mig i en dimension, fortæller jeg samtidig, hvor den Anden er forskellig fra mig (Gad

2010:177). Den konstante sammenstilling mellem Selv og Anden i de enkelte dimensioner kan altså ses

som analysens værktøj.

Jeg vil i de nedenstående afsnit operationalisere de tre dimensioner. Spørgsmålene er udarbejdet i en

iterativ proces mellem teori og empiri med det formål at sikre analysens målingsvaliditet eller med andre

Figur!3a7:!Oversigt!over!mit!analysedesign!(model!efter!Lene!Hansen!2006)!


!

! 31!

ord overensstemmelsen mellem de teoretiske begreber, arbejdsspørgsmålene og empirien (Andersen

2010:100; Gad 2010).

3.4.1#DEN#RUMLIGE#DIMENSION##Som beskrevet i teoriafsnittet (2.2.2.1) er identitet konstrueret i relation til en Andens forskellighed. Jeg må

derfor analysere, hvordan Selvet skitserer den rumlige grænse mellem det, som er indenfor og identisk med

Selvet og den ekskluderede Anden. Grænsen mellem Selv og Anden kan konstrueres som en fysisk grænse

(Hansen 2006:47), hvor den Anden karakteriseres som nogen, der hører til et andet sted, for eksempel

’danskere’ er i Danmark, mens ’grønlændere’ er i Grønland. Den fysiske grænse er også i spil, når man i

grønlandsk politik har tillagt bygdelivet værdi, som det ’rigtige Grønland’, mens storbyen Nuuk har været

betragtet, som ’danificeret’ (Sørensen et al. 2012:564). Hvilken fysisk grænse, der konstrueres, har

betydning for, hvilken politik, der kan legitimeres; det er for eksempel svært at argumentere for en

nedlæggelse af bygderne, hvis det er her, det ægte Grønland findes.

Relationen mellem Selv og Anden kan også skabes gennem vertikal positionering af Selvet og den Anden.

Den hierarkiske placering af den Anden har betydning for den politik, der kan legitimeres. I Grønland har

den hierarkiske grænse mellem danskere og grønlændere for eksempel under den tidlige kolonialisering

været tydelig. Her blev der etableret et magthierarki mellem danskerne og grønlænderne, men også et

moralsk hierarki, hvor danske kristne værdier og normer blev konstrueret som de vilde eskimoers

overlegne (Høiris og Marquardt 2012:10). Med det formål at ”rejustere” fordelingen af magt kan post-

koloniale diskurser med fordel bekræfte billedet af magthierarkiet, men vende konstruktionen af det

moralske hierarki om: ’vores’ moral er bedre, derfor bør vi bestemme (Gad 2010:183).

Den rumlige dimension kan også omhandle, hvordan den Andens tilstedeværelse opfattes. Hvis den fysiske

afstand for eksempel mellem Danmark og Grønland konstrueres som stor, kan det være svært at

argumentere for, hvorfor Danmark har ret til at bestemme over Grønland. Omvendt kan en stor afstand

mellem Selv og Anden også understøtte en mulig sameksistens, idet den Anden ikke vil påvirke Selvet.

Jeg vil på denne baggrund analysere: Hvilke fysiske og hierarkiske grænser, der trækkes mellem Selv og

Anden i forbindelse med udvindingen af råstoffer? Og hvor tæt på eller langt væk fra Selvet er den Anden?

3.4.2#DEN#TIDSLIGE#DIMENSION#Ud over at Selv og Anden altid er adskilt og deres relation derfor har en rumlig dimension, kan relationen

mellem Selv og Anden være karakteriseret af en temporal dimension. For eksempel kan en henvisning til et

fortidigt Selv skabe særlige rettigheder i forhold til den Anden i nutiden. Dette ses, når tidligere

kolonisamfund gør opmærksom på en særlig oprindelig identitet, og på denne baggrund gør krav på land

eller erstatning fra deres forhenværende koloniherre. Gennem en henvisning til en fortidig relation mellem


!

! 32!

Selv og Anden kan Selvet med andre ord karakterisere forskelligheden i dag. Samtidig kan en beskrivelse

af den fortidige relation bruges til at skabe et billede af de fremtidige forventninger til den Anden. For

eksempel når lukningen af kulminebyen Qullissat i 1972 trækkes frem i den grønlandske debat som et

vidnesbyrd på danskernes manglende evne til at træffe de ’rigtige’ beslutninger for Grønland (Sørensen

2013:175).

Et andet temporalt forhold, som er centralt for min analyse, er konstruktionen af den Andens tidsmæssige

eller udviklingsmæssige placering. Hvis den Anden for eksempel opfattes som mere udviklet end

grønlænderne, kan det legitimere en politik, hvor grønlænderne skal tilpasse sig den Anden. Omvendt, hvis

den Anden ikke opfattes som erfaren, kan det undergrave den Andens autoritet. Selvets vurdering af Selv

og Andens udviklingsmæssige placering er afgørende for, hvad der kan vurderes som muligt og moralsk

legitimt (Hansen 2006:48).

I forbindelse med spørgsmålet om udvindingen af råstoffer i relationen mellem Selv og Anden vil jeg

analysere: Hvordan beskrives relationen mellem Selv/Anden i fortiden, i nutiden og i fremtiden med eller

uden råstoffer? Og hvordan placeres Selv og Anden udviklingsmæssigt?

3.4.3#DEN#INTENTIONELLE#DIMENSION#En tredje dimension, der er relevant for min analyse, er spørgsmålet om Selvets og den Andens

handlingsformåen i relationen. Den intentionelle dimension i relationen mellem Selv og Anden handler

grundlæggende om, hvem der bærer ansvaret for Grønlands udvikling eller sagt med andre ord, hvem der

afgør, hvordan det går med udvindingen af råstofferne i Grønland. I forbindelse med klima-debatten i 2008

udtalte politikerne Josef Motzfeldt (IA): ”Jeg har nu gennem lang tid været tilskuer i mit eget land til, at

alverdens videnskabsfolk og politikere med indflydelse kommer til Grønland for at tage beslutninger om

klimaet og miljøet hen over hovedet på os.” (Bjørst 2011:27). I citatet beskriver Motzfeldt Grønland som

passiveret, mens andre træffer beslutninger på Grønlands vegne. Overført på råstofdebatten er det også

interessant at undersøge, om grønlænderne optræder som passive ofre eller handlende aktører, fordi denne

vurdering er afgørende for, hvilken politik der betragtes som mulig.

Selvets vurdering af relationen i den intentionelle dimension afhænger blandt andet af muligheden for at

indgå i en dialog med den Anden; er den Anden villig til at forhandle eller forventes den Anden at ignorere

Selvet. Hvis den Anden ikke er villig til at indgå i en dialog, kan Selvet enten vælge at ’forlade’ relationen

eller acceptere den Andens krav. Dette valg afhænger dog af Selvets vurdering af afhængigheden mellem

Selv og Anden: Har jeg frihed til at handle eller er jeg afhængig af den Andens ageren? Hvis jeg er

afhængig, må jeg rette ind, hvorimod jeg kan stille krav, hvis jeg er i stand til at handle frit.


!

! 33!

I forhold til min problemstilling er de centrale spørgsmål: Hvordan fordeles ansvaret for udviklingen (hen

imod realiseringen) af råstoffer i Grønland mellem Selv og Anden? Hvordan beskrives muligheden for at

indgå i en dialog med den Anden? Hvordan beskrives afhængigheden mellem Selv og Anden?

Jeg vil på baggrund af de ovenstående tre dimensioner og deres karakteristik af den Anden forsøge at

identificere de centrale positioner i den grønlandske i identitet i relation til spørgsmålet om udvinding af

råstoffer fra undergrunden31.

3.5!SAMMENFATNING!

Jeg har i dette afsnit beskrevet, hvordan jeg vil identificere grønlandsk identitet i relation til udvindingen af

råstoffer fra undergrunden og dermed besvaret specialets analysestrategiske spørgsmål. Jeg har systematisk

beskrevet specialets analysestrategiske valg med det formål at sikre specialets transparens og validitet.

Derudover har jeg operationaliseret Hansens og Gads tre dimensioner for forskellighed mellem Selv og

Anden i relation til min konkrete empiri. Operationaliseringen er udmundet i konkrete arbejdsspørgsmål til

empirien. Inden jeg går i gang med analysen af de fire råstofdebatter (afsnit 5), må jeg skitsere den basale

begrebskonstellation for at skabe blik for hvilke strukturer, der danner rammen om de grønlandske

forhandlinger.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

31!Det!er!dog!vigtigt!at!understrege,!at!selvom!jeg!til!en!vis!grad!vil!finde!systematiske!forskelle!mellem!de!forskellige!

positioners!argumenter,!så!vil!der!være!tale!om!overlap!og!glidninger!mellem!de!forskellige!positioner!(Frello!

2003:36).!


!

! 34!

4.!DET!GRØNLANDSKE!”VI”!Jeg vil i dette afsnit identificere de basale ”vi”-begreber i grønlandsk identitetsdiskurs. Denne øvelse har til

formål at vise hvilke centrale begreber i den grønlandske selvforståelse, der ligger grund for debatten om

udvinding af råstofferne fra undergrunden. På trods af råstofspørgsmålets centrale placering først under

hjemmestyreforhandlingerne (Lynge 2002:10) og senere i den dansk-grønlandsk Selvstyrekommission

(betænkning, grønlandsk-dansk Selvstyrekommission 2008) er det et overset emne forskningsmæssigt (jf.

afsnit 1.3). Jeg må derfor på baggrund af den eksisterende forskning om grønlændernes forhold til blandt

andet naturen, landet og erhvervet sandsynliggøre hvilke historier, der meningsfuldt vil kunne blive fortalt

om udvinding af råstoffer fra undergrunden i Grønland. Wæver påpeger, at begreberne ’stat’ og ’nation’ er

brugbare heuristiske redskaber for en analyse af vestlige staters basale begreber (Wæver 2002:37). Disse

vil udgøre afsættet for analysen af de basale begreber. Afsnittet vil være bygget op om Danmark som den

primære Anden-relation. Jeg vil afslutningsvis åbne op for, at andre kan tage del i den grønlandske

identitetskonstruktion.

4.1!KULTURNATION!

Danskerne var med Hans Egedes mission ikke de første fremmede, grønlænderne mødte (Petersen

1991:17). Opdagelsesrejsende, handelsmænd og hvalfangere havde allerede besøgt Grønland gennem

tiden32. Det var dog nok først med den danske missions ankomst, at grønlænderne fik dannet en samlet

national bevidsthed og sat ord på den tomme betegner ’grønlænder’ (Jakobsen 2012:396). Som kolonimagt

kom danskerne til at konstituere den radikale grænse, som den grønlandske identitet blev formet i forhold

til – dengang og i lang tid fremover. Således finder Bo Wagner Sørensen i sit grønlandske feltstudie fra

1992, at: ”informanterne tænker konstant sig selv ind i et univers, hvor det grønlandske og det danske står

som hinandens modbillede” (1994:109).

Danmark blev som den primære Anden den kanal, hvorigennem idéer til ”vi”-begreber som udgangspunkt

blev importeret (Gad 2008:120, Gad 1984:309). Det betyder, at centrale begreber i dansk

begrebskonstellation som nation, identitet og kultur33 også eksisterer i den grønlandske

begrebskonstellation (Gad 2008:121, Langgård 2012:326). Hanne Thomsen beskriver, hvordan den danske

koloniadministration bevidst forsøgte at indarbejde nationalitetsbegrebet i den grønlandske selvforståelse.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

32!Karen!Langgård!argumenterer!på!denne!baggrund!for,!at!disse!møder!allerede!havde!givet!grønlænderne!

anledning!til!at!danne!en!etnisk!bevidsthed!(Langgård!2012.324).!

33!Lene!Hansen!beskriver,!hvordan!den!centrale!begrebskonstellation!i!Danmark!er!et!romantisk!forhold!til!

nationalstaten,#hvor!en!kulturel!enhed!i!nationen!falder!sammen!med!statens!grænser.!Derudover!finder!Hansen,!at!

de!to!begreber!velfærd#og!folket!står!centralt!i!den!danske!begrebskonstellation!(Hansen!2002:80).!!


!

! 35!

Det skete for eksempel gennem seminariet i Nuuk, der blev grundlagt i 1845. Herfra blev nationalkateketer

uddannet, og herfra søgte man med grundtvigiansk inspiration at skabe en fælles grønlandsk

nationalfølelse. Med Danmark som målestok blev forhold som ’kærlighed til modersmålet’, ’enhed’ og ’et

romantisk forhold til det fædrene land’ koblet til den tomme betegner grønlandsk nation (Thomsen

1998:27). Således konkluderer Søren Thuesen om den grønlandske nationalfølelse i slutningen af 1800-

tallet: ”Den moderne grønlandske identitet er en ’national’ identitet. Den moderne identitet indebærer en

forestilling om ét grønlandsk folk og ét grønlandsk land.” (Thuesen 1988:161).

Den basale begrebskonstellation i Grønland er dog anderledes end den danske - hvor den tæt forbundne

nationalstat udgør et uomgængeligt begreb i politisk argumentation, og hvor folket er staten og magten - af

den simple grund, at staten og nationen som udgangspunkt har haft en rumlig adskillelse i Grønland.

Danskerne har som naalagersuit (de store bestemmere) udgjort staten (Gad 2008:121), mens grønlænderne

blev betragtet som én fælles befolkningsgruppe med særegen kultur (Sejersen 1999:128). Der er altså skabt

en nation i Grønland, men som udgangspunkt uden en stat – den basale begrebskonstellation må altså

umiddelbart ses som en kulturnation.

Tæt knyttet til den grønlandske kulturnation er den grønlandske natur. I den dansk/grønlandske dikotomi

blev danskerne konstrueret som kultur- og bymennesker, mens grønlænderne var naturmennesker. En

tænkning grønlænderne som udgangspunkt har taget til sig (Sørensen et al. 2012:559).

Thomsen tegner et billede af, hvordan den danske koloniadministration i 1800-tallet i tæt samarbejde med

KGH (Den Kongelige Grønlandske Handel) forsøgte at understøtte fangererhvervet som noget særligt

grønlandsk, idet eksporten fra sælfangst var den mest indbringende grønlandske forretning. I den danske

koloniadministration omtalte man for eksempel sælfangsten som nationalerhvervet (Thomsen 1998:26).

Samtidig blev grønlænderne med danskernes ankomst bevidste om, at grønlændere var danskerne

overlegende i fanger-kunsten (Langgård 2012:341). Erhverv knyttet til naturen fik dermed i løbet af 1800-

tallet en central placering i den grønlandske selvforståelse, og grønlandskhed blev dermed tæt forbundet til

landet og havet (Sejersen 2003:7). Centralt i billedet af en grønlænder, både i og uden for Grønland, er den

økofunktionalistiske idé om de traditionelle eskimoers naturudnyttelse, der var præget af en lille og mobil

befolkning sammensat med et sundt natursyn, som ikke havde mulighed for at ødelægge

ressourcegrundlaget. På denne baggrund finder Frank Sejersen, at retorikken i Grønland ofte lyder: ”Inuit

kunne aldrig finde på at krænke naturen, for de vidste, at det var til fare for dem selv.” (Sejersen

2003:125).

Ud over, at naturen optræder som en vigtig del af grønlændernes erhverv, er naturen placeret som en

central kilde til den grønlandske kultur. Eskimologiske og etnologiske beretninger fra Grønland har fra de

tidligste besøg i 1700-tallet skildret billedet af en ædel vild, der lever i pagt og harmoni med den


!

! 36!

romantiserede natur. Et billede, der forsat hænger fast i meget arktisk forskning (Bjørst 2011:25), men også

et billede, som grønlænderne har taget til sig som et legitimt billede på deres egen kulturelle identitet. Dette

ses for eksempel i grønlandsk kunst - der ofte er domineret af natur, is og kajakker - samt film, museer og

rejseindustrien. Eksempelvis møder man ved første klik på AirGreenlands hjemmeside et naturskønt billede

af en solnedgang over indlandsisen med teksten ’uforglemmelige øjeblikke’34.

Det basale ”vi”-begreb er dermed karakteriseret af en kulturnation - skabt i mod- og medspil med den

danske Anden. Til kulturnationen knytter der sig materiel kultur med positive elementer, hvoraf jeg har

beskrevet de begreber med umiddelbar størst betydning for spørgsmålet om undergrunden, herunder

erhvervet og naturen35. Den materielle kultur betyder, at historien, herunder kulturarv – litteratur og kunst -

og ekspertise på traditionelle felter – jagt og fangst – udgør grønlandskhed (Sørensen 1994:106).

!

4.2!TRADITION!OG!MODERNITET!!

Den grønlandske begrebskonstellation er dog mere kompleks end tradition og kulturarv. En række moderne

elementer indgår også i det inderste lag i den basale begrebskonstellation. I den grønlandske

begrebskonstellation kan der med andre ord identificeres to idealtypiske diskursive repertoirer -

modernisering og forfald36. Repertoirerne tager deres afsæt i en grønlandsk virkelighed, hvor grønlænderne

ikke lever i overensstemmelse med billedet af den oprindelige inuit (Gad 2008b:10). Den basale

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

34!http://www.airgreenland.dk/,!besøgt!den!5.!september!2013.!

35!Derudover!har!grønlandskhed!at!gøre!med!sproglige!kompetencer,!særlig!gangart!og!tankemåde!(Gad!2004:30,!

Petersen!1991:18,!Sørensen!1994:108).!Robert!Petersen!påpeger,!at!grænsen!for!grønlandskhed!flyttes!som!

danskerne!tilegner!sig!dem,!således!ses!det,!at!hvis!det!sproglige!kriterium!opfyldes,!opstår!nye!kriterier:!”Somehow#it#seems#to#have#mattered#for#instance#if#a#person#’ate#Greenlandic’.”#(Petersen!1991:18).!

36!Her!deler!den!basale!begrebskonstellation!i!Grønland!vilkår!med!den!tyske!begrebskonstellation,!hvor!der!også!var!

to!bærende!idéer!i!den!basale!begrebskonstellation,!der!kunne!kombineres!og!modstilles!i!den!daglige!tyske!politik!

(jf.!afsnit!2.2.2.2).!

Figur!4a8:!Centrale!begreber!i!den!basale!begrebskonstellation!i!forbindelse!spørgsmålet!om!undergrunden!og!

råstofferne.!


!

! 37!

begrebskonstellation indeholder dermed dynamiske begreber, der søger ’genoprejsning’ af det grønlandske

folk efter tilbagegangen for fortidens eskimo. En skitsering af repertoirerne er nødvendig for at forstå

dynamikkerne i grønlandsk identitetspolitik, og hvordan udvinding af råstoffer fra undergrunden kan

fortolkes i det grønlandske samfund. Repertoirerne kan forventes at give to forskellige fortællinger om brug

af undergrunden.

4.2.1#MODERNISERINGSREPERTOIRET#Moderniseringsrepertoiret konstrueres allerede fra den tidlige kolonialisering, men fik for alvor

gennemslagskraft i det grønlandske samfund i midten af det 20. århundrede. Især omkring

grundlovsændringen i 1953, hvor Grønlands forfatningsmæssige status blev ændret fra koloni til amt, stod

idéen om modernisering stærkt. I denne periode blev Grønlandskommissionens betænkning af 1950

implementeret i det grønlandske samfund. Målet med G50-politikken var gennem uddannelse, sprog,

levevis og erhvervsplanlægning at assimilere det grønlandske samfund til danske forhold (Adolphsen

2003:33). I den grønlandske elite var der en generel opbakning til denne moderniseringsproces. Gennem en

assimilering til danske forhold kunne grønlænderne understøtte Grønlands mulighed for at blive en nation,

på lige fod med den danske i rigsfællesskabet (Thomsen 1996:270).

I dette repertoire fremstod danskerne som:”[..]civilizers’ who brought ’culture’ and ’progress’ and solved

all problems above household level” (Petersen 1991:19). Forholdet mellem Danmark og Grønland blev i

moderniseringsrepertoiret konstrueret som et mor-barn forhold, hvor Danmark skulle hjælpe grønlænderne

til at kunne klare sig selv (Thomsen 1996:272). Denne relation blev for eksempel synliggjort gennem

omlægning af det grønlandske erhverv fra fangst til fiskeri, hvor grønlænderne reelt blev gjort til

danskernes lærlinge (Marquardt 2012:244). Lærlingetiden blev af mange grønlændere betragtet som en

nødvendighed, idet den centrale forestilling i moderniseringen var den uundgåelige evolution. Idéen om

modernisering tager dermed sit afsæt i den traditionelle forestilling om de oprindelige grønlandske værdier

og den idylliserede eskimo som natur og traditionelt erhverv, der blev beskrevet ovenfor. Samtidig er det en

grundpræmis i repertoiret, at: ”the eskimos would have to go the way of other people” (Thomsen 1996:269).

Grønlænderne måtte med andre ord blive danskernes lærlinge i alle livets aspekter for at opnå

genoprejsning. ’Udvikling’ stod dermed centralt i moderniseringsrepertoiret, og begrebet blev gjort

ækvivalent med afvikling ’det grønlandske’ og en tilegnelse af ’det danske’ (Gad 2004:21).

Koblingen mellem at udvinde råstofferne i undergrunden og moderniseringsrepertoiret fremstår

umiddelbart ligefor; råstofferne i undergrunden skal udvindes med det formål at sikre økonomisk udvikling

i Grønland og i sidste ende genoprejsning for det grønlandske folk til lighed med andre folk. Dette

økonomisk styrede ræsonnement ses for eksempel brugt i forbindelse med koncentrationspolitikken i

1960’erne. Således udtaler en grønlandsk studerende til Aarhus Stiftstidende i 1966: ”Jeg synes også, det er

rigtigt at koncentrere den grønlandske befolkning på nogle få steder frem for den spredte bebyggelse langs


!

! 38!

hele kysten. Så længe bebyggelsen er spredt, er det fra administrationens side meget svært at forsyne

befolkningen med skoler, forsamlingshuse, sygehuse og andre faciliteter, som vi i almindelighed kræver”

(Sørensen et al. 2012:571). Af citatet fremgår det også, at ’velfærd’ er noget grønlænderne i ’almindelighed

kræver’ og at dette vejer tungere end oprindelig livsstil. En aflæggelse af det grønlandske betyder således

en accept af jagt og fangst som en mindre vigtig del af den levede hverdag og en anerkendelse af, at

grønlandskhed er kultur, mens det levede liv er dansk.

4.2.2#FORFALDSREPERTOIRET##Forfaldsrepertoiret italesættes fra 1970’erne og fremstår som en modreaktion på en skuffende

modernisering gennem assimilering til Danmark (Gad 2004:26). Moderniseringen burde som udgangspunkt

have medført større lighed mellem danskere og grønlændere, men i samme periode oplevede grønlænderne

at både det økonomiske skel og det sociale skel til danskerne voksede. Dette blev blandt andet understøttet

af fødestedskriteriet, der betød, at grønlændere fik mindre i løn end de danskere, der var kommet til

Grønland for at arbejde. Ligesom lukningen af kulminebyen Qullissat i 1972 kom til at symbolisere

Danmarks magt og prioritering af den danske økonomi over omtanke for grønlænderne (Thomsen

1996:272). Danmark blev i forfaldsrepertoiret konstrueret som en kolonimagt, der tvang udvikling ned over

hovederne på grønlænderne på baggrund af økonomisk nyttekalkule (Thomsen 1996:272).

Den stigende selvmordsrate, alkoholisme og vold blev udpeget som udviklingens menneskelige

omkostninger i Grønland. Flere grønlændere pegede på, at udviklingen havde gjort indhug på ’den

grønlandske sjæl’ (Sørensen 1994:101). Forholdet mellem Grønland og Danmark blev på denne baggrund

rekonstrueret fra en mor-barn relation til ’os’ mod ’dem’ (Gad 2008:128), hvor grønlænderne var ’varme’,

’glade’ og ’umiddelbare’ modsat de ’kolde’ danskere. Grønlænderne bliver i dette repertoire betragtet, som

ofre; de gode inuit korrumperet i mødet med den danske udvikling. På den måde skyldes problemer med

udvikling i det grønlandske samfund den særlige ’grønlandskhed’. Genoprejsning i dette repertoire sker

derved ved at gøre det muligt at søge ’tilbage’ til billedet af den oprindelige inuit (grønlandskheden), der

levede i pagt med naturen.

Der eksisterer en kobling mellem ’grønlandskhed’ og ’naturen’ (Sørensen et. al 2012:559). Naturen,

erhvervet og retten til at jage og fange må derved stå centralt i forfaldsrepertoiret. I dette diskursive

repertoire må undergrunden ses som det fysiske areal, hvorpå den oprindelige grønlandske kultur skal

udfoldes og dermed genoprejses. Der eksisterer i den oprindelige grønlandske kultur ikke tradition for

ejendomsret til jorden. Jorden er fælleseje og det grønlandske folk har ret til at samle og jage på alle

arealer, hvor der er noget at komme efter (Strandsbjerg 2011b:58). Dermed er det sværere at legitimere

udvinding af råstoffer fra undergrunden i forfaldsrepertoiret, idet det rent fysisk kræver, at man afspærrer

store arealer. Samtidig afvises vestlig viden i dette repertoire ofte som legitim; det ses for eksempel, når de

grønlandske fangere endnu en gang påpeger de danske biologers manglende evne til at foretage


!

! 39!

undersøgelser der, hvor fiskene rent faktisk er, og derfor sætter fiskekvoterne i uoverensstemmelse med

’virkeligheden’ (Sejersen 2003:85).

4.3!GRØNLANDISERING!!

De diskursive repertoirer – modernisering og forfald – ligger derved til grund for grønlandsk

identitetsdiskurs, hver med deres unikke bud på genoprejsning efter tilbagegangen for de oprindelige inuit.

Til det fremtidsorienterede moderniseringsrepertoire knyttes begreber som ’Danmark’, ’udvikling’ og

’økonomi’ (Gad 2008b:10), mens der til det bagudskuende forfaldsrepertoire er knyttet ’oprindelighed’,

’landet’ og ’kulturarv’, herunder ’grønlandsk sprog’, ’bygder’ og ’fangere’ (Sørensen et al. 2012:582).

Forfaldsrepertoiret betragtes ofte som grundstammen i grønlandsk identitet, idet dette repertoire har

”patent” på selve den grønlandske kultur (Gad 2004, 2008b, Thomsen 1996, 1998)37, og derved ligger der

en eksklusion fra den grønlandske kultur pr. definition i at modsige forfaldsrepertoiret (Gad 2004:27), men

det er samtidig klart, at det grønlandske samfund også bygger på moderne elementer som ’demokrati’ og

’velfærd’. Forfaldsrepertoirets krav om genoprejsning af oprindelighed kan med andre ord godt søges i en

moderne demokratisk nationalstat - uden at dette nødvendigvis opfattes som en modsætning (Gad

2008b:11). Forfaldsrepertoiret kan således i praksis ”låne” delelementer fra moderniseringsrepertoiret.

Eller sagt på en anden måde, under den tomme betegner grønlandisering kan delelementer fra de to

repertoirer forbindes og kombineres. Grønlandisering er en tombetegner, der ofte ligger til grund for

grønlandsk politik (Gad 2004:32). I begrebet ligger der er et dynamisk sigte mod at gøre Grønland mere

grønlandsk. Dette kan dog både ske gennem henvisning til mere modernisering eller mere oprindelighed. I

praksis betyder det, at identitetspolitiske forhandlinger ofte handler om, hvorvidt genoprejsning skal ske

gennem retlig selvstændighed, økonomisk selvbårenhed eller oprindelig kultur (Gad 2012:108). I

spørgsmålet om råstofferne er alle disse tre forhold i spil. Undergrunden kan ses som en rettighed,

undergrunden kan ses som vejen til en økonomisk selvbårenhed og undergrunden kan ses som en måde at

sikre den oprindelige kultur på.

Det er dog konstant til debat, hvornår grænsen er nået for implementering af de moderne elementer. En

udfordring for mange diskursive aktører er derfor, hvordan man kan implementere elementer af det

moderne uden, at det nødvendigvis medfører en fralæggelse af grønlændernes egen identitet. Debat om at

satse på engelsk, som første fremmed sprog, fremfor dansk kan ses som et eksempel på herpå (Gad

2008b:18). Dette er en måde at implementere moderne elementer i Grønland uden, at de bliver knyttet til !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

37!Der!bliver!i!noget!forskning!peget!på,!at!eliten!i!højere!grad!benytter!moderniseringsrepertoiret!og!den!

almindelige!befolkning!forfaldsrepertoiret!(Thomsen!1998:49).!Man!kan!diskutere,!hvad!det!vil!sige,!at!en!diskurs!er!

dominerende.!Dette!er!i!allerhøjeste!grad!en!relevant!overvejelse!ikke!mindst!i!det!grønlandske!samfund,!men!ligger!

udenfor!rammen!af!dette!speciale.!!


!

! 40!

Danmark. Debatten kan således ses som en måde at ’justere’ den grønlandske afhængighed væk fra

Danmark. Grønlændernes samarbejde med OLT-landene og EU samt grønlændernes engagement i ICC

mellem inuit i Arktis illustrerer, at grønlandsk identitet ikke længere nødvendigvis skabes i en snæver

dansk-grønlandsk dikotomi. Råstofferne i undergrunden kan også ses som en mulighed for at ’justere’ på

afhængighedsrelationen til Danmark.

4.4!SAMMENFATNING!!

Analysen af konstruktionen af grønlandsk identitet i forbindelse med råstofspørgsmålet i afsnit 5 tager

således sit afsæt i den basale begrebskonstellation skitseret i dette afsnit. Jeg har skitseret, at der i den

grønlandske basale begrebskonstellation optræder to idealtypiske diskursive repertoirer – modernisering og

forfald. Begge repertoirer tilbyder genoprejsning for den faldende inuitkultur. De diskursive aktører kan

trække på og forbinde del-elementer fra repertoirerne alt efter hvilken råstofpolitik, de ønsker at legitimere.


!

! 41!

5.!ANALYSE!AF!GRØNLANDSK!IDENTITET!I!RELATION!TIL!SPØRGSMÅLET!OM!

UDVINDING!AF!RÅSTOFFER!FRA!UNDERGRUNDEN!!I dette afsnit vil jeg analysere de fire udvalgte debatter med det formål at undersøge, hvordan grønlandsk

identitet skabes i forbindelse med spørgsmålet om udvinding af råstoffer i den grønlandske undergrund.

Diskursanalyserne udføres i overensstemmelse med det diskursteoretiske framework, der blev fremlagt i afsnit 2,

og de analysestrategiske overvejelser, der blev præsenteret i afsnit 3. Derudover udføres analyserne på baggrund

af den basale begrebskonstellation i Grønland, som blev skitseret i afsnit 4. Analysen vil inddrage flere

positioner i debatterne, og hver af disse positioner vil blive udsat for en analyse med fokus på de forskellige

Selv/Anden relationer i de tre dimensioner: rumlighed, tidslighed og intentionalitet. De enkelte delanalyser vil

blive indledt med en skitsering af den historiske kontekst, og derefter vil analyserne være struktureret efter de

centrale positioner, der findes i debatterne.

5.1!GRØNLANDSK!IDENTITETSKONSTRUKTION!I!FORBINDELSE!MED!DEBATTEN!

OM!EJENDOMSRETTEN!TIL!UNDERGRUNDEN,!1975!a!1978!

5.1.1!HISTORISK!KONTEKST!!

Den 9. oktober 1975 blev den dansk-grønlandske hjemmestyrekommission nedsat (Sørensen 1983:223). I

kommissionen sad syv grønlandske og syv danske medlemmer samt den danske formand professor dr. jur. Isi

Foighel. De grønlandske medlemmer bestod af de fem landsrådsmedlemmer: Lars Chemnitz (A)38, Niels Carlo

Heilmann (A), Severin Johansen (S), Jonathan Motzfeldt (S) og Otto Steenholdt (A)39 og de to grønlandske

folketingsmedlemmer: Lars Emil Johansen (S) og Nikolaj Rosing (A)40. Kommissionens formål var ikke at

vurdere om, der skulle indføres hjemmestyre i Grønland, men hvordan ressortområder og

beslutningskompetencen mellem Grønland og Danmark skulle deles – hvad var rigsfællesskabets anliggende,

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

38!Angivelsen!A!betegner!det!grønlandske!parti!Atassut,!og!S!betegner!det!grønlandske!parti!Siumut.!Både!partiet!Siumut!

og!Atassut!er!officielt!dannet!senere!end!1975,!da!de!grønlandske!partier!var!i!en!dannelsesfase!i!den!analyserede!

periode.!Jeg!har!for!overskuelighedens!skyld,!og!som!Finn!Gad!og!Axel!Kjær!Sørensen!før!mig,!valgt!at!benytte!partinavne!

og!personernes!tilhør!til!de!to!partier!gennem!hele!perioden!(Sørensen!1983!og!Gad!1984).!!

39!Fra!den!15.02.77!blev!Otto!Steenholdts!plads!overtaget!af!Konrad!Steenholdt!(Sørensen!1983:223)!

40!Ole!Berglund!var!suppleant!for!Nikolaj!Rosing!indtil!16.08.76,!herefter!overtog!Otto!Steenholdt!pladsen!(Sørensen!

1983:223).!!


!

! 42!

hvad skulle være hjemmestyrets anliggende og hvordan skulle et eventuelt hjemmestyre i Grønland overhovedet

organiseres? (Gad 1984:318). Forud for Hjemmestyrekommissionens arbejde lå et grønlandsk nej til EF-

medlemskabet. Et nej, der både i Grønland og Danmark, gav anledning til at undersøge mulighederne for en

hjemmestyreordning i Grønland (Sørensen 1983:229).

I Grønland var tiden op til og under hjemmestyreforhandlingerne præget af en politisk omstilling, hvor de før

uafhængige politikere i landstinget begyndte at organisere sig i partier og fremsætte partiprogrammer (Janussen

2003:44, Gad 1983:316). En gruppe af ”unge” grønlændere, der havde markeret sig op gennem 60’erne stod

centralt i denne proces. Denne gruppe bestod blandt andet af Lars Emil Johansen og Jonathan Motzfeldt, der var

blevet valgt til henholdsvis Folketinget og Landstinget i 1971 og begge medlemmer af

Hjemmestyrekommissionen. Bevægelsen (herefter: Siumut41) stod i opposition til store dele af den hidtil førte

politik i Grønland. Især var den danske udstedelse af koncessioner til udvinding af råstoffer fra den grønlandske

undergrund et afgørende samlingspunkt for Siumut42. I Grønland opstod der i perioden det ”danskervenlige” og

konservative parti Atassut43 og den ”venstreorienterede” gruppe dannet omkring Aasivik-lejren44. Begge

grupperinger kan ses som formet i opposition til Siumut og blandt andet deres råstof- og undergrundspolitik

(Gad 1984:317). Siumut tog i efteråret 1975 initiativ til en principbeslutning omkring ejendomsretten til den

grønlandske undergrund i Landstinget. Derved bragte partiet problematikken ind i hjemmestyreforhandlingerne

(Gad 1984:317, Sørensen 1983:221ff).

Netop spørgsmålet om råstoffer og ejendomsretten til undergrunden skabte kontroverser i de ellers gnidningsfrie

forhandlinger om hjemmestyret i kommissionen - både mellem de danske og grønlandske medlemmer, men også

internt mellem de grønlandske medlemmer og i det grønlandske samfund var der uenighed om undergrunden og

udvinding af den (Sørensen 1983:236). I alt blev der i perioden trykt 248 artikler, som omhandlede spørgsmålet

om råstoffer i den grønlandske undergrund. I debatten kan identificeres tre centrale positioner repræsenteret af

hvert af de tre ovenstående partier.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

41!Jeg!benytter!i!dette!speciale!konsekvent!ny!grønlandsk!retstavning!for!partinavne.!

42!Men!også!andre!forhold,!som!fødestedskriteriet!havde!en!afgørende!rolle!(Thomsen!1996:272)!!

43!Atassut!består!oprindeligt!af!indvalgte!landstingsmedlemmer.!Gruppen!bekender!sig!ikke!oprindeligt!til!nogen!

partigruppe!i!Danmark.!Ledende!skikkelser!i!Atassut!var!Lars!Chemnitz!(Gad!1984:317).!

44!Aasivik!var!en!sommerlejr,!hvor!der!diskuteret!politik!og!ideologi.!Der!er!sat!citationstegn!om!begrebet!

”venstreorienteret”,!da!dette!er!et!begreb!fra!en!dansk!politisk!kontekst!(Gad!1984:317).!IA!(Inuit!Ataqatigiit)!udspringer!af!

Aasivik,!men!jeg!vil!i!analysen!karakterisere!gruppen!som!Aasivik,!fordi!det!er!sådan,!positionen!som!udgangspunkt!

omtales!i!empirien.!!


!

! 43!

5.1.2!GRØNLÆNDERNES!EJENDOMSRET!TIL!UNDERGRUNDEN!

I Siumuts position udgør den danske stat den Anden, som den grønlandske identitet skabes i forhold til. Dette

kommer tydeligt til udtryk, da fagbevægelsesformanden og den Siumutassocierede Odak Olsen i Landstinget ved

efterårssamlingen i oktober 1975 fremsætter forslaget til en principbeslutning om grønlandsk ejendomsret til

undergrunden: ”Det fremgår klart, at [den danske] stat ejer den grønlandske undergrund […] Baggrunden for

mit forslag er, at Grønlands befolkning efter min mening bør have indflydelse på udvindingen af råstoffer i

Grønland” (A/G nr. 44 1975:6). Odak Olsen konstruerer her et fysisk rum ’Grønland’, hvortil den ’grønlandske

befolkning’ er knyttet. Dette rum fremstår som adskilt fra ’den danske stat’, som dog alligevel gør krav på at

bestemme over det grønlandske rum. Også hos Jonathan Motzfeldt (S) kommer dette skel tydeligt til udtryk:

”Det drejer sig ikke om sølle 7-800 mill. kr., men om en formulering af hvem, der ejer de grønlandske råstoffer –

i øjeblikket er det staten” (A/G nr. 44 1975:6). Både Jonathan Motzfeldt og Odak Olsen udtrykker den enten

eller position, som Siumut indtager i spørgsmålet om undergrunden – undergrunden er enten ejet af den danske

stat eller af det grønlandske folk.

Grønlændernes ejendomsret til undergrunden fremstilles af Siumut som en forudsætning for at opnå målet om

genoprejsning af det grønlandske folk til lighed med andre folk. Samtidig væves spørgsmålet om Hjemmestyre

og ejendomsretten til undergrunden uløseligt sammen. Således beskrives et Hjemmestyre uden grønlandsk

ejendomsret til undergrunden som en ’narresut’ og en ’illusion’ (ser nr. 43 1976:4).

Grønlændernes krav på ejendomsretten handler ifølge Siumut ikke om penge og økonomisk vinding, men om

genoprejsning af det grønlandske folk til lighed med andre folk. Dette ses blandt andet af Lars Emil Johansens

(S) udtalelse: ”det grønlandske folks krav om ejendomsret til deres eget land har ikke primært noget at gøre

med penge eller guldgraverdrømme, men om noget langt mere værdifuldt, ja fundamentalt nødvendigt for et

folks eksistens nemlig retten til at være egen herre i eget hus” (A/G nr. 43 1976:6). Genoprejsning af det

grønlandske folk handler dermed om anerkendelsen af grønlænderne som et særligt folk med ret til at bestemme

i Grønland – herunder over undergrunden. Det drejer sig ikke om ’sølle 7-800 mill. kr’. Spørgsmålet om

ejendomsretten til undergrunden splittes dermed op i et retligt spørgsmål om anerkendelse af det grønlandske

folk og et økonomisk spørgsmål om fordeling af indtægterne. Grønlænderne bør ifølge Siumut bestemme over

undergrunden, fordi de er knyttet til det fysiske område.

Siumut konstruerer en situation, hvor undergrunden kommer til at generere indtægter som usandsynlig, men i det

tilfælde, at der faktisk kom et udbytte op fra den grønlandske undergrund, bør det ifølge Siumut ikke stå i vejen

for grønlændernes ret til ejendomsretten. Grønlænderne vil være klar til at dele de mulige indtægter med

Danmark. Således fjerner Siumut det økonomiske spørgsmål fra spørgsmålet om ejendomsretten. Lars Emil


!

! 44!

Johansen understreger denne pointe i sin tale til Folketinget: ”vi er fra grønlandsk side helt på det rene med, at

rigsfællesskabets forpligtelser bl.a. at Grønland og Danmark må være fælles om det udbytte, der eventuelt kan

komme som følge af udvindingen af nogle af Grønlands forekommende naturressoucer” (A/G nr. 43 1976:6).

Der konstrueres i Siumuts position således et moralsk hieraki i relationen mellem Danmark og Grønland i

spørgsmålet om ejendomsretten til undergrunden. Danskerne har den: ”typiske danske fortolkning, at Landsrådet

og dermed grønlændernes krav opfattes som et udtryk for, at nu vil man beholde udbyttet selv” (A/G nr. 43

1976:6). Danskere konstrueres som nogen, som tænker på penge, mens grønlændernes ønske er ”langt mere

værdifuldt” end økonomi. Det er altså danskernes grådighed, der forhindrer grønlænderne i at blive deres

autentiske genoprejste selv.

Ejendomsretten til undergrunden italesættes samtidig i Siumuts position som noget, danskerne fysisk har

”hugget” fra det grønlandske folk (A/G nr. 38 1976:6). Jonathan Motzfeldt forklarede i forbindelse med det

første møde i hjemmestyrekommissionen, der bliver afholdt i november 1975 i København, at grønlændernes ret

til undergrunden bunder i grønlændernes historiske tilknytning til Grønland: ”grønlænderne har boet i Grønland

i tusind år og betragter landet som deres, så det kræver en meget stor omstilling at forstå, at en fremmed stat nu

hævder, at den ejer landet” (A/G nr. 49 1975:10). Motzfeldts argumentation kan ses som en del af et narrativ,

hvor grønlænderne i begyndelsen levede i Grønland og havde ejendomsretten til jorden i fred. I mellemtiden er

danskerne kommet og hævder nu uretmæssigt, at jorden er deres.

Grønlænderne italesættes samtidig som gjort af et særligt stof, der forbinder det grønlandske folk, og kun det

grønlandske folk, til Grønland. Således beskriver Moses Olsen, der var en af Siumuts medstiftere, sin

begrundelse for den grønlandske ret til undergrunden: ”Vore forfædre har holdt ud, hvor andre folkeslag er

bukket under. De har besejret vinter efter vinter. Men det har kostet mange gode mænds liv. Utallige mødres

sønner og endnu flere børns fædre og mødre. Det er derfor, at vi - arvtagere til dette land - med stolthed og

ærefrygt uden blusel kalder det: nunarput – vort land!” (A/G nr. 45 1976:12). Her linkes det grønlandske folks

nutid sammen med den stolte oprindelige inuit, der var stærk og kunne besejre det barske klima. I Siumuts

position konstrueres den grønlandske identitet dermed som rumligt og tidsligt adskilt fra den danske stat, hvilket

giver grønlænderne en særlig ret til undergrunden, da de historisk og kulturelt er et særegent folk og derved

knyttet til området – Grønland.

Samtidig stiller Siumut spørgsmålstegn ved danskernes evne i forhold til at udvinde råstoffer - ikke som sådan

råstofudvindingen i sig selv. Når det handler om råstofudvinding, så har danskerne ikke nogen særlige

kompetencer, der kan legitimere, at de skal bestemme over dette område. Dette påpeger blandt andet Jonathan


!

! 45!

Motzfeldt: ”Man siger, at vi i Grønland ikke har de nødvendige erfaringer til at overtage oliedriften. Men man

må ikke glemme, at mininsteriet, som nu er i gang med at indhøste erfaringer på det område, ingen erfaringer

havde for seks år siden.”(A/G nr. 21 1975:9). Hverken grønlænderne eller danskerne har erfaring med at

udvinde råstoffer. Til gengæld linkes Grønlands tidsligt adskilte identitet sammen med den særlige grønlandske

økofunktionalistiske tilknytning til landet og naturen. Det betyder, at hvis råstofferne rent faktisk skulle udvindes

i Grønland, ville grønlænderne være mere egnede til at udvinde råstofferne bærerdygtigt både i forhold til

naturen og de menneskelige omkostninger.

Grønlændernes økofunktionalistiske kontakt med naturen fremgår blandt andet af Kristian Poulsens (S)

argumentation for grønlændernes ejendomsret til undergrunden: ”Lad dem ikke glemme, at vi har levet af og

udnyttet vort lands ressourcer i årtusinder uden at drive rovdrift på den og på en sådan måde, at naturens

balance ikke er forstyrret. Lad dem ikke glemme, at vi derfor har rettighederne til dette vort land, som ingen

andre har” (A/G nr. 22 1977:19). Grønlænderne kunne med andre ord aldrig finde på at træffe beslutninger, der

ville skade den grønlandske natur, og derfor bør grønlænderne også bestemme i tilfælde af råstofudvinding.

Dette står i modsætning til danskerne, der konstrueres som notoriske for at drive rovdrift på de grønlandske

ressourcer. Dette fremgår tydeligt af Moses Olsens beskrivelse af Danmarks generelle overudnyttelse af de

grønlandske ressourcer: ”Vore hvaler har givet olie til Europas lamper, indtil hvalerne blev udryddet; udlandet

har tømt vore fiskefelter for næsen af os; den grønlandske kryolit var en væsentlig bestanddel af den frie verdens

korstog mod afstumpethed og hysteri under anden verdenskrig. Og mange er godt i gang med at drive rovfiskeri

på vore rejer” (A/G nr. 45 1976:12).

På samme måde udpeges den danskledede Greenex-mine som udtryk for danskernes manglende omtanke for de

menneskelige omkostninger ved minedrift (A/G nr. 12 1976:20). Danskerne ødelægger blandt andet

arbejdsdagen for fangerne, og de kan modsat grønlænderne ikke føle konsekvenserne på egen ”krop” (A/G nr. 29

1976:4). Det handler altså om at beskytte det særligt grønlandske imod danskernes manglende forståelse (A/G

nr. 21 1977:18).

Forfaldsrepertoirets sammenstilling af udvikling og Danmark, som årsag til grønlandske problemer, fremgår

tydeligt af Siumuts position. Således udtaler Lars Emil Johansen for eksempel: ”Det er mit inderlige håb, at

1977 ikke bliver året, hvor olieeventyr og andet internationalt spekulationsværk gør det i forvejen problemfyldte

Grønland yderligere problemfyldt.” (A/G nr. 51 1976:11). Den danske modernisering af Grønland italesættes i

Siumuts position som skyld i, at Grønland er påført massive problemer med blandt andet alkohol og selvmord.


!

! 46!

Det har gjort det grønlandske folk ansvarsløst over for deres eget land, og de står derfor som passive tilskuere til

udviklingen i en ”tornerosesøvn” (A/G nr. 38 1976:6).

Danskerne konstrueres som udgangspunkt som uvillige til at indgå i dialog med grønlænderne om udviklingen,

og grønlænderne har været ’tilsidesat’ og ’tilskuere’ til udviklingen (A/G nr. 5 1975:6). Danskerne træffer som

udgangspunkt beslutninger hen over hovedet på det grønlandske folk: ”Det er bevis for, at der endnu en gang er

truffet en beslutning om et meget vitalt spørgsmål for Grønland hen over hovedet på os, der jo skal bære alle

byrderne af eventuelle skadevirkninger, som kan blive følgevirkningerne af denne fremfusende og forhastede

politik” (A/G nr. 21 1977:18). Det er således kun ved klart og utvetydigt at kræve ejendomsretten, at

grønlænderne kan få indflydelse og blive en del af deres egen udvikling (A/G nr. 29, 1976:4).

På baggrund af Siumuts italesættelse af forholdet mellem Selv og Anden kan følgende figur opstilles:

Af landsrådets principbeslutning om den grønlandske undergrund fremgår det, at det er den ”fastboende

befolkning”, der bør have ejendomsretten. Denne formulering skaber stor forvirring om, hvem formuleringen

omfatter. Her påpeger en gruppe i Siumut, at: ” [Vi betragter] først og fremmest alle – både grønlændere og

andre – der er født i Grønland og som er vokset op i Grønland og lever under de vilkår og betingelser, som vort

samfund frembyder” (A/G nr. 15 1977:23). Der er således en både fysisk grænse – hvor du er født – og en social

grænse – lever du grønlandsk. Og Odak Olsen tilføjer endnu en social grænse til argumentet: ”hvis man har en

grønlandsk tankegang, så er det ikke nødvendigt at definere, hvad en grønlænder er”!(A/G nr. 15 1977:23). Det

er således svært at krydse grænsen og blive – ikke grønlænder – men en del af den fastboende befolkning. Det er

således tydeligt, at de mange midlertidigt ansatte danskere ikke tilhører den fastboende befolkning, og at selv

danskere, der er født i Grønland og lever på grønlandske vilkår, ikke er grønlændere, idet det kræver en særlig

Figur!5a9:!Siumuts!konstruktion!af!relationen!til!danskerne.!Stiplet!linje!karakteriserer!forskellighed!konstrueret!

mellem!det!grønlandske!folk!og!den!danske!stat!i!de!tre!dimensioner.!!!!

!


!

! 47!

grønlandsk tankegang. Dette kan ses som en stramning af diskursens grænser, som Siumutmedlemmerne Odak

Olsen og Lars Emil Johansen benytter sig af. I hvert fald anvender andre Siumutmedlemmer som Jonathan

Motzfeldt ikke denne snævre definition af den fastboende befolkning. Han går dog ikke ind i debatten, men

benytter selv konsekvent vendingen ”danskere og grønlændere” om den fastboende befolkning under debatten

(se bl.a. A/G nr. 44 1975:6).

Opsummering #

Siumut linker spørgsmålet om ejendomsretten til undergrunden tæt sammen med spørgsmålet om genoprejsning

af grønlænderen som et folk og spørgsmålet om hjemmestyre; uden ejendomsretten til undergrunden intet reelt

hjemmestyre og dermed ingen reel genoprejsning af det grønlandske folk. Spørgsmålet om den økonomiske

gevinst af ressourcerne i undergrunden adskilles til gengæld fra spørgsmålet om ejendomsretten til

undergrunden; det handler om politisk ret fremfor økonomi. Grønlændernes ret til undergrunden kommer af en

lang og intim tilknytning til landet, og dermed en forventning om, at grønlændernes økofunktionalisme vil

understøtte en ordentlig brug af de ikke-levende ressourcer. Grønlændernes krav om ejendomsretten til

undergrunden handler således om at beskytte den grønlandske kultur og natur mod danskerne – ikke

råstofudvindingen i sig selv. Positionen støtter sig som udgangspunkt til forfaldsrepertoirets bagudskuende blik

rettet mod den oprindelige inuit, men elementer fra moderniseringsrepertoiret som udvikling afvises ikke

definitivt. Udvikling og udvinding af råstofferne skal dog ske under grønlandsk styring. Danskerne konstrueres

som en radikal Anden, der som udgangspunkt er uvillige til at indgå i dialog med grønlænderne om udvindingen

af råstofferne fra undergrunden.

5.1.3!DANMARK!OG!GRØNLAND!ER!FÆLLES!OM!UNDERGRUNDEN!!

Atassuts medlemmer stemmer som resten af landstinget ja til principbeslutningen, og anerkender samtidig, at

Grønland og Danmark er to adskilte kategorier (A/G nr. 40 1976:8). Landsråds- og Atassutformand Lars

Chemnitz udfordrer dog samtidig den radikale Selv/Anden relation, der bliver præsenteret af Siumut i

forbindelse med debatten om principbeslutningen, idet han påpeger, at Danmark og Grønland er fælles om

ejerskabet til undergrunden: ”staten er det samme som det offentlige - altså både stat og landsråd” (A/G nr. 44

1975:6). Danmark og Grønland er med andre ord muligvis fysisk adskilte områder, men i det abstrakte rum ’det

offentlige’ linkes den danske stat og det grønlandske landsråd sammen.

Undergrunden knyttes i denne position ikke sammen med grønlændernes anerkendelse som folk, men til

udvikling og økonomisk fremskridt. Således påpeger Chemnitz efter et besøg på Shetlandsøerne, hvor en

delegation fra landsstyret havde studeret konsekvenserne af olieudvindingen, at: ”det havde vist sig, at de var

meget foran vores land, netop også fordi olieudvindingen havde været i gang i flere år” (ser. nr. 39 1975:10).


!

! 48!

Grønlænderne beskrives dermed som udviklingsmæssigt tilbagestående, fordi de ikke har fået gang i

udvindingen af råstofferne fra undergrunden. Danmark konstrueres i denne position som ”stærkere” end

grønlænderne, og som nogen, der har kompetencerne til at understøtte grønlændernes udvikling. Lars Chemnitz

udtrykker blandt andet denne holdning i dette citat: ”når Siumut er bange for olieselskaberne og opfatter dem

som bussemænd, hvorfor skal vi så ikke gøre os stærkere sammen med den danske stat”(A/G nr. 29 1976:4).

Undergrunden spiller altså ligesom for Siumut en rolle i forhold til grønlændernes genoprejsning, men hvor

Siumut vægter anerkendelse af det grønlandske folk, fokuserer Lars Chemnitz på et økonomisk selvbårent

Grønland. Lars Chemnitz fremhæver det ligeværdige forhold mellem Grønland og Danmark i spørgsmålet om

undergrunden. Grønland og Danmark har således begge et ansvar for at få værdi ud af den grønlandske

undergrund: ”Vi er enige om, at den grønlandske stemme skal være afgørende for Grønlands fremtid. Men i

ressource-spørgsmålet skal Danmark og Grønland være lige partnere. Jeg er ikke nervøs for, at vi bliver

frataget indflydelsen på den grønlandske styring” (A/G nr. 29 1976:4). Danskerne er med andre ord villige til at

indgå i en dialog med grønlænderne i spørgsmålet om udvinding af råstoffer. Grønlænderne har således allerede

indflydelse på udvindingen af råstofferne gennem rigsfællesskabet, hvor Danmark og Grønland ejer

undergrunden i fællesskab, og hvor forholdet mellem Danmark og Grønland - i forhold til undergrunden – ikke

er radikalt.

Til gengæld konstruerer Lars Chemnitz en grænse mellem grønlændere, der vil arbejde sammen med Danmark,

og de grønlændere, der afviser et dansk-grønlandsk partnerskab og som støtter partiet Siumut. Lars Chemnitz

påpeger blandt andet, at Siumuts ufravigelige krav til ejendomsretten trækker linjerne skarpt op mellem

Danmark og Grønland: ”Siumut bør fremture lidt mindre” (A/G nr. 29 1976:4). Siumut sætter således forholdet

Figur!5a10:!Atassut!og!Lars!Chemnitz’!konstruktion!af!Grønlændernes!relation!til!Danmark.!Stiplet!linje!

karakteriserer!forskellighed!mellem!Grønland!og!Danmark.!Fuldt!optrukket!linje!karakteriserer!’linking’!af!Grønland!

og!Danmark!i!en!abstrakt!rumlig!dimension.!!

!


!

! 49!

til Danmark overstyr, idet Danmark ikke kan forventes at samarbejde med så konfrontatoriske grønlændere, idet

de danske politikere selv har en opinion at tage hensyn til (ser. nr. 30 1976:15): ”Selv manden på gaden (i

Danmark) taler om det, og reaktionen er, så kan Grønland sejle i sin egen sø” (A/G nr. 46 1976:4). Grønland er

således mere afhængig af Danmark end omvendt og Grønlands forhandlingsposition i

Hjemmestyrekommissionen i forhold til spørgsmålet er altså truet, idet Danmark ikke vil forhandle med

grønlændere, ”der leger med ilden” (A/G nr. 46 1976:4). Også på den hjemlige bane er Siumuts kompromisløse

og konfrontationssøgende adfærd med hensyn til spørgsmålet om undergrunden med til at true centrale og

uundværlige områder, nemlig det grønlandske velfærdssamfund. Chemnitz argumenterer således for, at Siumuts

retorik er med til at forårsage både lærer- og sygeplejerskemangel. For danskere har ikke lyst til at indgå i en

dialog og samarbejde med utaknemmelige grønlændere (ser. nr. 30 1976:15).

Ved åbningen af efterårssamlingen afslutter Chemnitz sin tale ved at påpege en rumlig og tidslig adskillelse

mellem grønlændere, der vil arbejde sammen med Danmark, og de grønlændere, der afviser et dansk-grønlandsk

partnerskab: ”Landsrådet må være et voksent forum, der ikke lader sig rive med i alle tidens strømninger” (A/G

nr. 44 1975:4). Heri påpeger han, at nogen i Landsrådet er udviklingsmæssigt tilbagestående - ikke (endnu)

opgaven voksen. Lars Chemnitz beskriver, hvordan Landsrådet gennem årene har fået en stigende indflydelse på

mineral- og olieudvindingen i Grønland. Det er dermed et udtryk for uvidenhed, hvis nogle grønlændere ikke er

sig denne udvikling bevidst (A/G nr. 44 1975:4). Han sammenligner sine politiske modstandere med berusede

mennesker: ”Ja, nogen beruser sig i spiritus, andre i deres krav til egen fordel og atter andre i kritik,

mistænksomhed og klage over tingenes tilstand […] Med mismod kan man ikke land bygge” (A/G nr. 44 1975:4).

Mismod, egoisme, mistænksomhed og beruselse står dermed mod lov, ædruelighed, solidaritet og positivitet.

Den sidste sætning kan ses som en reference til Jyske Lovs ”med lov skal land bygges”, og dermed fremstår

Danmark som en del af den sidste kæde. Der opstilles hos Lars Chemnitz en Selv/Anden relation mellem de

saglige og fornuftige grønlændere, der forstår at samarbejde med Danmark om undergrunden som en del af den

nødvendige udvikling, mens den anden fløj mistænkeliggør og er negative og umodne. På denne måde spiller

han på flere af elementerne fra moderniseringsrepertoiret. Der eksisterer dermed et internt skel, hvor fortidens

grønlændere, der er i deres følelsers vold og mistænkeliggør hinanden, kan ses som den Anden for Lars

Chemnitz.


!

! 50!

Opsummering

Atassut og Lars Chemnitz har således en anden position end Siumut i spørgsmålet om undergrunden. Fokus er i

denne position på de økonomiske gevinster fra ressourcerne i undergrunden. Danmark konstrueres som en

hjælper, der kan understøtte Grønlands vej mod en selvbåren økonomi og dermed genoprejsning. Et samarbejde

med Danmark er dog betinget af, at grønlænderne opfører sig ’ordentligt’, og ikke kræver ejendomsretten til

undergrunden, idet danskerne ikke ”gider” samarbejde med sådanne umodne grønlændere. Derved er den

radikale Anden for Lars Chemnitz i højere grad de grønlændere (Siumut), der ikke vil samarbejde med

danskerne, idet de potentielt kan forhindre Grønland i at nå det endelige mål om at blive en selvbåren økonomi.

Positionen benytter sig som udgangspunkt af moderniseringsrepertoiret (jf. afsnit 4) eftersom, der ikke trækkes

på Grønlands særlige fortid eller kultur, men udelukkende kigges fremad mod økonomisk udvikling.

5.1.4!UNDERGRUNDEN!TILHØRER!DEN!OPRINDELIGE!BEFOLKNING!!

Hvor Siumut og Atassut konstruerer den danske Anden forskelligt og derfor er uenige om hvilken strategi, der

skal vælges i spørgsmålet om undergrunden, er der til gengæld ingen debat mellem de to positioner, om hvorvidt

råstofferne i undergrunden kan eller bør udvindes. En modposition til Siumut og Atassut danner sig parallelt med

de grønlandske forhandlinger med Danmark i Hjemmestyrekommissionen. Denne position bliver tydelig, da det

Figur!5a11:!Atassut!og!Lars!Chemnitz’!konstruktion!af!relationen!mellem!Atassut!og!Siumut.!Stiplet!linje!

karakteriserer!forskellighed!mellem!Atassut!og!Siumut!i!de!tre!dimensioner.!Danmark!er!placeret!som!en!ikkeasåa

radikal!Anden.!


!

! 51!

viser sig, at den grønlandske delegation i Hjemmestyrekommissionen må gå på kompromis om ejerskabet til

undergrunden. Det bliver Lars Emil Johansen (S), der er det grønlandske medlem, som har kæmpet mest indædt

for ejendomsretten, der ender med at formulere Hjemmestyrekommissionens endelige kompromis: ”Den

fastboende befolkning i Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer”

(Sørensen 1983:238).

For deltagerne fra Aasivik er dette kompromis uacceptabelt. Gruppen omkring Aasivik har den klareste brug af

forfaldsrepertoiret (A/G nr. 29 1977:12). I deres krav på genoprejsning af det grønlandske folk konstruerer

Aasivik-gruppen et narrativ, der udelukkende bygger på et billede af den oprindelige inuit både i fortiden og

fremtiden: ”Dette er vort land. Vi ønsker, at Grønlands økonomi skal baseres på udnyttelse af havets og landets

fauna. Havet omkring Grønland har i tusinder af år givet afgrøde til landets befolkning. Fornuftig udnyttelse af

havets rigdomme, havdyrene, vil fortsat være betingelsen for grønlændernes eksistens. Vi må tage roret selv. Og

tilintetgøre de kræfter, som har ødelagt det grønlandske folk” (A/G nr. 30 1976:3). Narrativet peger tilbage på

den glorificerede eskimo, der lever i kontakt med naturen. Samtidig beskriver det en genoprejsning af det

grønlandske folk ved en tilbagevenden til oprindelighed; uden den grønlandske naturen og traditionelle livsform

er grønlænderne reelt ikke grønlændere.

Grønlandsk identitet linkes sammen med den grønlandske økofunktionalistiske forståelse af naturen: ”Da den

grønlandske levevis og tænkemåde altid har været miljøbevarende, kræver vi et stop for de nuværende og

fremtidige olie og mineralforskningskoncessioner og udnyttelseskoncessioner” (ser nr. 30 1977:4). Aasivik

gruppen benytter dermed det samme billede af en grønlænder og den særlige grønlandske forståelse af naturen

som Siumut, men denne argumentation overføres ikke til udvinding af råstoffer. Med undtagelse af idéen om en

selvstændig grønlandsk stat afvises alle elementer fra moderniseringsrepertoiret. Al udvikling i Grønland er et

udtryk for dansk imperalisme og kolonialisme, og hele idéen om en hjemmestyreordning bliver karakteriseret,

som en ”dansk narresut” (A/G nr. 31 1976:26).

Samtidig argumenterer Aasivik-deltagerne for, at grønlændernes ejendomsret til undergrunden vil blive udvandet

den dag, grønlænderne bestemmer sig for at udvinde de ikke-levende ressourcer: ”Der vil komme så mange

danskere, at danske vælgere vil styre Grønland” (A/G nr. 31 1976:26). Det er altså ligegyldigt, om grønlænderne

får ejendomsretten til undergrunden, hvis grønlænderne vælger at omsætte denne ret til at udvinde råstofferne i

undergrunden. Olie- og mineindustrien vil medføre, at grønlænderne bliver et mindretal i deres eget land, og

dermed mister deres stemme i relation til danskerne. Grønlænderne vil med andre ord ikke få nogen indflydelse

på deres egen udvikling og grønlænderne vil blive: ”et kuet folk, som ikke har et noget at sige i udnyttelsen af

landets rigdomme” (A/G nr. 30 1976:3).


!

! 52!

Spørgsmålet om ejendomsretten til undergrunden udvides til at gælde ejendomsretten til hele Grønland: ”på

dette grundlag at arbejde for anerkendelse af vort folk, kalâtdlit, som en nation med fuld suverænitet over eget

land således, at den oprindelige befolkning alene i fællesskab har ejendomsret til Kalâtdlit Nunât” (A/G nr. 46

1978:20). Grønlænderne har dermed en særegen rumlig og tidslig identitet, der giver dem retten ikke bare til

undergrunden, men til fuld suverænintet som oprindeligt folk. Det kræver som udgangspunkt en familiemæssig

relation, før man kan kalde sig grønlænder: ”Enhver person, hvis mor eller far er kalâlak (grønlænder) er

kalâlak (grønlænder). Alle andre er emigranter, som ikke kan opnå rettigheder uden om den oprindelige

befolkning.” (A/G nr. 46 1978:20). Samtidig understreges vigtigheden af sproget og kulturelle fællestræk som de

”traditionelle erhverv”, ”havet” og ”naturen” (A/G nr. 31 1976:26).

Opsummering

Aasivik gruppen antager derved den reneste brug af forfaldsrepertoiret. Grønlænderne linkes sammen med

’naturen’, ’fanger’, bygder’ og ’økofunktionalisme’. Denne økofunktionalisme overføres dog ikke til

udvindingen af råstofferne. Det grønlandske forfald kan således kun få genoprejsning ved en tilbagevenden til de

oprindelige grønlandske værdier, ikke gennem en omfavnelse af udviklingen. Denne position støtter således

oprejsning, men ikke gennem modernisering.

5.1.5!SAMMENFATNING!!!

I forbindelse med hjemmestyreforhandlingerne fra 1975 – 1978 kan der identificeres tre positioner i den

grønlandske debat om undergrunden. Alle tre positioner konstruerer Danmark som den Anden, det grønlandske

Selv skabes i relation til. Både Siumut og Aasivik-gruppen konstruerer relationen til Danmark som radikal, hvor

den danske stats ejerskab til undergrunden er en forhindring for det grønlandske autentiske Selv. Modsat hertil

italesætter Atassut Danmark som en hjælper og en støtte i Grønlands udvikling.

Figur!5a12:!Aasiviks!konstruktion!af!relationen!til!Danmark.!Stiplet!linje!repræsenterer!forskellighed!til!den!Anden.!!

!


!

! 53!

I forhold til de to diskursive repertoirer fra den basale begrebskonstellation er det tydeligt, at Atassut og Aasivik-

gruppen, som udgangspunkt trækker på henholdsvis moderniseringsrepertoiret og forfaldsrepertoiret. Atassut

søger genoprejsning af det grønlandske folk gennem øget økonomisk udvikling, hvilket vil hæve det grønlandske

folk op på samme udviklingsniveau som andre folk. Hos Aasivik er det til gengæld gennem den oprindelige

grønlandske kultur, at grønlænderne skal søge genoprejsning, og det er dermed hele det grønlandske folks

eksistens, som er truet af en mulig udvinding af råstofferne fra undergrunden.

Siumut kombinerer de to positioner således, at genoprejsningen skal benytte delelementer fra

moderniseringsrepertoiret til at understøtte det oprindelige liv. Den grønlandske økofunktionalisme tillægges en

central betydning, som netop det element, der gør grønlænderne, fremfor danskerne, egnede til at udvinde

råstoffer i den grønlandske undergrund. Til gengæld er der formentlig ikke fuld enighed om, hvor stregen skal

slås i forhold til hvem, der kan tillægges denne økofunktionalisme. Partiet holder sig som udgangspunkt til

definitionen ”den fastboende befolkning”, men hvor fløje i partiet slår på, at dette gælder både danskere og

grønlændere, mener andre, at man først kan regnes som fastboende, når man lever på grønlandske vilkår.

Det er således tydeligt, at den politiske identitet i Grønland under hjemmestyreforhandlingerne var heterogen,

der eksisterede på den ene side enighed om, at ejerskabet til undergrunden var afgørende for den grønlandske

genoprejsning og fremtid. Samtidig var der dog stor uenighed om, hvordan undergrunden og råstofferne ville

skabe denne genoprejsning mellem retten til selvbestemmelse, selvbærende økonomi og oprindelighed.

Op til den grønlandske folkeafstemning havde både Atassut og Siumut anbefalet et ja, mens Aasivik-gruppen i

form af Inuit Ataqatigiit var imod. Afstemningen blev et klart ja til hjemmestyret. Det efterfølgende

Landstingsvalg kan da også som udgangspunkt betragtes som en sejr for de to ja-partier Atassut og Siumut. De

to partier fik næsten lige mange stemmer, men mens Atassuts stemmer primært kom fra byerne, trak Siumut

stemmer fra både byerne og fra Nord- og Østgrønland. Det blev derfor Siumut, der besatte alle fem pladser i

landsstyret, og derfor Siumut, der stod for overtagelsen af hjemmestyret i maj 1979 (Sørensen 1983:241).


!

! 54!

5.2!GRØNLANDSK!IDENTITETSKONSTRUKTION!I!FORBINDELSE!MED!DEBATTEN!

OM!EJERSKABET!TIL!RÅSTOFFERNE!I!UNDERGRUNDEN,!2004!–!2007!

5.2.1!HISTORISK!KONTEKST!!

20 år efter indførelsen af hjemmestyre i Grønland besluttede koalitionsstyret (Inuit Ataqatigiit og Siumut) at

evaluere rammerne for hjemmestyreordningen. Stort set samtlige sagsområder, som Hjemmestyrekommissionen

havde forudsat skulle overføres til hjemmestyret, var overtaget, og ’Anorakken’ var begyndt at ’stramme’

(kommissorium Selvstyrekommissionen 1999). Den grønlandske Selvstyrekommission blev nedsat ved årsskiftet

1999/2000. Af kommissionens kommissorium fremgik det, at: ”det er kommissionens opgave at udarbejde en

betænkning om mulighederne for at udvikle Grønlandsk selvstændighed inden for rigsfællesskabets rammer”

(kommissorium Selvstyrekommissionen 1999). Den 11. april 2003 afleverede Selvstyrekommissionen sin

betænkning til Landsstyret. Af betænkningen fremgik det, at der i rigsfællesskabet burde være ”tale om

ligeværdige parter”, og at Grønland burde anerkendes som et folkeretssubjekt, der selvstændigt kan indgå

forpligtelser i forhold til omverdenen (resume betænkning Selvstyrekommission 2003:2).

Spørgsmålet om retten til råstofferne havde en central plads i betænkningen (resume betænkning,

Selvstyrekommission 2003). Om ejendomsretten til undergrunden, der i forbindelse med indførelsen af

hjemmestyret var blevet sparket til hjørne, fastslog kommissionen, at: ”Grønland og det grønlandske folk ifølge

en række traktater samt verdenserklæringen om menneskerettighederne og erklæringen om uafhængighed for

koloniallande og folk også har disse rettigheder og dermed har muligheder for at få den fulde ejendomsret over

undergrundens ressourcer” (resume betænkning Selvstyrekommission 2003:3). Kommissionen tydeliggjorde i

deres betænkning, at der var et skel mellem ejendomsretten til undergrunden på den ene side og ejendomsretten

til ressourcerne i undergrunden på den anden. Kommissionen anbefalede på denne baggrund, at grønlænderne

arbejdede for den sidstnævnte – ejendomsretten til ressourcerne i undergrunden (resume betænkning

Selvstyrekommission 2003:3).

Landstinget accepterede i efteråret 2003 Selvstyrekommissionens betænkning; på denne baggrund kontaktede

det grønlandske landsstyre den danske regering med ønsket om at udvide hjemmestyreordningen til en

selvstyreordning. Dette ønske blev imødekommet af den danske regering, og allerede den 21. juni 2004 blev

kommissoriet for en grønlandsk-dansk Selvstyrekommission underskrevet.


!

! 55!

Kommissionens grønlandske medlemmer bestod af: Jonathan Motzfeldt (S, formand) Per Berthelsen (D)45,

Anthon Frederiksen (KP)46, Ruth Heilmann (S), Kuupik Kleist (IA), Johan Lund Olsen (IA) og Augusta Salling

(A)47. Kommissionen nedsatte tre særlige arbejdsgrupper vedrørende: ikke-levende ressourcer, økonomi og

erhvervsudvikling og stats- og folkeretlige spørgsmål. Heraf skulle de to første som udgangspunkt diskutere

fordelingen af råstofindtægterne, altså grønlændernes ret til ressourcerne i undergrunden, mens den sidste skulle

beskæftige sig med ejendomsretten til undergrunden (betænkning grønlandsk-dansk Selvstyrekommission

2008:17-18). Ejendomsretten til undergrunden og ikke mindst undergrundens ressourcer havde med andre ord en

helt central placering i forhandlingerne.

På trods af den centrale placering af disse spørgsmål i henholdsvis den grønlandske Selvstyrekommissions

betænkning og den grønlandsk-danske Selvstyrekommissionens kommissorium fyldte debatten ikke meget i de

grønlandske medier. Det er tydeligt, at debatten i offentligheden om undergrunden og udnyttelsen af råstofferne

fra den grønlandske undergrund er mindre dominerende i forbindelse med forhandlinger om selvstyre end i

forbindelse med forhandlinger om hjemmestyre. Således kunne jeg under hjemmestyreforhandlingerne 1975 –

1978 identificere 248 artikler om spørgsmålet, mens jeg i perioden 2004 – 2007 kunne identificere 91 artikler.

Dette kan have mange årsager, måske var spørgsmålet ikke længere et ’folkeligt’ spørgsmål, men en

medvirkende årsag til den mindre debatlyst kan formentlig forklares med den kritik, der blev rejst af

Selvstyrekommissionen for manglende åbenhed. Således karakteriserer avisen A/G kommissionens arbejde som

værende omringet af et ”murværk” (A/G nr. 32 2006:3).

Jeg har identificeret to centrale positioner i debatten om undergrunden og råstofferne i forbindelse med

Selvstyrekommissionen: ’Råstofferne fører til selvbåren økonomi og selvstændighed’ og ’Råstofferne er ikke

afgørende for grønlandsk selvstændighed’. De to positioner er henholdsvis repræsenteret af Siumut og Inuit

Ataqatigiit.

!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

45!Demokraterne!blev!stiftet!i!2002!med!et!idégrundlag!om!at!sikre!en!ansvarlig!økonomisk!politik!oprindeligt!med!en!

samarbejdsaftale!med!Det!Konservative!Folkeparti!i!Danmark.!!

46!Kattusseqatigiit!har!eksisteret!siden!1993.!Partiet!var!oprindeligt!en!sammenslutning!af!uafhængige!kandidater.!I!2004!

blev!forbundet!omdannet!til!et!egentligt!parti.!

47!Kalistat!Lund!(S,!formand),!Aqqaluk!Lynge!(IA)!og!Per!Rosing!Petersen!(S)!var!medlemmer!af!kommissionen!indtil!januar!

2006,!hvor!de!som!følge!af!valget!til!Landstinget!den!15.!november!2005!blev!afløst!af!Ruth!Heilmann!(S),!Anthon!

Frederiksen!(KP)!og!Johan!Lund!(IA).!


!

! 56!

5.2.2!RÅSTOFFER!FØRER!TIL!SELVBÅREN!ØKONOMI!OG!SELVSTÆNDIGHED!

Siumut fastholder i selvstyreforhandlingerne den radikale grænse mellem grønlandsk og dansk ejendomsret til

undergrunden i Grønland. Ligesom i 1970’erne fastholdes den rumlige grænse mellem Grønland og Danmark,

hvor det danske herredømme over den grønlandske undergrund forhindrer Grønland i at blive sit eget autentiske

Selv. Grønlands autentiske Selv er siden hjemmestyreforhandlingerne dog konkretiseret til en selvstændig nation

(ser. nr. 41 2004:18). I 1970’erne brugte Siumut ikke ordet selvstændighed direkte. I mellemtiden er

ejendomsretten til undergrunden blevet linket til selvstændighed, der: ”naturligvis er endemålet” (A/G nr. 3

2004:6).

Vejen mod den selvstændige nation med fuld ejendomsret til undergrunden italesættes af Siumut dog som en

lang proces karakteriseret af små skridt i en pendulbevægelse mellem politisk ret til selvbestemmelse og øget

økonomisk selvbårenhed (A/G nr. 9 2004:12, ser. nr. 3 2004:9). Den politiske ret til at bestemme over

ressourcerne i undergrunden konstrueres som et skridt på vejen mod øget økonomisk selvbårenhed, som igen vil

muliggøre øget politisk selvbestemmelse: ”Jeg er derfor overbevist om, at politisk frihed i Grønland kommer

forud for økonomisk frihed” (ser. nr. 30 2006:37).

Siumut læner sig op af selvstyrekommissionens skel mellem ejendomsretten til undergrunden og ejendomsretten

til ressourcerne i undergrunden. Ejendomsretten til undergrunden konstrueres, som udgangspunkt, som et

’symbol’ på suverænitet, en status Grønland på langt sigt skal arbejde hen imod. På kort sigt konstrueres

debatten som et spørgsmål om politisk ret til at bestemme over ressourcerne i undergrunden (ser. nr. 41

2004:18). Her ses yderligere en justering fra Siumuts position under hjemmestyreforhandlingerne, hvor det

økonomiske aspekt af spørgsmålet om undergrunden blev adskilt fra debatten om ejendomsretten til

undergrunden. I Siumuts konstruktion af debatten under selvstyreforhandlingerne er ressourcerne i undergrunden

kernen.

Den politiske ret til ressourcerne i undergrunden skal sikre, at det er grønlænderne, og ikke danskerne, der kan

”høste frugterne” fra undergrunden (ser. nr. 30 2006:37). Samtidig vil omkostningerne for det grønlandske

samfund blive minimeret. Grønlænderne skal sidde for bordenden, når beslutningerne træffes i relation til

udvinding af råstoffer. Det vil sikre, at processen sker i respekt for det grønlandske samfund. Siumut italesætter

danskerne som grådige, uden forståelse for det grønlandske samfund: ”(..) undrer det dig, at jeg kan have svært

ved at stole på den danske stat, og danskere som er loyale overfor den danske stat og dansk erhvervsliv, når der

er så meget magt og penge på spil?” (ser. nr. 30 2006:37). Så længe den danske stat er involveret i

beslutningsprocessen og har kompetence på råstofområdet, vil ingen lytte til grønlændernes krav. Den

intentionelle dimension i relationen mellem Danmark og Grønland fremstår meget lig den, der blev konstrueret


!

! 57!

under hjemmestyreforhandlingerne; kravet om undergrunden (på den ene og den anden måde) handler om at lade

grønlænderne få en tydelig stemme i Grønlands udvikling.

Samtidig beskrives grønlændernes krav om politisk ret til at bestemme over råstofferne som en menneskeret:

”Danmark er kendt for sin kamp for menneskerettigheder. Derfor håber jeg, at den danske stat lever op til sit

rygte og anerkender det grønlandske folk som et folk og giver ejendomsretten til undergrunden til det

grønlandske folk” (ser. nr. 19 2005:3). Der konstrueres dermed et moralsk hierarki i spørgsmålet om retten til

ressourcerne i undergrunden. Danmark bør vise sig som den ansvarlige stat, de mener at være og give

grønlænderne den ret, de har krav på i kraft af deres status som et særegent folk.

Grønlændernes krav om anerkendelse som et folk og ejendomsret til ressourcerne i undergrunden konstrueres

som en mulighed for fremadrettet, at skabe et rum, hvori den grønlandske kultur kan blomstre. Således beskriver

formanden for selvstyrekommissionen Kalistat Lund (S), at selvstyret og spørgsmålet om undergrunden: ”drejer

sig om hele Grønlands fremtid. At vi får tilpasset samfundet på grønlandske præmisser. Vi har aldrig været

nummer ét i vores land . Der er et problem for en stolt kultur. Derfor skal vi skabe et bedre samfund, der er

tilpasset befolkningen og samfundet. Vi skal finde vores egen model.” (A/G nr. 28 2004:6). Genoprejsning af den

oprindelige grønlandske kultur skal således søges gennem en moderne stat, der er tilpasset grønlænderne. Derfor

må grønlænderne søge den politiske ret til ressourcerne i undergrunden, derpå få det økonomiske udbytte og til

sidst den fulde ejendomsret til hele Grønland; selvstændighed.

Der konstrueres således en rumlig og tidslig dimension i relationen til Danmark, der, hvis de vil identificere sig

selv som et land der lever op til menneskerettighederne, bør anerkende og støtte grønlændernes vej frem mod

selvstændighed.

Under hjemmestyreforhandlingerne benyttede Siumut i høj grad den særlige grønlandske fortid og danskernes

kolonialisering af Grønland som begrundelse for grønlændernes ret. I debatten under selvstyreforhandlingerne er

denne reference med få undtagelser forsvundet fra Siumuts position (ser. nr. 27 2006:42). En brug af Grønlands

koloniale fortid afføder flere reaktioner i den offentlige debat end spørgsmålet om udvinding af råstoffer i sig

selv (ser. nr. 28 2006:29, ser. nr. 32 2006:57). Danskernes fortidssynder kan med andre ord ikke i så direkte grad

i denne debat benyttes som en legitim argumentation for retten til ressourcerne i undergrunden.

Relationen mellem Danmark og Grønland i relation til råstofferne er illustreret i nedenstående figur:


!

! 58!

Opsummering

Siumut fremhæver således vigtigheden af undergrunden med det formål at opnå selvstændighed, idet

selvstændighed linkes sammen med økonomisk selvbårenhed. Diskursen er dermed blevet justeret siden

hjemmestyreforhandlingerne med det ’moderne’ del-element, at ejendomsretten til undergrunden også handler

om økonomisk udvikling og ikke kun den grønlandske folkesjæl. På denne baggrund bliver det i første omgang

et spørgsmål om at få ejendomsretten til råstofferne i undergrunden. Det er dog klart, at formålet er at gøre det

muligt for den grønlandske kultur at blomstre.

5.2.3!RÅSTOFFERNE!IKKE!AFGØRENDE!FOR!GRØNLANDS!SELVSTÆNDIGHED!!

Folketingsmedlemmet for Inuit Ataqatigiit Kuupik Kleist er enig med Siumut i, at grønlænderne bør have den

politiske ret til ressourcerne i den grønlandske undergrund. Han indtager dog en anden position i relation til

Siumuts sammenvævning af politisk ret til selvbestemmelse, selvbåren økonomi og selvstændighed. Kuupik

Kleist afviser, at de to forhold – politisk ret og økonomisk selvbårenhed – er hinandens forudsætning: ”Jeg

nægter at sætte lighedstegn mellem rigdom og frihed” (ser. nr. 5 2005:11).

Grønlænderne er et folk med så mange ’særegne karakteristika’, at Danmark bør anerkende dem som et

ligeværdigt folk i folkeretlig forstand. Grønlændernes politiske ret til selvbestemmelse beror med andre ord på

grønlændernes rumlige adskillelse fra danskerne (ser. nr. 13 2005:16). Grønlænderne har dermed den politiske

ret til at bestemme over ressourcerne i undergrunden. Dette gælder uafhængigt, om grønlænderne har behov for

bloktilskud fra Danmark til at få hjulene til at løbe rundt. Kuupik Kleist ræsonnerer i forhold til denne pointe, at

idéen om en uafhængighed i økonomisk forstand grundlæggende er misvisende :”I en globaliseret verden findes

Figur 5-13: Siumuts konstruktion af Selv/Anden relationen til den danske stat. Den rumlige og tidslige dimension konstrueres som tæt sammenvævede; Danmark og Grønland er rumligt adskilt, og Danmark har moralsk forpligtelse til at støtte øget adskillelse fremadrettet ved at give grønlænderne rettighederne til undergrunden. Samtidig er det nødvendigt, at grønlænderne får en tydelig stemme i deres egen udvikling, hvis udvindingen af råstofferne skal komme det grønlandske samfund til gode.

!


!

! 59!

der ingen uafhængige økonomier; end ikke USA” (ser. nr. 5 2005:11). Grønlænderne har den politiske ret til

selvbestemmelse også over ressourcerne i undergrunden, mens den økonomiske selvbårenhed er noget

grønlænderne, i det omfang det er muligt, skal arbejde hen imod: ”Der er jo ikke noget Grønland hellere vil end

at klare os selv økonomisk, men det skal ikke forhindre os i at søge frihed og anerkendelse som et selvstændigt

folk allerede i dag” (ser. nr. 2005:11).

Kuupik Kleist konstruerer den fremtidige relation mellem Danmark og Grønlands ligeværdige partnerskab

mellem to folk, idet ligeværd handler om politisk ret ikke økonomi. Danmark og Grønlands partnerskab vil

således heller ikke blive påvirket, hvis Grønland skulle begynde at tjene penge på undergrunden: ”Grønland

bliver jo ikke automatisk et selvstændigt land, selvom vi i morgen skulle begynde at tjene 10 milliarder” (ser. nr.

2005:11). Kuupik Kleist italesætter en relation, hvor Grønland skal kunne købe sig til ekspertise i de danske

institutioner, men i højere grad også købe sig til ydelser i andre lande, der som Canada for eksempel har erfaring

med udvinding af råstoffer (ser. nr. 13 2005:17).

Idet grønlændernes politiske ret til at bestemme over ressourcerne i undergrunden konstrueres, som noget

grønlænderen egentlig har (i hvert fald i det øjeblik, Danmark anerkender grønlænderne som et folk formelt),

italesættes spørgsmålet om råstofferne i undergrunden som en praktikalitet: Nu, hvor grønlænderne alligevel

(næsten) har den politiske ret til at bestemme over råstofferne i undergrunden, er det den ’fornuftige’ løsning for

både Grønland og Danmark med det samme at lægge administrationen af råstofferne i Grønland, og nedlægge

den danske dobbeltadministration på råstofområdet48: ”Det er i sig selv et godt formål at spare på

administrationsudgifterne til et givet område, og med Grønlands overtagelse af den lovgivningsmæssige og

administrative kompetence på råstofområdet, er der ikke længere grundlag for et kontrolorgan i Danmark” (ser

nr. 13 2005:17). Danmark vil ved Grønlands overtagelse af råstofområdet med andre ord kunne spare penge og

administrative ressourcer. Danmarks interesse i grønlandsk råstofadministration, konstrueres dermed som styret

af økonomiske interesser. Det er derfor til Danmarks fordel, hvis grønlænderne overtager råstofområdet. På langt

sigt vil det også være den fornuftige løsning for grønlænderne, idet det vil give befolkningen ”forståelse for egne

evner” (ser. nr. 5 2005:11), hvilket på langt sigt sætter skub i selvstændighedsprocessen (ser. nr. 5 2005:11).

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

48!Fællesrådet!blev!indført!i!forbindelse!med!hjemmestyret!og!fik!det!politiske!ansvar!for!råstofområdet,!mens!det!

administrative!ansvar!blev!lagt!i!Råstofforvaltningen.!Formanden!for!Fællesrådet!var!de!første!19!år!valgt!i!Grønland,!mens!

forvaltningen!lå!i!Danmark.!Efter!forhandlinger!overtog!Grønland!det!administrative!ansvar!i!1998!(ser!nr.!13!2005:17).!


!

! 60!

Opsummering

Kuupik Kleist konstruerer spørgsmålet om ansvaret for råstofområdet som en administrativ detalje, som naturligt

ligger i Grønland, da dette vil betyde, at både Grønland og Danmark vil spare penge – nu, hvor

(hoved)administrationen alligevel ligger i Grønland. Kuupik Kleist beskriver spørgsmålet om økonomisk

selvbårenhed og politisk ret som splittet i to, idet ethvert folk har ret til selvstændighed uafhængigt af deres

økonomiske formåen. Man kan derfor godt være et politisk selvstændigt land, der har behov for bloktilskud.

Spørgsmålet om økonomien løber i et andet spor: Det ville være dejligt, hvis grønlænderne kunne klare sig selv,

og det er noget grønlænderne skal stræbe mod, men ikke noget, der kommer til at ske i den nærmeste fremtid.

5.2.4!SAMMENFATNING!

Debatten om undergrunden og råstofferne i undergrunden er generelt karakteriseret ved at være fraværende i

forbindelse med selvstyreforhandlingerne. Når det er sagt kan nedenstående sammenfattes. !

Siumut tillægger stadig undergrunden og råstofferne værdi, men ejendomsretten over undergrunden knyttes ikke

i sig selv sammen med den grønlandske folkesjæl. Den politiske ret til ressourcerne i undergrunden knyttes til

gengæld sammen med økonomisk selvbårenhed og derved muligheden for at skabe et samfund på særligt

grønlandske præmisser. Samtidig optræder selvstændighed som et endeligt mål på langt sigt, og råstofferne i

undergrunden er et middel til at nå dette.

Figur 5-14: Kuupik Kleists konstruktion af Selv/Anden relationen til den danske stat. Stiplet linje repræsenterer forskellighed mellem Selv og Anden. Fuldt optrukket linje repræsenterer ’linking’ mellem Selv og Anden. Danskerne skal anerkende grønlændernes ret som et selvstændigt folk, der er rumligt adskilt fra danskerne. Den fremtidige relation er karakteriseret af et partnerskab mellem ligeværdige folk. I forhold til den intentionelle relation er det den mest fornuftige løsning at lade grønlændere løse alle opgaver i relation til råstofferne alene.

!


!

! 61!

Herimod står Inuit Ataqatigiit, som anført af Kuupik Kleist egentlig er enige i, at grønlænderne bør anerkendes

som et selvstændigt folk, men Kuupik Kleists position adskiller spørgsmålet om politisk ret og økonomisk

selvbårenhed. Grønlænderne bør opnå selvbestemmelse, lige meget om de er i stand til at forsørge sig selv.

Spørgsmålet om undergrunden og fordelingen af ansvaret mellem Grønland og Danmark konstrueres samtidig

som en praktikalitet, der vil lette dobbeltarbejdet for Danmark.

I forhold til de diskursive repertoirer ses en øget beskrivelse af undergrunden i et moderniseringsrepertoire;

undergrunden handler om politisk ret til ressourcerne i undergrunden. Ressourcerne i undergrunden tillægges

ikke i sig selv særlig betydning i forhold til den grønlandske kultur, men til gengæld som en vej ad hvilken

Grønland kan skabe rum for, at denne kultur kan folde sig ud. Især Siumut tillægger undergrunden værdi som en

vej til frihed, mens Inuit Attaqatigiit kun mener, at det er en praktisk og fornuftig løsning på vejen mod

selvstændighed, som grønlænderne alligevel sigter mod. Samtidig er både Atassut og Aasivik-gruppens rene

moderniserings- og forfaldsrepertoire ikke længere i brug.

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!!

!

!


!

! 62!

5.3!GRØNLANDSK!IDENTITETSKONSTRUKTION!I!FORBINDELSE!MED!DEBATTERNE!

OM!ROYALTIES!OG!STORSKALALOVEN,!2012!

5.3.1!HISTORISK!KONTEKST!

Den 6. maj 2008 præsenterede Grønlands landsstyreformand Hans Enoksen og Danmarks statsminister Anders

Fogh Rasmussen den grønlandsk-danske selvstyrekommissions betænkning om forslag til lovgivning om en

selvstyreordning for Grønland. Lovforslaget blev samme efterår godkendt ved en folkeafstemning, og på den

grønlandske nationaldag, den 21. juni 2009, trådte selvstyreloven for Grønland i kraft. Loven fastslog, at den

grønlandske befolkning havde retten til at disponere over ressourcerne i den grønlandske undergrund, såfremt

grønlænderne ønskede at overtage administrationen af råstofferne i undergrunden49.

Den 1. januar 2010 overtog det grønlandske selvstyre administrationen af råstofområdet fra den danske stat. Det

betød, at grønlænderne nu selv kunne udstede koncessioner og forhandle med mine- og olieselskaber uden

indblanding fra den danske stat. Det var dog først på efterårssamlingen i 2012, at de første konkrete lovudspil,

som skulle omsætte mineprojekterne til virkelighed, blev sat til debat af det siddende Landsstyre50. Det drejede

sig blandt andet om storskalaloven. En lov, der havde til formål at skabe rammerne for store bygge- og

anlægsarbejder, herunder især ved at gøre det muligt at anvende udenlandsk arbejdskraft51. Denne lov havde

blandt andet til formål at sikre realiseringen af jernmineprojektet i Isuafjorden nær Nuuk52.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

49!Med!hensyn!til!fordelingen!af!indtægterne!fra!råstofferne!var!man!i!selvstyrekommissionen!enige!om!en!model,!hvor!de!

første!75!mio.!kr.!skulle!tilfalde!grønlænderne,!mens!alt!over!det!skulle!deles!ligeligt!mellem!Grønland!og!Danmark.!

Danmark!skulle!modtage!sin!del!gennem!en!reduktion!i!bloktilskuddet.!Når!Grønlands!indtjening!på!råstofferne!i!

undergrunden!overstiger!bloktilskuddet,!skal!Grønland!og!Danmark!forhandle!om!fordelingen!af!indtægterne!på!ny!(Lov!

om!Grønlands!Selvstyre,!§10).!

50!Landsstyret!bestod!fra!2009!indtil!valget!i!2013!af!partierne!Inuit!Ataqatigiit,!Demokraterne!og!Kattusseqatigiit!Partiit.!

51!”Et!projekt!kan!anses!som!et!storskalaprojekt,!hvis!anlægsomkostningerne!overstiger!fem!mia.!danske!kr.!og!behovet!for!

arbejdskraft!overstiger!den!egnede,!ledige!og!tilgængelige!arbejdskraft!i!Grønland!eller!projektets!krav!overstiger!

grønlandske!virksomheders!kapacitet!i!teknisk!eller!økonomisk!henseende.!Begge!betingelser!skal!være!opfyldt!for,!at!der!

kan!være!tale!om!et!storskalaprojekt”!(Notat!om!storskalaloven,!Beskæftigelsesministeriet!2013).!!

52!Storskalaloven!har!ikke!kun!til!hensigt!at!understøtte!råstofudvindingsprojekter.!Også!realiseringen!af!

aluminiumssmelteværket!Alcoa!har!været!en!primusmotor!for!storskalaloven.!Dette!projekt!vil!ikke!udnytte!de!

grønlandske!råstoffer,!men!gøre!brug!af!store!mængder!grønlandsk!vandkraft!til!at!udskille!aluminium.!I!den!grønlandske!

debat!bliver!dette!projekt!dog!som!udgangspunkt!behandlet!som!et!råstofprojekt.!Et!godt!eksempel!herpå!er!for!eksempel!

avisen!Sermitsiaq,!der!placerer!alle!Alcoa!artikler!i!avisens!råstofsektion.!Spørgsmålet!om!Alcoa!åbner!da!også!for!mange!

af!de!samme!problemstillinger!som!råstofudvindingen,!blandt!andet!import!af!udenlandsk!arbejdskraft!og!forurening!af!

miljøet.!I!det!omfang!Alcoa!er!indgået!som!en!del!af!storskaladebatten,!er!det!medtaget.!!


!

! 63!

Generelt var aviserne i 2012 præget af en intens råstofdebat. I alt blev der skrevet 314 artikler om udvinding af

råstofferne. Debatten fyldte dermed betydeligt mere end i forbindelse med selvstyreforhandlingerne, hvor jeg

identificerede 91 relevante artikler. Derudover var 2012 præget af, at mange personer fra forskellige positioner

blandede sig i debatten. Mens det under selvstyreforhandlingerne som udgangspunkt kun var de to partier Inuit

Ataqatigiit og Siumut, der deltog i debatten, var aviserne i 2012 fulde af debatindlæg fra både fagforeninger,

arbejdsgiverforeninger, miljøorganisationer og privatpersoner.

Ud over spørgsmålet om storskalaloven var spørgsmålet om en royaltyafgift på råstoffer til debat, især i det

første halvår af 2012. Royalty er en afgift beregnet på grundlag af de udvundne råstoffer. Det er en afgift, som

skal betales af selskabernes omsætning, og som er uafhængig af mineselskabernes overskud. Denne debat var

foranlediget af partiet Siumut, der ønskede at ændre råstofloven, hvori det var vedtaget, at mineselskaberne først

skulle betale skat af overskuddet ved udvinding af råstofferne (ser. nr. 5 2012:7).

I modsætning til de tidligere debatter blev der italesat flere Selv/Anden relationer i debatten i 2012. Den

danske/grønlandske Selv/Anden relation trådte i baggrunden, og til gengæld stod grønlænderne over for en

række Andre. I debatten om royalties udgør mineselskaberne og den internationale kapitalisme den Anden, som

især de to partier Siumut og Inuit Ataqatigiit debatterer karakteristikken af. I spørgsmålet om storskalaloven

indtager de grønlandske arbejdsmarkedsparter en offensiv position, og de er dermed afgørende i forbindelse med

at udpege den udenlandske arbejdskraft som den centrale Anden-relation i debatten.

Da debatten om royalties dominerede det første halvår af 2012, og spørgsmålet om storskalaloven det sidste, vil

jeg først analysere royaltydebatten og derefter debatten om storskalaloven.

5.3.2!ROYALTIES!!

Royaltydebatten var som udgangspunkt præget af to positioner, der var repræsenteret af henholdsvis Siumut og

Inuit Ataqatigiit. Spørgsmålet om indførelse af en royalty på de råstoffer, som mineselskaberne udvinder, blev

fremsat af Siumut på Landstingets forårssamling i 2012. Spørgsmålet om royalties var ikke en ny idé i

grønlandsk politik, men debatten spidsede til i starten af 2012 og nåede sit klimaks på forårssamlingen i 201253

(A/G nr. 6 2012:30). Idéen om en royalty stod i kontrast til Inuit Ataqatigiits holdning, idet de ønskede at

fastholde en skat på 37 procent af mineselskabernes overskud54. Dette betød med andre ord, at selskaberne ville

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

53!Debatten!blussede!op!igen!i!forbindelse!med!valgkampen!i!marts!2013.!!

54!I!modsætning!til!olieselskaberne!skulle!mineselskaberne!ikke!betale!en!royaltyafgift!!(ser.!nr.!5!2012).!


!

! 64!

tjene penge på de grønlandske råstoffer i en periode uden, at Grønland fik betaling. Det var Siumut, som satte

spørgsmålet på dagsordenen og derfor Siumut, der udgjorde den offensive part i debatten. Jeg har derfor valgt

først at analysere Siumuts position og derefter Inuit Ataqatigiits.

5.3.2.1#GRØNLAND#ER#IKKE#GRATIS#Debatten om royalties bliver i 2012 indledt af Jens-Erik Kirkegaard55. Under overskriften ”Er Grønland gratis?”

skriver Kirkegaard, at Grønland bør kompenseres for at give de udenlandske selskaber lov til at udvinde råstoffer

i Grønland, idet der er tale om ressourcer: ”der ikke kan genskabes, der ikke kan genoprettes, der ikke kan

reproduceres” (A/G nr. 2 2012:27). Der konstrueres i positionen en rumlig grænse mellem det fysiske areal

’Grønland’ og de ’udenlandske mineselskaber’, som ”leger ta’ selvbord” (A/G nr. 2 2012:27). Den fysiske

afstand fremstår derved som lille; mineselskaberne kan række ud og tage, hvad de vil. Siumuts formand Aleqa

Hammond forbinder ofte manglende royalties og foræring af Grønland til mineselskaberne. Dette ses blandt

andet i denne udtalelse: ”Naalakkersuisut forærer Grønland gratis til de udenlandske selskaber” (ser. nr. 19

2012:23). Det er således landet Grønland, der rent fysisk ligger på tag-selv-bordet; Grønland er gratis. Siumut

argumenterer således for, at grønlænderne ved at indføre en royaltyafgift vil kunne sikre, at hver en enkelt ”del

af Grønland”, som mineselskaberne fjerner, erstattes (A/G nr. 17 2012:13,31).

Det er den grønlandske genoprejsning til lighed med andre folk, som landsstyret er ved at forære væk, idet

genoprejsningen er bundet op på den politiske ret til undergrunden (jf. del-analyse 5.2). En ret, tidligere

’generationer’ har kæmpet sig til (A/G nr. 8 2012:35). Denne narrative konstruktion i Siumuts argumentation ses

blandt andet i den tidligere landsstyreformand Hans Enoksens udtalelse: ”Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi

forestillet mig, at dette ja til selvstyre var et ja til at forære Grønlands rigdomme gratis til de internationale

selskaber” (ser. nr. 21 2012:5). Grønlænderne har tilkæmpet sig retten til undergrunden, landet og

genoprejsning, og nu er de ved at miste det hele igen, hvis ikke de får kompensation i form af afgifter.

Siumut italesætter, ligesom under selvstyreforhandlingerne, råstofferne som det centrale middel, der vil gøre

Grønland selvstændigt: ”Råstofferne er den vigtigste vej mod et selvbærende Grønland, hvilket vil sige, at denne

vej er en vej mod stadig mere uafhængighed af bloktilskuddet fra Danmark” (A/G nr. 27 2012:41). Råstofferne i

undergrunden vil med andre ord ikke bare gøre Grønlands økonomi selvbærende. Det er Grønland, som vil blive

selvbærende. Den dansk/grønlandske relation er således stadig tilstede i Siumuts position i royalty-debatten. Den

danske Anden fungerer som det bagtæppe, grønlænderne stadigt må bevæge sig væk fra. Bevægelsen væk fra

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

55!Minister!for!råstoffer!i!Siumut!regeringen!2013,!men!på!daværende!tidspunkt!ikke!officielt!tilknyttet!et!parti.!Jeg!mener!

derfor,!at!disse!kan!behandles!under!et.!!


!

! 65!

Danmark optræder som selve årsagen til, at Grønlænderne må indgå i en relation med mineselskaberne (ser. nr.

21 2012:5).

Den nye relation er imidlertid ikke uden knaster. Siumut konstruerer mineselskaberne som ”snydere” og

”kræmmere”, der er kendt for at lægge deres overskud i skattely (ser. nr. 21 2012:5). Grønlænderne skal med

andre ord ikke tro: ”at mineselskaberne åbner miner for Grønlands brune øjnes skyld. Nej, de gør det kun for

profittens skyld” (ser. nr. 13 2012:15). Siumut konstruerer dermed en relation, hvor der er overhængende

sandsynlighed for, at Grønland vil blive snydt for indtægt. Derfor bliver grønlænderne nødt til at kræve en fast

royaltyafgift. Som politisk næstformand i Siumut Karl Lyberth beskriver: ”Vort skattesystem er for svagt til at

føre en effektiv kontrol med regnskaberne fra de internationale selskaber (ser. nr. 21 2012:5). Grønlænderne kan

dermed blive ofre for de udspekulerede udenlandske mineselskaber, der formentlig vil søge at omgå reglerne og

snyde den grønlandske befolkning for, hvad der retmæssigt tilkommer dem: ”selskabernes regnskabsopstillinger

og måder at beregne deres eventuelle overskud på er meget kompliceret og nærmest uforståeligt for almindelige

politikere” (A/G nr. 7 2012:33). Der eksisterer dermed et moralsk hierarki mellem de gode, men svage

grønlændere og stærke, men snu mineselskaber.

Mineselskaberne beskrives samtidig af Siumut som mere afhængige af de ”eftertragtede” grønlandske råstoffer

end, Grønland er af mineselskaberne (ser. nr. 13 2012:15). Siumut tildeler med andre ord grønlænderne en

position i relationen med mineselskaberne, hvorfra grønlænderne kan forhandle: ”Det er os, der sidder med den

lange ende. Det er vores råstoffer, jeg tror at enten skal vi have en meget større del af kagen, hvis ikke så lad

råstofferne være. Lad dem være dér, hvor de er nu, vi skal nok selv finde investorer, låne i Verdensbanken evt.

(A/G nr. 2 2012:27). Grønlænderne kan derfor stille krav til mineselskaberne: ”så vi sikrer vores samfund

optimalt udbytte af aftalerne” (A/G nr. 27 2012:41).

Grønlændernes forhandlingsposition styrkes af mineselskabernes: ”meget gode, endda særdeles meget gode

vilkår i Grønland” (A/G nr. 6 2012: 30). Grønland er således et eftertragtet sted at investere for mineselskaberne.

Samtidig beskriver Siumut handelsrelationen med mineselskaberne som en hvilken som helst anden

forretningsforbindelse. Kravet om en royaltyafgift er derfor både rimelig og logisk: ”Vi skal betale licens for at

fiske, vi skal betale gebyr for at hæve penge i banken og vi skal betale depositum for at flytte ind i en ny

lejlighed, og derfor er det også en selvfølge, at de internationale mineselskaber betaler en afgift for at føre vore

mineraler ud af landet” (ser. nr. 21 2012:5). Med andre ord vil en royaltyafgift ikke betyde, at mineselskaberne

vil trække sig fra relationen.


!

! 66!

Således placeres landsstyret som nogen, der prioriterer selskaberne over det grønlandske folks interesser: ”Det er

skammeligt at opleve Naalakkersuisuts blødsødenhed, hvor 1. prioritet er mineselskabers overskud og ikke vor

egen fortjeneste” (ser. nr. 21 2012:2). Landsstyret tør ikke stille krav på trods af, at mineselskaberne skal være

glade for, at de har fået lov til at udvinde råstoffer i Grønland. Landsstyret er med andre ord ikke i stand til at

forvalte den politiske ret, som retmæssigt tilhører grønlænderne: ”de multinationale selskaber skal altid have i

tankerne, at vort land styres ud fra demokratiske principper [...] rammerne bestemmes af flertallet – hvilket vil

sige de vilkår, som vi her i landet skal leve under og de vilkår, som udefra kommende skal leve under” (A/G nr.

27 2012:419).

Den fremtidige relation med mineselskaberne og dermed grønlændernes mulighed for at blive ’selvbærende’

beskrives som afhængig af netop grønlændernes evne til at stille krav til mineselskaberne. Ved ikke at indføre

en royaltyafgift vil Grønland således ikke blive en del af udviklingen, og der vil være fare for, at grønlænderne

ender som tilskuere til deres egen udvikling:”(v)i er nødt til at tænke større end forhåbninger om roller som

mulige underleverandører og tilskuere mens udenlandske firmaer røver os” (A/G nr. 2 2012:27). Positionen som

tilskuer er Grønland ved tidligere industrialiseringer blevet tildelt for eksempel i forbindelse med indførelsen af

fiskeriet i Grønland, hvor grønlænderne blev danskernes lærlinge (jf. afsnit 4).

Opsummering

I Siumuts argumentation for royalties på grønlandske råstoffer konstrueres et radikalt skel mellem det

grønlandske folks politiske ret til undergrunden og mineselskabernes udvinding af råstofferne. Undergrunden og

Figur 5-15: Siumuts konstruktion af relationen til mineselskaberne. Den rumlige dimension er konstrueret ved at mineselskaberne rent fysisk vil tage Grønland. I den tidslige dimension kan grønlænderne enten blive sikret en selvbærende økonomi eller blive tilskuere til egen udvikling. Grønlænderne har en god forhandlingsposition pga. eftertragtede ressourcer. Stiplet linje markerer differentiering.

!


!

! 67!

landet Grønland linkes tæt sammen. Landsstyret er derved ved at forære den politiske ret til Grønland og den

grønlandske genoprejsning væk. Forfaldsrepertoirets romantisering af landet Grønland kan her ses aktiveret.

Mineselskaberne konstrueres som utilregnelige snydere, men samtidig også som afhængige af de grønlandske

råstoffer. Derfor er grønlænderne nødt til, og ikke mindst i stand til, at stille krav om ’erstatning’ for de dele af

Grønland, som mineselskaberne tager. Hvis ikke grønlænderne stiller krav, vil de i fremtiden stå på sidelinjen

som tilskuere til udviklingen.

5.3.2.2#GRØNLAND#MÅ#TILPASSE#SIG##Siumuts krav om en omsætningsroyalty på udnyttelsen af de grønlandske råstoffer bliver mødt af kraftig

modstand fra det landsstyrebærende parti Inuit Ataqatigiit, der ønsker at fastholde Grønlands beskatning på 37

procent af mineselskabernes overskud.

Hos Inuit Ataqatigiit eksisterer der ligesom hos Siumut en rumlig Selv/Anden relation mellem Grønland og de

udenlandske mineselskaber, der skal komme til Grønland og udvinde råstofferne fra undergrunden (ser. nr. 14

2012:37). Grænsen mellem Grønland og de udenlandske mineselskaber er dog ikke radikal, idet de udenlandske

mineselskabers investeringer og udvindingen af de grønlandske råstoffer fremstilles som en fordel for Grønland.

Grønland har med andre ord interesse i, at råstofferne bliver udnyttet, og at der kommer penge i den grønlandske

landskasse. Siumuts radikale Selv/Anden relation, hvor mineselskabernes profit fremstilles som grønlændernes

tab, afvises dermed. Således understreger IA’s medlem af Landstinget Naaja Nathanielsen for eksempel, at: ”i

debatten bliver det af og til fremstillet, som om at selskabernes ønsker om profit er urimelige. IA vil gerne slå

fast, at selskaber, der tjener penge, ikke er hverken unormalt eller dårligt for landet. Selskaber, der tjener penge

tiltrækker flere selskaber” (ser. nr. 18 2012:45). Der eksisterer dermed ikke et enten-eller forhold mellem

mineselskabernes og grønlændernes gevinst i forbindelse med udvinding af råstofferne fra undergrunden.

Grønland har derved en interesse i at tiltrække de udenlandske mineselskaber til Grønland. Medlem af

landsstyret for finanser Maliina Abelsen opsummerer Inuit Ataqatigiits interesse i tiltrække de udenlandske

mineselskaber til Grønland: ”Vejen frem mod et økonomisk selvstændigt Grønland går bl.a. gennem udnyttelsen

af vores naturgivne ressourcer såsom mineraler, olie og vandkraft. Men det er også et faktum, at vi i Grønland

ikke kan løfte de investeringer udviklingen af eksempelvis selv en lille mineralforekomst forudsætter. Derfor er vi

afhængige af, at internationale selskaber finder det interessant at investere i Grønland” (ser. nr. 14 2012:37).

Grønland besidder med andre ord en række mineraler, men de udenlandske mineselskaber har den tekniske og

geologiske viden samt den risikovillige kapital, der er nødvendig for, at Grønland kan få realiseret sit mål om et

økonomisk selvstændigt Grønland. Mineselskaberne karakteriseres altså til dels som Grønlands hjælpere.

Samtidig optræder Danmark som i Siumuts position som den Anden, Grønland skal bevæge sig væk fra.


!

! 68!

På den måde bliver de udenlandske selskaber en nødvendig del af grønlændernes ønske om øget uafhængighed i

Grønland (ser. nr. 18 2012:45). Men samtidig kan grønlænderne ikke være sikre på: ”at internationale selskaber

finder det interessant at investere i Grønland ”. Der konstrueres dermed en intentionel dimension i relationen;

hvor grønlænderne på den ene side er afhængige af, at mineselskaberne vil komme til Grønland, behøver

mineselskaberne kun at komme til landet, hvis de finder det interessant. Mineselskaberne er derved ikke i en

position, hvor de er villige til at indgå i en dialog, og grønlænderne må acceptere de krav, der kommer.

Landsstyremedlem for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen udtrykker det således: ”Nu er Grønland ikke et

land, der lever uafhængigt af tid og rum – og dermed kan fastsætte skatte- og afgiftsniveauet, som vi vil. Vi er en

del af verdenssamfundet og derfor bliver man nødt til at tilpasse sig det samlede skatte- og afgiftsniveau, så det

er på et konkurrencedygtigt niveau” (ser. nr. 41 2012:49).

Grønland skal med andre ord i konkurrence sammen med veletablerede minenationer med mere fremkommeligt

terræn og bedre infrastruktur, som Australien, Sverige, Sydafrika og Chile forsøge at tiltrække selskaberne, og

derfor kan grønlænderne ikke stille krav om en afgift (ser. nr. 14 2012:37). Det fremgår dermed, at

mineselskaberne ikke er den eneste anden relation, men hele det kapitalistiske samfund. En anden pointe, som

medlem af landsstyret for finanser Maliina Abelsen udtrykker klart: ”’Guldet flyder ikke i gaderne’ i Grønland.

Hvis gevinsten ved at efterforske og udnytte mineraler i Grønland var i international topklasse, ville vi ikke have

problemer med at komme igennem med en omsætningsroyalty overfor selskaberne” (ser. nr. 14 2012:37). Inuit

Ataqatigiit placerer dermed Grønland, som udviklingsmæssigt tilbagestående på det kapitaliske verdensmarked,

og modsat Siumut ikke i en selvstændig Selv/Anden relation med mineselskaberne.

Til gengæld er grønlænderne politisk på niveau med den øvrige mineindustri. Inuit Ataqatigiit beskriver,

hvordan grønlænderne skal være stolte af, at på trods af den store risiko, der er forbundet med investeringer i den

grønlandske undergrund, er det lykkedes landet at tiltrække nogle mineselskaber: ”interessen fra de

internationale selskaber for at investere i vores land er glædelig. Det er faktisk en succeshistorie. I konkurrence

med mange andre lande er det lykkedes Grønland at tiltrække et stort antal olie- og mineselskaber til at

investere i efterforskningen” (ser. nr. 14 2012:37). Succesen skyldes ifølge IA, at Grønland modsat mange andre

olie- og minenationer har kunnet tilbyde stabile økonomiske rammevilkår. Da man i Grønland tidligere på tværs

af partiskel har været enige om linjen, har mineselskaberne fået et indtryk af, at Grønland er et politisk stabilt og

forudsigeligt land, hvor de grundlæggende vilkår for licenser ikke vil blive ændret (ser. nr. 14 2012:37).

Grønland er dermed et modent land, som bliver taget seriøst af de internationale mineselskaber.

Det er derfor Grønlands internationale troværdighed, som Siumut bringer i fare ved at udstille Grønland som et

uudviklet land, hvor licenser kan blive ændret ”dag for dag” (A/G nr. 5 2012:4). Således sammenfatter medlem


!

! 69!

af landsstyret for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen alvoren af Siumuts forslag, og konsekvenserne for

Grønlands fremtid: ”Siumut spiller hasard med vort lands fremtid. Når partiet foreslår en afgift på 10 procent af

selskabernes efterforskningsudgifter, skræmmer det de globale råstofvirksomheder væk. Det er ikke et bluff –

men de faktiske realiteter i jernindustrien. I øjeblikket bliver jeg kontaktet af råstofselskaber, som er i

efterforskningsfasen for at høre om Siumuts forslag bliver en realitet. Og det er selskaber verden over – lige fra

Australien til England” (A/G nr. 7 2012:31). Grønland er en del af verden, og debatten i sig selv vil kunne

forventes at skræmme mineselskaberne væk (A/G nr.7 2012:35).

Nedenstående figur opsummerer Selv/Anden relationen hos Inuit Ataqatigiit.

Samtidig anerkender formanden for Inuit Ataqatigiit, at der er en ”klangbund’ i den grønlandske befolkning for

Siumuts ønske om en royaltyafgift. Siumuts italesættelser skaber en frygt i befolkning for, at Grønland ikke vil

få de penge der retmæssigt tilhører dem (ser. nr. 21 2012:21). Ifølge Inuit Ataqatigitt er der dog ingen vej uden

om det kapitalistiske markedskrav. Kuupik Kleist karakteriserer Siumuts holdninger som misforståede og som en

uansvarlig politik: ”Jeg har sagt i debatten til Aleqa Hammond, at jeg synes det er useriøst at basere sin politik

om så vigtigt et spørgsmål på, hvad man hører ude på gaden. ’Det er fordi du ikke har respekt for vælgerne’ lød

det prompte fra Aleqa Hammond. Og det er jo vælgerne, der er på gaden og dem skal man tale efter munden

uanset om det er rigtigt eller forkert. Det er gadens parlament og det er utroligt farligt at basere hele landets

Figur 5-16: IA’s konstruktion af relationen til de internationale minevirksomheder. Rumligt placeres både minevirksomhederne og Grønland som en del af verdensmarkedet. I forhold til den tidslige dimension konstrueres Grønland som uudviklet, mens mineselskaberne er nødvendige hjælpere i vejen frem. Grønlænderne er således ikke i en position, hvorfra de kan forhandle med mineselskaberne.

!


!

! 70!

fremtid på det, især når det viser sig at være forkert” (ser. nr. 21 2012:39). Her italesættes et skel mellem den

menige grønlænder på gaden og IA’s politik: Den uoplyste borger bliver vildført af Siumuts populistiske

’nationalromantik’, hvilket bliver en trussel mod realiseringen af Grønlands sande identitet som en international

minenation.

Opsummering

I Inuit Ataqatigiits position eksisterer ikke et modsætningsforhold mellem Grønlands og mineselskabernes

indtjening på de grønlandske råstoffer. Mineselskaberne linkes til den kapitaliske samfundsorden. Grønland er

dermed ikke i en position, hvor de kan stille særlige krav til selskaberne, idet selskaberne vil søge andre steder

hen. Grønland må tilpasse sig ’udviklingen’ og ’de moderne spilleregler’, hvis Grønland vil sikre sig de moderne

goder som ’velfærd’ og i sidste ende genoprejsning i et økonomisk selvstændigt Grønland. Relationen til

Danmark er dermed, ligesom hos Siumut, tilstede som det, man gerne vil væk fra. Den Anden, som den

grønlandske identiet skal assimilere sig til for at opnå den udvikling, er verdenssamfundets orden. Siumut er

derved ved at bringe hele det grønlandske genoprejsningsprojekt i fare ved at ’forføre’ den uoplyste grønlandske

borger.

5.3.2.3#SAMMENFATNING##Således benytter både Siumut og Inuit Ataqatigiit sig af elementer fra moderniseringsrepertoiret; Grønland kan

opnå genoprejsning ved at udvinde råstofferne i undergrunden, som de ved selvstyreforhandling fik den politiske

ret til. Danmark er i royaltydebatten trådt ud af relationen som den primære Anden, men relationen til Danmark

fungerer stadig som det afsæt, grønlænderne må bevæge sig væk fra.

Begge parter placerer råstofferne som nøglen til den grønlandske genoprejsning. For Inuit Ataqatigiit vil den

grønlandske genoprejsning som en selvstændig økonomi bringes i fare, hvis ikke grønlænderne forstår at

acceptere spillereglerne på det kapitalistiske verdensmarked. Siumut knytter til gengæld tætte bånd mellem

ressourcerne i undergrunden og landet, Grønland. På denne baggrund kan grønlænderne under ingen

omstændigheder acceptere ikke at få betaling for de ’dele’ af Grønland, som mineselskaberne ’tager’.

Siumut tildeler samtidig grønlænderne en forhandlingsposition i relationen til mineselskaberne, hvorfra de kan

stille krav. En position, som er nødvendig at benytte, hvis ikke Grønland vil blive forbigået af den udvikling og

den indtjening, minedriften kan medføre. Inuit Ataqatigiit tildeler til gengæld ikke Grønland nogen

forhandlingsposition. Modsat Siumut benytter Inuit Ataqatigiit sig ikke af forfaldsrepertoirets fokus på

undergrunden som ’landet’. Denne beskrivelse af råstofferne henvises af Inuit Ataqatigiit til ’gadens parlament’.

! !


!

! 71!

5.3.3!STORSKALALOVEN!

Debatten om storskalaloven er præget af, at der er mange forskellige stemmer fra både partierne,

miljøorganisationer56, eksperter57, fagforeninger og arbejdsgiverforeningen, privatpersoner58 samt ledere i

henholdsvis Sermitsiaq og A/G59. Mineselskabernes krav om at benytte importeret arbejdskraft til lønninger

under det normale grønlandske niveau i anlægsfasen ved større bygge- og anlægsopgaver i forbindelse med

råstofprojekter har været debatteret i Grønland i en længere årrække. Debatten blussede dog for alvor op i 2012,

hvor det grønlandske Landsstyre på efterårssamlingen i 2012 fremsatte et lovforslag, der netop skulle gøre det

muligt for storskalaprojekterne at ansætte importeret arbejdskraft, der ikke var omfattet af grønlandsk

overenskomst (ser. nr. 50 2012:34).

Debatten er domineret af fagforeningerne og arbejdsgiverforeningers60 italesættelse af en Selv/Anden relation

mellem grønlænderne og den billige importerede arbejdskraft. De definerede fra et tidligt tidspunkt det

Selv/Anden forhold, som især landsstyrepartierne måtte tale ud fra (ser. nr. 47 2011:14). Jeg vil først i dette

afsnit skitsere arbejdsmarkedets parters position, da de i denne debat udgør den offensive part. Derefter vil

landsstyrets position61 blive gennemgået, der på trods af at være initiativtagere til loven må legitimere

lovudkastet gennem en rejustering af den Selv/Anden relation, som arbejdsmarkedsparter opstiller.

Afslutningsvis vil Siumuts position blive præsenteret. Denne position beskæftiger sig ikke med forholdet til den

importerede arbejdskraft. Til gengæld opstilles der en Selv/Anden relation mellem det grønlandske folk og den

politiske elite, landsstyret.

5.3.3.1#DEN#FATTIGE#OG#’TRUENDE’#ANDEN##Arbejdsmarkedets parter i Grønland indtager i forhold til storskalaloven én samlet position. Begge parter er som

udgangspunkt imod en mere omfattende import af arbejdere, der ikke skal arbejde under de almindeligt

gældende grønlandske overenskomster. Et forhold som parterne betegner ”social dumping” (ser. nr. 42 2012:36;

ser. nr. 52 2012:53). Arbejdsmarkedets parter argumenterer for, at Grønland har et etisk ansvar overfor den

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

56!ser!nr.!30!2012:14,!ser!nr.!35!2012:16,!ser!nr.!37!2012:10!

57!ser!nr.!41!2012:09,!ser!nr.!48!2012:08!!

58!ser!nr.!25!2012:39,!ser!nr.!9!2012:39,!!ser!nr.!22!2012:34,!ser!nr.!22!2012:47!

59!ser!nr.!17,!20!,!21!,24,!44,!40,!41,!42,!50!2012!

60!Repræsenteret!ved!hovedorganisationerne!Grønlands!Arbejdsgiverforening!(GA)!og!Arbejdstagerorganisationen!SIK.!

61!Dvs.!Inuit!Ataqatigiit,!Demokraterne!og!Kattusseqatigiit!Partiiat.!


!

! 72!

underbetalte internationale arbejdskraft. Samtidig påpeger de, at import af billig arbejdskraft vil ødelægge

muligheden for, at grønlandske arbejdstagere og virksomheder kan deltage i storskalaprojekterne (ser. nr. 42

2012:36). På den måde vil fordelene ved storskalaprojekter, ifølge arbejdsmarkedets parter, ikke komme det

grønlandske samfund til gode.

Parterne konstruerer et skel mellem den grønlandske befolkning og den importerede billige arbejdskraft. Den

importerede arbejdskraft er som udgangspunkt rumligt konstrueret som ”kinesere” eller ”udenlandsk

arbejdskraft” (ser. nr. 38 2012:36). Arbejdsmarkedets parter konstruerer samtidig den fysiske afstand mellem

grønlændere og kineserne (når de begynder at ankomme) som lille. Derfor må grønlænderne forholde sig til,

hvordan det vil påvirke deres samfund. Således appellerer formanden for GA Henrik Leth til mere debat om

konsekvenserne for det grønlandske samfund, når tusindvis af udenlandske arbejdere i anlægsfasen vil slå sig

ned i Grønland, og hvilke vilkår man vil byde dem: ”Hvordan vil for eksempel massiv indvandring af udenlandsk

arbejdskraft til et storskalaprojekt påvirke et lokalsamfund, og hvilke faciliteter skal der være til rådighed for

arbejdskraften? Det er på høje tid at få en grundig folkelig debat om de mange store udfordringer, der opstår i

denne forbindelse.” (ser. nr. 1 2012:46). Grønlænderne bliver med andre ord nødt til at forholde sig til den

udenlandske arbejdskraft, idet den vil opleves som ’massiv’ i lokalområder i det grønlandske samfund.

Men det er ikke kun lokalområder rundt om i Grønland, der vil kunne mærke den fremmede arbejdskrafts fysiske

tilstedeværelse. Hele det grønlandske arbejdsmarked vil opleve konsekvenserne af den billige importerede

arbejdskraft. Der er nemlig fare for, at importen af billig arbejdskraft vil sprede sig som ringe i vandet og

generelt sænke lønniveauet på det grønlandske arbejdsmarked. I det abstrakte rum ’arbejdsmarkedet’ vil den

importerede arbejdskrafts tilstedeværelse være nærværende for alle grønlændere, også dem, der lever fysisk

adskilt fra mineprojekterne. Et eksempel på en sådan italesættelse ses i formanden for de grønlandske

arbejdstagere SIK Jess G. Berthelsens udtalelse: ”Jeg vil advare stærkt mod, at det siddende landsstyre i et

ubesindigt øjebliks begejstring smadrer hele det grønlandske arbejdsmarked og bomber os tilbage til før

stenalderen” (ser. nr. 38 2012:36). Det er med andre ord hele det grønlandske arbejdsmarked, som vil kunne

mærke tilstedeværelsen fra den billige importerede arbejdskraft. Denne position findes også hos GA, der mener,

at den billige importerede arbejdskraft vil ødelægge forholdene for grønlandske virksomheder: ”ordningen kan

gøre det umuligt for lokale virksomheder at være med i projektet på lige vilkår” (ser. nr. 8 2012:16).

Arbejdsmarkedets parter peger således på, at Grønland, ligesom ved den sidste store industrialisering i

1960’erne, kan ende med at blive sat på sidelinjen i forhold til udviklingen. Således understreger GA: ”Vi må

ikke risikere at ende som tilskuere til den udvikling” (ser. nr. 7 2012:23). Den udenlandske arbejdskraft, der har

rutine fra job i minebranchen, vil gøre det umuligt for grønlandske arbejdere at få job i minebranchen, idet


!

! 73!

grønlænderne ikke har erfaring fra job i minebranchen og samtidig er dyrere at have ansat. Det vil betyde, at

Grønland ikke vil få opsamlet den fornødne ’know how’ i forhold til udvinding af råstoffer (ser. nr. 1 2012:46;

ser. nr. 7 2012:23). Problemet skal ifølge arbejdsmarkedets parter løses ved at sikre, at både grønlændere og den

udenlandske arbejdskraft aflønnes efter grønlandsk overenskomst samt kræve, at mineselskaberne involverer

lokale grønlændere i arbejdet i råstofindustrien.

Således vil den billige importerede arbejdskraft muligvis kunne mærkes i lokalområderne og den vil have effekt i

de grønlandske overenskomster overalt i Grønland, men den billige importerede arbejdskraft er dog alligevel

reduceret til en strukturel effekt forårsaget af de udenlandske mineselskaber. Det er dem, grønlænderne må sige

fra overfor, og det er dem, der bærer det egentlige ansvar for de lave lønninger, der vil påvirke det grønlandske

samfund, og muligvis gøre dem til tilskuere til deres egen udvikling.

Den billige importerede arbejdskrafts manglende frihed betyder samtidig, at det er grønlænderne, der bærer det

etiske ansvar overfor den billige importerede arbejdskraft, der italesættes som nogen, der skal gå igennem den

udvikling, som grønlænderne har været igennem. SIK-formanden Jess G. Berthelsen opstiller således et narrativ,

hvori grønlændernes egen fortid betyder, at grønlænderne har særlige forpligtelser overfor den billige

importerede arbejdskraft: ”SIK har i mange år kæmpe for, at hjemmehørende ikke får mindre løn end tilkaldte.

Samme løn for samme arbejde har vi i mange år kæmpet for. Skal vi så til at lønne arbejdere fra andre lande

lavere? Og sige at det er i orden, nu vi tjener godt og dermed signalere, at andre er ikke vores problem? (A/G

nr. 19 2012:30). Også GA-formand Henrik Leth beskriver, at der er et ”etisk aspekt” i spørgsmålet om billig

kinesisk arbejdskraft (ser. nr. 8 2012:16). Det er grønlænderne, som har ansvaret for udvindingen af råstoffer i

Grønland. Dermed har grønlænderne også ansvaret for, at denne udvinding sker på ordentlige vilkår hos

grønlænderne selv: ”Der må være nogle faste rammer. Og de skal være så nagelfaste, at de er vedtaget i

Landstinget, så vi kan sige: Dette kan vi se os selv i øjnene og leve med” (ser. nr. 8 2012:16). Der er i

spørgsmålet om den billige importerede arbejdskraft med andre ord mulighed for, at Grønland vil komme til at

gå på kompromis med sociale værdier samt rettigheder på det grønlandske arbejdsmarked (ser. nr. 12 2012:57;

A/G nr. 40 2012:6).


!

! 74!

Opsummering

Hos arbejdsmarkedets parter konstrueres den billige importerede arbejdskraft som den Anden, hvis

tilstedeværelse grønlænderne vil komme til at opleve både konkret og abstrakt. De grønlændere, som bor tæt på

storskalaprojekter, vil opleve, at deres lokalsamfund vil blive påvirket, mens alle arbejdstagere vil opleve, at

lønningerne vil blive påvirket i negativ retning. Den billige importerede arbejdskraft konstrueres samtidig som

en konkurrent til arbejdspladserne i råstofsektoren. Grønlænderne er dermed i en situation, hvor de kan blive

tilskuere til deres egen udvikling. Samtidig er grønlænderne etisk forpligtede til at sørge for, at den udenlandske

arbejdskraft vil blive aflønnet og arbejde under ordentlige vilkår, idet de udenlandske arbejdstagere konstrueres

uden egen agens. Hvis ikke grønlænderne tager dette ansvar på sig og sikrer ordentlige lønninger til den

udenlandske arbejdskraft, vil de risikere at gå på kompromis med de grønlandske værdier i velfærdssamfundet,

herunder et vist lønniveau og gode arbejdsforhold.

5.3.3.2:#DEN#NØDVENDIGE#ANDEN##Inuit Ataqatigiit og landsstyret erkender som udgangspunkt, at der eksisterer en Selv/Anden relation mellem

grønlænderne og den billige importerede arbejdskraft. Inuit Ataqatigiit konstruerer dog en Selv/Anden relation,

som afviser Grønlands særlige etiske ansvar over for den billige importerede arbejdskraft, der betyder at

Grønland godt kan acceptere, at den udefrakommende arbejdskraft aflønnes lavere end den grønlandske.

Samtidig vil deres tilstedeværelse ikke hægte grønlænderne af udviklingen, men nærmere understøtte den.

Tilstedeværelsen af den udefrakommende billige arbejdskraft afradikaliseres dermed, idet de konstrueres som

Figur 5-17: Arbejdsmarkedets parters konstruktion af den billige arbejdskraft, der rumligt vil være tæt på grønlænderne, og derfor vil true det grønlandske lønniveau. Den billige arbejdskraft konstrueres som nogle, der vil udkonkurrere grønlænderen deres arbejdsplades. Samtidig har de ikke egen agens, og grønlænderne må tale på deres vegne. Mineselskaberne udgør baggrunden for relationen.

!


!

! 75!

’den nødvendige Anden’. En Anden-relation, grønlænderne har behov for, for at kunne tiltrække

mineselskaberne i det internationale spil om finansiering.

I forhold til Selv/Anden relationen mellem det grønlandske Selv og den billige importerede arbejdskraft som ’de

fattige andre’ er der på den ene side i landsstyret enighed om, at Grønland skal sikre sig mod social dumping i

forbindelse med storskalaprojekterne. Samtidig stiller landsstyreformand Kuupik Kleist spørgsmålstegn ved

definitionen af social dumping. Således opsummerer han for eksempel debatten om storskalaprojekter på

Landstingets forårssamling, hvor et samlet Landsting er blevet enige om at modarbejde social dumping i

forbindelse med storskalaprojekter: ”Så kan man diskutere hvad social dumping er, hvad er definitionen og hvad

er det for elementer, man skal se på for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Vi skal også

diskutere, hvad aflønning af udefra kommende arbejdskraft består i. Det omfatter jo både spørgsmålet om

direkte løn og om hvordan de skal bo og spise. De fleste kommer til at arbejde steder, hvor de ikke er i berøring

med det civile Grønland.” (ser. nr. 21 2012:38). Kuupik Kleist italesætter her en grænse mellem grønlænderne

og den billige importerede arbejdskraft. Denne grænse benyttes konsekvent i landsstyrets italesættelse af

forholdet i denne Selv/Anden-relation (ser. nr. 20 2012:5). Således kommenterer medlem af landsstyret for

erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen i en artikel i Sermitsiaq: ”i forhold til jernmineprojektet er det jo et

projekt, der ligger 150 kilometer ude i ingenting på kanten af indlandsisen. Jeg regner ikke med, at

udefrakommende midlertidig arbejdskraft lige smutter ned i Nuuk efter fyraften” (ser. nr. 45 2012:12)62. Der vil

med andre ord eksistere en fysisk afstand mellem grønlænderne og den billige importerede arbejdskraft, som

betyder, at definitionen af social dumping eller med arbejdsmarkeds parternes ord det ’etiske’ ansvar i forhold til

den billige importerede arbejdskraft ikke er klar.

Udover at den billige importerede arbejdskraft vil være langt væk fra grønlænderne, skabes yderligere en

abstrakt grænse mellem grønlænderne og den billige importerede arbejdskraft, idet denne gruppes lønninger ikke

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

62!Centrale!grønlandske!politikere!fra!Inuit!Ataqatigiit!som Naja!Nathanielsen!indtager!umiddelbart!en!anden!position!end!

landsstyret.!Denne!position!har!mange!sammenfald!med!arbejdsmarkedets!parter.!For!eksempel!argumenterer!Naja!

Nathanielsen!som!arbejdsmarkedets!parter!for!grønlændernes!etiske!ansvar!over!for!den!’de!fattige!andre’.!Derudover!

italesætter!hun!den!skævhed,!det!grønlandske!samfund!vil!opleve,!hvis!man!indfører!lavere!lønninger:!”Giver#vi#først#nogle#virksomheder#særfordele,#ønsker#andre#det#samme.#Og#samtidig#gør#vi#det#sværere#for#lokale#virksomheder#at#byde#ind#med#opgaver#i#anlægsfasen,#hvis#de#samtidig#skal#betale#grønlandske#lønninger#og#konkurrere#med#selskaber,#der#har#færre#omkostninger.#Vi#risikerer#en#glidebane,#der#i#sidste#ende#vil#betyde,#at#vi#også#får#lavere#lønninger#herhjemme”!(ser.!nr.!20!2012:5).!Ove!Karl!Berthelsen!og!Naja!Nathanielsen!fastholder!dog,!at!de!ikke!indtager!forskellige!positioner!(ser.!nr.!22!

2012:36;!ser.!nr.!21!2012:39).!Disse!mere!uklare!udmeldinger!fra!blandt!Inuit!Ataqatigiit!er!med!til!at!give!et!mere!’rodet’!

billede!af!debatten.!Jeg!har!dog!forsøgt!at!trække!de!mest!centrale!linjer!frem.!!

!


!

! 76!

skal vurderes i forhold til det grønlandske leveomkostningsniveau. Hos landsstyremedlem for erhverv og

råstoffer Ove Karl Berthelsen kommer denne abstrakte grænse tydeligt til udtryk: ”Man skal se på, hvor store

folks leveomkostninger er. Får de fagforbundet SIKs mindsteløn, modtager de et beløb, der måske er 2 – 3 gange

så højt som deres landsmænd i Kina.” (ser. nr. 20 2012:5). Den billige importerede arbejdskraft hører således

stadigvæk til i deres respektive hjemlande. Her fremgår en rumlig og intentionel dimension i relationen. Den

billige importerede arbejdskraft eller kineserne hører ikke hjemme i Grønland, men i Kina og derfor skal deres

forhold vurderes ud fra kinesiske forhold og ikke grønlandske standarder. På denne bagrund kan det etiske

ansvar overfor den billige importerede arbejdskraft, som arbejdsmarkedsparterne identificerede, afvises.

Samtidig afradikaliseres grænsen mellem den grønlandske arbejder og den udefrakommende billige arbejdskraft,

idet Inuit Ataqatigiit fremfører, at Grønland ikke selv har den nødvendige arbejdsstyrke i anlægsfasen (ser. nr. 51

2012:10). Denne afradikalisering kan blandt andet ses i landsstyremedlem for erhverv og råstoffer Ove Karl

Berthelsens citat: ”Projekterne kræver så meget arbejdskraft i anlægsfasen – at det grønlandske arbejdsmarked

ikke har det nødvendige antal arbejdere og kapacitet til at stå for anlægsaktiviteterne” (A/G nr. 51 2012:55).

Den billige importerede arbejdskraft vil med andre ord ikke udkonkurrere grønlænderne på arbejdsmarkedet.

Samtidig italesætter landsstyret relationen mellem grønlænderne og den billige importerede arbejdskraft som

midlertidig. Det betyder, at grønlænderne kan forvente, at arbejdskraften rejser hjem og de almindelige

spilleregler på arbejdsmarkedet vil blive genindført, som landsstyremedlem for finanser Maliina Abelsen

udtrykker det: ”Anlægsfasen er i mine øjne ikke det allervigtigste. Det handler i stedet om driftsfasen, hvor de

grønlandske overenskomster vil gælde for så mange som muligt fra vores egen arbejdsstyrke, placeret i varige

job.” (ser. nr. 51 2012:10).

Til gengæld skal den billige importerede arbejdskraft ses som ’den nødvendige Anden’, som grønlænderne må

acceptere, hvis de ønsker at udvinde deres råstoffer. Denne Anden-konstruktion som en nødvendighed, ses

blandt andet i denne udtalelse fra landsstyreformand Kuupik Kleist: ”Hvis vi ikke havde brug for penge og nye

erhverv var det jo nemt og så kunne man sige ’Rend et vist sted hen med jeres penge, jeres forurening, jeres

kinesere og hvad ved jeg’. Men vi står ikke i sådan en luksussituation, så det nytter ikke noget at vende det

blinde øje til” (ser. nr. 8 2012:12). Grønlænderne er med andre ord afhængige af mineselskaberne og derfor nødt

til at affinde sig med deres krav om billig importeret arbejdskraft. Den udenlandske arbejdskraft er med andre

ord en effekt af mineselskaberne.

Grønland konstrueres rumligt som en velfærdssamfund i landsstyrets position. Det er netop denne rumlige

karakteristik af grønlændernes identitet, råstofudvindingen skal understøtte: ”status quo ikke er en mulighed”,

hvis Grønland ønsker at bevare sit velfærdsniveau, er de nødt til at skabe arbejdspladser i minebranchen også


!

! 77!

selvom en, hvis portion vil gå til udenlandsk billig arbejdskraft (ser. nr. 42 2012:8; A/G nr. 32 2012:4). Grønland

må overveje hvilken rumlig identitet, de vægter højest rettigheder på arbejdsmarkedet eller et velfærdssamfund

med ydelser på et vist niveau. Denne konstruktion ses tydeligt i landsstyremedlem for finanser Maliina Abelsens

udtalelse, lige efter storskalaloven blev vedtaget: ”Det er nemt at kræve af udenlandske selskaber, at den

udefrakommende arbejdskraft skal have en høj løn, så vi selv slipper for at blive beskyldt for social dumping. Vi

risikerer, at storskalaprojekterne slet ikke bliver anlagt og så ser fremtiden for alvor sort ud for det grønlandske

velfærdssamfund” (ser. nr. 51 2012:10).

Opsummering

Modsat arbejdsmarkedets parter anerkender landsstyret ikke denne tætte relation mellem det grønlandske Selv

og den billige importerede arbejdskraft som den Anden. Den billige importerede arbejdskraft kommer til at leve

langt væk fra grønlænderne, og vil dermed ikke komme til at påvirke det grønlandske liv. Verden venter ikke på,

at Grønland bliver moden til at tage en beslutning. Det er altså et spørgsmål om, hvorvidt Grønland er ved at gå

på kompromis med sine værdier som et velfærdssamfund – lønninger på et vist niveau – eller om man netop

sikrer sig indtægter til at understøtte et vist velfærdsniveau og arbejdspladser.

#

#

Figur 5-18: Landsstyrets konstruktion af den billige arbejdskraft. Grønlænderne og den billige arbejdskraft vil være adskilt. Relationen beskrives som kortvarig, og både grønlænderne og den billige udenlandske arbejdskraft som uden agens. Mineselskaberne fungerer som baggrund for relationen.

!


!

! 78!

#

5.3.3.3:FOLKET#SKAL#HØRES#I debatten om storskalaloven konstruerer Siumut en anden Selv/Anden relation end arbejdsmarkedets parter og

Landsstyret63. For Siumut ligger det centrale skel mellem beslutningstagerne og befolkningen. Siumut

argumenterer således for, at samfundet og det grønlandske folk ikke er blevet hørt i spørgsmålet om

storskalaloven. Der ses i Siumuts udtalelser i debatten en definition af en demokratiforståelse, som kan betragtes

som anti-autoritær, hvor alle stemmer er lige meget værd: ”Siumut mener, at dette beslutningsprojekt er vigtigt i

det demokratiske samfund og at man hører folks udmeldinger i alle spørgsmål – ligeværdigt og værdigt for

folket.” (ser. nr. 20 2012:39). En beslutning kan med andre ord ikke betragtes som legitim, når det ’kun’ er en

beslutning truffet i Landstinget: ”Det lader til at koalitionen ikke har forstået forskellen på et bredt forlig og et

nationalt kompromis. Et bredt forlig kan vi medlemmer af Inatsisartut grundlæggende aftale over en frokost i

kantinen. Et nationalt kompromis kræver reel høring og inddragelse af de mange gode kræfter og

organisationer, der hører hjemme i vores land” (A/G nr. 44 2012:47).

Siumut tegner et billede af fremtiden, hvor den manglende dialog omkring udvindingen af råstoffer vil få fatale

konsekvenser for det grønlandske samfund: ”Koalitionen er ved at haste storskalaloven igennem. Det hastværk

kan blive meget dyrt for Grønland i generationer fremover.” (A/G nr. 44 2012:47). Landsstyret konstrueres, som

uvillige til at lytte til befolkningens ønsker, og dermed som uvillige til at lade storskalaloven komme

befolkningen til gode (ser. nr. 48 2012:6). Der eksisterer derfor samtidig et moralsk hierarki mellem landsstyret,

som er i lommen på mineselskaberne, og befolkningen, som Siumut repræsenterer, der får trukket en lov ned

over hovedet (A/G nr. 44 2012:47).

Mineselskabernes udnyttelse af råstofferne konstrueres som en modsætning til Grønlands kultur og natur: ”Igen

lytter man mere til London Mining i stedet for egne NGO’er, og departementet, der skal beskytte vores natur er

tavs” (ser. nr. 40 2012:15). Grønland italesættes som et ’rent land’ en tilstand, grønlænderne skal ’værne om’

(ser. nr. 41 20120:50). På samme måde skal grønlænderne sikre deres ret til at jage der, hvor dyrene er: ”Man vil

ændre jagtreglerne i landet og siger, at der ikke må jages inden for to kilometer fra minens område. Mens vore

normale regler her i landet er, at man ikke må jage inden for 500 meter fra nærmeste bebyggelse. Er det London

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

63!Siumut!forholder!sig!som!udgangspunkt!meget!vagt!i!min!empiri!over!for!den!Anden!relation,!som!arbejdsmarkedets!

parter!beskriver!i!relation!til!den!billige!importerede!arbejdskraft.!På!den!ene!side!afviser!Siumut!social!dumping!på!grund!

af!Grønlands!’etiske!ansvar’,!på!den!anden!side!støtter!de!internationale!lønninger!og!er!fortalere!for!Alcoaaprojektet!(ser.!

nr.!20!2012:5).!Ligesom!landsstyret!placerer!Siumut!’de!fattige!fremmede’,!som!en!nødvendig!forudsætning!for!

storskalaprojekterne.!


!

! 79!

Mining der bestemmer dette?” (ser. nr. 40 2012:15). Det er således en række elementer fra den oprindelige kultur

’jagt’, ’fangt’ og ’naturen’, der tillægges grønlænderne i Siumuts rumlige konstruktion af identiteten.

Opsummering

I denne position konstrueres dermed en modsætning mellem det grønlandske landsstyre og den grønlandske

befolkning. Storskalaloven afvises som udemokratisk, fordi befolkningen ikke er blevet inddraget i processen.

Denne position bygger på en anti-autoritær demokratiforståelse, hvor befolkningen i højere grad skal høres, før

man kan legitimere en beslutning som demokratisk. Samtidig trækker Siumut på forfaldsrepertoirets billede af

den oprindelige grønlandske kultur ’jagt’ og ’natur’.

5.3.3.4#SAMMENFATNING#Jeg har i debatten om storskalaloven identificeret tre centrale positioner. Arbejdsmarkedets parter konstruerede

den billige udenlandske arbejdskraft som den primære Anden i debatten. Den udenlandske arbejdskraft placeres i

denne position som fysisk og abstrakt nær grønlænderne. Det betyder, at grønlænderne vil komme til at opleve

konsekvenser af deres tilstedeværelse i landet. Især vil det grønlandske arbejdsmarked blive sat under pres af den

udenlandske arbejdskraft. Den billige udenlandske arbejdskraft beskrives som en konkurrent til arbejdspladserne

i Grønland, der potentielt vil hægte Grønland af deres egen udvikling.

Til gengæld konstruerer landsstyrepartierne, anført af Inuit Ataqatigiit, den billige importerede arbejdskraft som

’en nødvendig Anden’, som grønlænderne må leve med, hvis de ønsker at bevare det grønlandske

velfærdsniveau og arbejdspladser. Samtidig placeres den billige importerede arbejdskraft som adskilt fra den

Figur 5-19: Siumuts konstruktion af det grønlandske folk i relation til landsstyret. Landsstyret konstrueres som rumligt værende i lommen på mineselskaberne og uvillige til at lytte. Den tidslige placering af landsstyret er ikke nærmere beskrevet. Den grønlandske befolkning er rumligt knyttet til naturen, i fremtiden vil de blive tilskuere til deres egen udvikling, fordi landsstyret ikke vil lytte.


!

! 80!

grønlandske. Det betyder, at de ikke er underlagt det samme regelsæt (rettigheder) som den grønlandske

arbejdskraft. Ligesom at de ikke vil påvirke det grønlandske samfund.

Siumut konstruerer en Selv/Anden relation mellem den politiske autoritet og den grønlandske befolkning. I

denne position fremgår det, at ’befolkningen skal høres’. Befolkningens oprindelige kultur præsenteres som truet

af for hurtig realisering af udvindingen af råstofferne. Det er ikke minedriften i sig selv, der udpeges som truende

for den grønlandske kultur, det er måden man har valgt at gøre det (den manglende inddragelse af befolkningen).

5.3.4!DELKONKLUSION!!

De to debatter viser, at der er flere ting på spil i den grønlandske råstofdebat i 2012, hvor grønlænderne selv har

den politiske ret til de grønlandske råstoffer. Danmark optræder ikke som den primære Anden i relation til

råstofferne. Men undergrunden og råstofferne i undergrunden knyttes, som det ses i delanalyse 5.1 og 5.2,

sammen med en bevægelse væk fra Danmark og en genoprejsning af det grønlandske folk.

Samtidig er det tydeligt i disse to debatter, at der ikke er enighed i det grønlandske samfund om, hvad relationen

med de internationale mineselskaber og den billige udenlandske arbejdskraft vil komme til at betyde, og hvor

strenge krav Grønland kan stille.

Spørgsmålet om Grønland får det fulde udbytte af de grønlandske råstoffer er omdrejningspunktet i debatten om

royalties. Her er det centralt, om råstofferne konstrueres som en konkret og fysisk del af landet Grønland eller

om de i højere grad betragtes som en økonomisk reserve, som skal ud og arbejde. Et andet centralt spørgsmål i

denne debat er, hvor eftertragtede Grønlands råstoffer er. Siumut tildeler Grønland en position, hvorfra de kan

forhandle og stille krav til mineselskaberne. Inuit Ataqatigiit konstruerer mineselskaberne som en del af hele det

kapitalistiske marked, hvor der eksisterer spilleregler, som ikke er til at ændre. Grønland har dermed intet andet

valg end at acceptere de internationale spilleregler.

I debatten om storskalaloven bliver positionerne mere konkrete end i forhold til, hvilke specifikke

’omkostninger’, der er forbundet med udvinding af råstofferne eller ikke at udvinde råstofferne.

Arbejdsmarkedets parter argumenterer for, at det er det grønlandske velfærdssamfund, som er udsat.

Arbejdsmarkedets parter ræsonnerer, at den billige udenlandske arbejdskraft vil undergrave det grønlandske

arbejdsmarked i forhold til lønniveau, rettigheder, arbejdspladser og ’know how’. Omvendt argumenterer

landsstyrepartierne, anført af Inuit Ataqatigiit for, at det netop er det grønlandske velfærdssamfundsniveau, der

sikres ved at tillade den billige udenlandske arbejdskraft. Siumut stiller sig til gengæld i hjørnet og udpeger den

oprindelige kultur som presset af mineselskabernes krav (og landsstyrets blødsødenhed).


!

! 81!

I den grønlandske råstofdebat i 2012, repræsenteret ved debatten om royalties og debatten om storskalaloven,

udgør altså både den grønlandske genoprejsning, velfærdssamfundet og den oprindelige kultur centrale

elementer i debatten. Både moderne og traditionelle elementer optræder som potentielt truet både af minedriften,

men også af manglende minedrift. Det er dog ikke minedriften i sig selv, så meget som det er processen omkring

minedriften, der konstrueres som problematisk.


!

! 82!

6.!KONKLUSION!OG!PERSPEKTIVERING! Jeg har med besvarelsen af dette speciales problemformulering udfyldt et akademisk hul i forskningen af den

politiske identitet i Grønland i relation til råstofpolitikken. Det har jeg gjort ved at analysere, hvordan

fortællingen om undergrunden og udvinding af råstoffer er blevet reproduceret og rekonfigureret i den

grønlandske debat under hjemmestyredebatten (1975 – 1978), selvstyredebatten (2004 -2007) og efter

overtagelsen af råstofområdet (2012). På den baggrund mener jeg at have besvaret specialets

problemformulering:

De grønlandske aktører i debatten om udvinding af råstoffer har i hvert tidsnedslag justeret på fremstillingen af

den grønlandske identitet i relation til spørgsmålet om råstoffer.

Under hjemmestyreforhandlingerne var omdrejningspunktet for debatten spørgsmålet om ejendomsretten til

undergrunden. Danmark udgjorde i denne position den Anden som den grønlandske råstofpolitik var skabt i

forhold til. Både i Siumuts og Aasivik-gruppens position blev grønlændernes ejendomsret til undergrunden

legitimeret gennem en henvisning til grønlændernes ret som et særegne folk. Aktørerne i de to positioner

karakteriserede som udgangspunkt det grønlandske folk udfra forfaldsrepertoirets tilbageskuende blik på

oprindelighed. Grønlænderne blev beskrevet som rumligt knyttet til Grønland med henvisning til den stolte inuit

fortid. Aasivik-gruppen beskrev på denne baggrund grønlandsk identitet som uforenelig med udvinding af

råstoffer. Siumut argumenterede til gengæld for, at den særlige grønlandske økofunktionalistiske forståelse af

naturen ville sikre en bæredygtig råstofudvinding i Grønland. Herimod stod Atassut, der afviste at grønlænderne

skulle have en særlig ejendomsret til undergrunden, idet Grønland og Danmark var knyttet sammen i et

fællesskab i det abstrakte rum 'det offentlige'. Danmark, og danske tilstande, blev konstrueret, som noget

grønlænderne skulle søge at efterligne i Grønland. I denne position blev, der udelukkende benyttet elementer fra

moderniseringsrepertoiret, hvor udviklingen blev sat lig en omfavnelse af det danske.

I debatten under selvstyreforhandlingerne (2004 – 2007) blev der indført et skel mellem 'den politiske ret til

undergrunden', som var udgangspunktet for debatten under hjemmestyreforhandlingerne, og 'den politiske ret til

ressourcerne i undergrunden'. De to positioner i debatten, repræsenteret af henholdsvis Siumut og Inuit

Ataqatigiit, argumenterede begge for grønlændernes ret til den sidste af de to. Fokus i debatten er dermed flyttet

fra undergrunden i sig selv til råstofferne i undergrunden. Under selvstyreforhandlingerne udgjorde Danmark

Hvordan har konstruktionen af grønlandsk identitet forandret sig i forbindelse med spørgsmålet om udvinding af råstofferne i den grønlandske undergrund?


!

! 83!

stadig den Anden i råstofpolitikken. Begge positioner beskrev, ligesom Siumut og Aasivik-gruppen gjorde under

hjemmestyreforhandlingerne, grønlænderne som rumligt adskilt fra den danske stat. Til forskel fra

hjemmestyreforhandlingerne blev denne ret dog ikke legitimeret gennem en henvisning til den grønlandske

oprindelighed. Forfaldsrepertoiret fremstod dermed mindre centralt i denne debat. Grønlændernes ret til

ressourcerne i undergrunden blev til gengæld søgt legitimeret gennem brug af moderniseringsrepertoiret, idet

grønlænderne blev beskrevet som et 'moderne' folk med den deraf (selvfølgelige) ret til ressourcerne i

undergrunden. Inuit Ataqatigiit kædede som udgangspunkt grønlandsk identitet sammen med retten som et folk,

og tildelte ikke den økonomiske selvbårenhed en central position i den grønlandske identitet. Ønsket om at

assimilere til Danmark var i begge positioner retoucheret ud af moderniseringsrepertoiret. Helt modsat fremgik

det netop af Siumuts position, at Grønland med den politiske ret til råstofferne i undergrunden ville have

mulighed for at skabe et rum, hvori den særlige grønlandske kultur kunne eksistere; grønlandskheden skulle med

andre ord genoprejses i en moderne stat.

Det er først efter grønlændernes overtagelse af råstofområdet (2012), at andre aktører end Danmark for alvor får

en rolle i den grønlandske råstofdebat. I det sidste tidsnedslag udgjorde mineselskaberne og den billige

importerede arbejdskraft, de to dominerende Anden-relationer. I debatterne, henholdsvis om royalties og

storskalaloven, var omdrejningspunktet, hvordan grønlænderne kunne sikre sig størst muligt udbytte af

ressourcerne i undergrunden med mindst mulige omkostninger for det grønlandske samfund. I begge debatter

benyttede landsstyret og Inuit Ataqatigiit sig som udgangspunkt kun af elementer fra moderniseringsrepertoiret,

hvor grønlandsk identitet modsat selvstyredebatten blev kædet sammen med en selvbærende grønlandsk

økonomi. I debatterne blev grønlandsk identitet yderligere linket sammen med et velfærdssamfund. Et element

som ikke i de foregående nedslag havde været fremhævet som en del af den grønlandske identitet i relation til

råstofpolitikken. Siumut benyttede ligesom under selvstyreforhandlingerne i højere grad end Inuit Ataqatigiit

elementer fra begge repertoirer. Grønlandsk identitet blev i Siumuts position på den ene side sammenkædet med

en moderne selvbærende grønlandsk økonomi, på den anden linket sammen med naturen og den særlige

grønlandske kultur.

Således har konstruktionen af grønlandsk identitet i forhold til spørgsmålet om råstofudvinding forandret sig,

først i relation til Danmark og efterfølgende i relation til de internationale mineselskaber og den billige

udenlandske arbejdskraft. Siden den første råstofdebat under hjemmestyreforhandlingerne, hvor elementer fra

forfaldsrepertoiret var dominerende, har jeg identificeret en øget brug af elementer fra moderniseringsrepertoiret,

herunder en beskrivelse af grønlandsk identitet som knyttet til en selvbærende økonomi, retten som et folk efter

folkeretten og velfærdstaten. Især Inuit Ataqatigiit har prioriteret elementer fra moderniseringsrepertoiret i deres

position både under selvstyreforhandlingerne og debatterne i 2012.


!

! 84!

Jeg har dog samtidig fundet ud af at en række ens strukturer som udgangspunkt gør sig gældende i alle de

identificerede positioner i den grønlandske debat.

For det første har mine tre del-analyser vist, at der som udgangspunkt ikke konstrueres nogen modsætning

mellem grønlandsk kultur og udvinding af råstoffer fra undergrunden. Især Siumut har indtaget den position, at

udvinding af råstofferne i undergrunden netop vil gøre det muligt for Grønland at skabe et samfund tilpasset de

særlige grønlandske præmisser, og derved et rum for den grønlandske kultur.

For det andet linkes undergrunden og undergrundens ressourcer som udgangspunkt sammen med genoprejsning

til lighed med andre folk i alle tre perioder. Det er dog forskelligt om genoprejsningen er knyttet til den politiske

ret til at bestemme over undergrunden, den økonomiske indtjening fra ressourcerne i undergrunden eller en

sammenknytning af de to.

For det tredje er genoprejsningen, ligegyldigt hvilken form, karakteriseret af en bevægelse væk fra Danmark. Det

gælder for debatten under hjemmestyreforhandlingerne og selvstyreforhandlingerne, hvor Danmark udgjorde

den primære Anden. Danmark placeres dog stadig, som den relation grønlænderne skal arbejde sig væk fra i

debatterne i 2012. I disse debatter optræder Danmark ikke som den primære Anden, men som årsagen til, at

grønlænderne bliver ’nødt’ til at involvere sig med de internationale mineselskaber og den billige kinesiske

arbejdskraft.

Jeg kan således konkludere, at der ikke nødvendigvis er noget i vejen for, i forhold til den grønlandske kultur, at

grønlænderne skulle 'gå hele vejen' i relation til udvinding af råstoffer. I debatterne fra 2012 fremstod i højere

grad mineselskabernes, og den fremmede arbejdskrafts pres på goder i det grønlandske velfærdssamfund som en

barriere for realiseringen af råstofudvindingen.

Min analyse blev udført på baggrund af et diskursteoretisk framework, hvor forskelligheden mellem Selvet og

den radikale Anden, såvel som ikke-så-radikale Anden blev skabt i tre dimensioner: rumlighed, tidslighed og

intentionalitet. Derudover blev hver del-analyse udført på baggrund af min skitsering af den basale

begrebskonstellation i Grønland, hvor de to idealtypiske repertoirer – modernisering og forfald – blev

identificeret. I del-analyserne identificerede jeg de centrale positioner i debatten, som den udspillede sig i de to

grønlandske aviser Sermitsiaq og A/G.

Jeg må dog tage et par forbehold i besvarelsen af min problemformulering, idet de teoretiske og

analysestrategiske valg, som jeg har truffet, har en betydning for min konklusion. Jeg har valgt at undersøge

konstruktionen af den politiske identitet i Grønland, som den har foldet sig ud i de grønlandske aviser. De mange

artikler og indlæg i de to aviser i alle tre del-analyser har vist, at der i allerhøjeste grad eksisterer en heterogen

politisk identitet i Grønland. Samtidig fandt jeg under min analyseproces ud af, at det ofte var de samme aktører,


!

! 85!

der deltog i debatterne. Selvom spalterne i de grønlandske aviser som udgangspunkt er meget åbne, er det med

andre ord langt fra alle som benytter sig af dette. Aviserne i Grønland har svært ved at sælge på kysten, og flere

undersøgelser har vist, at en stor gruppe uden for Grønlands storbyer føler sig langt væk fra de identitetspolitiske

forhandlinger i avisernes spalter (Brandt og Schriver 2010:39; Janussen 2003:52). Det kan derfor overvejes om

mit speciales konklusion kun afspejler en del af den grønlandske identitetskonstruktion.

I marts 2013 gik grønlænderne for eksempel til valg på baggrund af en valgkamp som ikke mindst havde været

domineret af spørgsmålet om råstofferne i undergrunden. Her oplevede Inuit Ataqatigiit samt de to andre

landsstyrepartier en klar tilbagegang. Til gengæld stormede det nye Partii Inuit ind i Landstinget. Partii Inuit gik

til valg på beskyttelse af ’grønlandske værdier’, som partiet mente, at Inuit Ataqatigiit havde glemt i forbindelse

med storskalaloven64. Partii Inuits sejre blev blandt andet tilskrevet et godt valg på kysten65. Det ligger uden for

specialets ramme at give en nærmere analyse af valgets udfald, men det kan overvejes om de mere oprindelige

argumenter har en genklang i dele af befolkningen, hvis stemme ikke er en del af debatten i aviserne. I hvert fald

kunne det være interessant at undersøge den politiske identitet som bliver konstrueret i den grønlandske

befolkning op langs kysten, langt væk fra Nuuk, eftersom de også er med til at sammensætte det grønlandske

Landsting.

Et andet forhold som jeg vil nævne i forbindelse med min konklusion er det faktum, at jeg har udført min

analyse på danske artikler i de grønlandske aviser. Det er klart, at det har en betydning for min konklusion, at jeg

læser artiklerne på dansk. Det er i allerhøjeste grad en reel overvejelse om der eksisterer forskel på det der

formidles på dansk og på grønlandsk ikke kun på grund af (mis)oversættelser, men også på grund af

grundlæggende forskellige sprogkoder i henholdsvis det danske og det grønlandske sprog. Samtidig ved jeg ikke,

hvad der oprindeligt er udtalt på dansk og på grønlandsk. Det har betydning om et udsagn er gengivet på

originalsproget eller har været igennem en oversætter. Dette er imidlertid et vilkår både for den danske og

grønlandske analyse af den danske og grønlandske debat. Jeg har undersøgt den danskesprogede del af debatten,

og kan kun opfordre studerende på for eksempel Ilisimatusarfik til at foretage en sådan undersøgelse på

grønlandsk.

Samtidig er det klart, at grønlænderne er ved at være på sidste trin i forhold til frihed fra Danmark. Jeg

identificerede at genoprejsning blev linket til en bevægelse væk fra Danmark. Et interessant spørgsmål i

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

64!KNR:!”Partii!Inuit!klar!med!et!valgprogram!og!kandidatliste”!(08.02.13)!

65!KNR:!”Stort!valg!for!Siumut!og!Partii!Inuit”!(13.03.13)!


!

! 86!

forlængelse heraf er: genoprejsning til hvad? Debatten om storskalaloven pegede på, at det muligvis kunne være

genoprejsning i en velfærdstat. Mit teoretiske framwork har været godt til at identificere, hvordan Grønlands

identitetspolitik er blevet skabt både i relation til den radikale Anden og de ikke-så-radikale Andre og været

brugbart i mine tre tidsnedslag. Man kunne dog overveje, om for eksempel Københavnerskolens teori om

sikkerhedsliggørelse (Buzan et al.,1998:21) muligvis ville være mere fintfølende overfor, hvad det er

grønlænderne udpeger som ”urgent” i forbindelse med råstofdebatten, og derved, hvad det egentlig konkret er

grønlænderne ønskes at genoprejses til.


!

! 87!

!

!

LITTERATURLISTE

Adolphsen, Jes (2003). Hvad er magt – i Grønland?. I: Gorm Winther (red.). Demokrati og Magt i Grønland – Magtudredningen (s. 31 – 37). Århus: Århus Universitetsforlag.

Agersnap, Louise, Pedersen, Vibeke Schou, og Casper Sylvest. (2001). Frihed, Lighed eller Broder- skab? Analystrategi og validitet i et reflektivistisk forskningssamfund. København. Københavns Universitet.

Andersen, Lotte Bøgh, Kasper Møller Hansen & Robert Klemmensen (2010). Metoder i Statskundskab. København: Hans Reitzels Forlag.

Andersen, Marianne Krog (2008). Grønland – Mægtig og Afmægtig. København: Gyldendal.

Andersen, Niels Åkerstrøm (1999). Diskursive analysestrategier. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Beskæftigelsesministeriet (2013, marts). Notat om den grønlandske storskalalov og Grønlands ILO-forpligtelser i relation hertil. Grønlandsudvalget 2012-13, Alm. del, Bilag 33. Online: http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/gru/bilag/33/1224210/index.htm / lokaliseret 25.11.2013

Bjørst, Lill Rastad (2011). Arktiske diskurser og klimaforandringer i Grønland – fire (post)humanistiske klimastudier. København: Det Humanistiske Fakultet.

Buzan, Barry; Ole Wæver og Jaap De Wilde (1998): Security – a New Framework for Analysis. Boulder: Lynne Rienner Publischers Inc.

Dahl, Jens (1977). Minedrift i et fangersamfund. Pjece. Institut for eskimologi. Københavns Universitet.

Dahl, Jens (1999). Minedrift i det grønlandske samfund. I: Jørgen Lorentzen, Einar Lund Jensen og Hans Christian Gulløv (red.): Inuit, kultur og samfund – en grundbog. Aarhus: Forlaget Systime.

Dyrberg, Torben Bech, Allan Dreyer Hansen & Jacob Torfing (2000). Metodiske refleksioner. I: Torben Bech Dyrberg, Allan Dreyer Hansen & Jacob Torfing (red.): Diskursteorien på arbejde (s. 319 – 338). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Esmark, Anders, Carsten Bagge Lausten & Niels Åkerstrøm Andersen (2005). Poststrukturalistiske analysestrategier. Frederiksberg: Roskilde Universitets Forlag. Online: http://www.ruforlag.dk/fileadmin/Pdf_er/67174_introduktion.pdf / lokaliseret 25.11.2013

Frello, Birgitta (2003a). Identiteter i krig. Dansk Sociologi. Vol. 14, no. 1, s 30 – 49.

Frello, Birgitta (2003b). Identiteter på spil – medier og krigen i Kosovo. Ph.d.-disputat, Københavns Universitet: Forlaget Politiske Studier.

Gad, Finn (1984). Grønland – Politikens Danmarkshistorie. København: Politikens Forlag

Gad, Ulrik Pram (2004). Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Den grønlandske sprogdebat som identitetspolitisk forhandling. Speciale. København: Københavns Universitet.

Gad, Ulrik Pram (2008a). Når mor/barn-relationen bliver teenager. Kompatible rigsfællesskabsbilleder som (dis)integrationsteori. I: Politica. Årg. 40, nr. 2 (s. 111 – 133).

Gad, Ulrik Pram (2008b). Post-Colonial Identity in Greenland? When the Empire Dichotomizes Back – Brining Politics Back In. Arbejdspapir. Institut for Statskundskab.

Gad, Ulrik Pram (2010). (How) can they become like us? Danish identity politics and the conflicts of ”Muslim relations”. Ph.d.-disputat. København Universitet ved Institut for Statskundskab.

Gad, Ulrik Pram (2012). Postkoloniale suverænitetsspil Grønland i marginen af Europa. I: Birgit Kleist Pedersen, Flemming A.J Nielsen, Karen Langgård, Kennet Pedersen og Jette Ryberg (red.): Grønlandsk kultur- og samfundsforskning 2010 – 12 (s. 107 – 128). Nuuk: Forlaget Atuagkat.

Gerhardt, Hannes (2011). The Inuit and Sovereignty: The Case of the Inuit Circumpolar Conference and Greenland. I: Tidskriftet Politik. København. Djøf Forlag.

Gerring, John (2004). What is a Case Study and What is it Good for? I: American Political Science Review. Vol. 98, No. 2.

Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland (2008, april). Online: http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Naalakkersuisut/DK/Selvstyre/Gr%C3%B8nlandsk-Dansk%20Selvstyrekommissionens%20bet%C3%A6nkning.pdf / lokaliseret 25.11.2013

Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland (2008, april). Resmué. Online: http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Naalakkersuisut/DK/Selvstyre/Betaenkning/Resume%20af%20bet%C3%A6nkningen.pdf / lokaliseret 25.11.2013

Grønlands Økonomisk Råds (2012, september). Økonomisk Råds Årsrapport - Naturressourcer som vækststrategi. Nuuk.

Hansen, Klaus Georg og Anne Merrild Hansen (2008). Miljø og megaindustri – strategisk miljøvurdering af Grønlands potentielt første aluminiumsprojekt.I: Tidsskriftet Grønland, 2-3/(2008).

Hansen, Lene (1998). Western Villains Or Balkan Barbarism? Representations and Responsibility in the Debate over Bosnia. Ph.d.-disputat. København Universitet ved Institut for Statskundskab.

Hansen, Lene (2006). Security as Practice – Discourse Analysis and the Bosnian War. Oxon: Routledge.

Holm, Ulla (2001a). Det franske Europa: Et retrospektivt perspektiv – metode og teori. Århus: Århus Universitet (Vol. II).

Holm, Ulla (2001b). Det franske nationsbegrebsbetydning for fransk indvandringsdiskurser. I: Peter Seeberg(red): Ubekvemme Udfordringer – Aktuelle tendenser i den danske og europæiske indvandrerdiskussion. Odense: Odense Universitetsforlag.

Høiris, Ole og Ole Marquardt (2012). Indledning. I: Ole Høiris og Ole Marquardt (red.): Fra vild til verdensborger. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Jensen, Carsten og Allan Dreyer Hansen (2010). Indledning. I: Carsten Jensen og Allan Dreyer Hansen (red.) Det radikale demokrati – diskursteoriens politiske perspektiv (s. 11- 34). Frederiksberg: Roskilde Universitets Forlag.

Janussen, Jakob (2003). Demokratiets vilkår i Grønland. I: Gorm Winther (red.): Demokrati og magt i Grønland – magtudredningen (s. 39 – 55). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Jensen, Martin Bjærge og Freia Lund Sørensen (2008). Alcoa – et grønlandsk projekt? I: Tidskriftet Grønland, 2-3/(2008). Online: http://www.groenlandselskab.dk/uploads///File/PDF/TG/tg04_mbj_flsAlcoaetgronlandskprojekt.pdf / lokaliseret 25.11.2013

Jørgensen, Marianne Winther & Louise Phillips (2011). Diskursanalyse som teori og metode. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag (1. Udgave, 8. Oplag).

KNR (08.02.13): ”Partii Inuit klar med et valgprogram og kandidatliste” online: http://www.knr.gl/da/nyheder/demokraterne-nej-tak-til-siumut-og-partii-inuit / lokaliseret 02.12.2013

KNR (13.03.13): ”Stort valg for Siumut og Partii Inuit” . Online: http://www.knr.gl/da/nyheder/stort-valg-siumut-og-partii-inuit/ lokaliseret 02.12.2013

Laclau, Ernsto og Chantal Mouffe (2002). Hindsides det sociale. I: Carsten Jensen og Allan Dreyer Hansen (red.) Det radikale demokrati – diskursteoriens politiske perspektiv (s. 37 – 100). Frederiksberg: Roskilde Universitets Forlag.

Langgård, Karen (2003). Magt og demokrati – og sprog I: Gorm Winther (red.). Demokrati og Magt i Grønland – Magtudredningen (s. 215 – 235). Århus. Århus Universitetsforlag.

Langgård, Karen (2012). Grønlandsk etnisk-national identitet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. I: Ole Høiris og Ole Marquardt (red.): Fra vild til verdensborger. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Lovtidende A (2009). Lov om Grønlands selvstyre; nr. 473, af. 12.06.2009. Online: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=125052 /Lokaliseret 26.11.2013

Lynge, Finn (2002). Den vanskelige tango – En indvendig rundtur i riget. Nuuk: Forlaget Atuagkat

Neumann, Iver B. (2001). Mening, materialitet. Makt: En innføring i diskursanalyse. Oslo: Fagboklaget.

Petersen, Asger (2011). Abstrakte Identiteter – Konkret Vold: Et studie af befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Speciale. København: Københavns Universitet.

Petersen, Robert (1991). The Role of Research in the Construction of Greenlandic Identity. North Atlantic Studies, Vol. I (2), s 17 - 22.

Pop-Madsen, Benjamin (2010). Grønlandiserings paradokser: identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed. Bachelor-opgave. Institut for statskundskab.

Sejersen, Frank (1999). At være grønlænder – hvem sætter grænserne? I: Jørgen Lorentzen, Einar Lund Jensen og Hans Christian Gulløv (red.): Inuit, kultur og samfund – en grundbog. Aarhus: Forlaget Systime.

Sejersen, Frank (2003). Grønlands Naturforvaltning – ressourcer og fangstrettigheder. København: Akademisk forlag.

Sonnichsen, André (2009). Unmaking “the people” – Unity and division in post-apartheid South African politics. København: Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Reprocenter.

Statsministeriet (2013): Notat om Grønlands selvstyre. Online: http://www.stm.dk/_a_2566.html / lokaliseret 26.11.2013

Steenfos, Hans P. Og Jørgen Tanngholt (2012). Grønlands teknologihistorie. København. Gyldendal

Strandsbjerg, Jeppe (2011a). Skal Grønland nu være en stat?. I: Politiken (27.09.2011). Online: http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1406024/skal-groenland-nu-vaere-en-stat/ lokaliseret 25.11.2013.

Strandsbjerg, Jeppe (2011b). Geopolitik, naturlige grænser og “kartopolitik” i Arktis. I: Tidsskriftet Politik. København: Djøf Forlag.

Strand, Ida (2013). Det grønlandske dilemma. Blog Mandag Morgen. Hentet den 29.10.13: https://www.mm.dk/det-gr%C3%B8nlandske-dilemma

Søgaard, Lise Smidt (2012). Ny minelov vil skabe kulturomvæltning i Grønland. I: Kristeligt Dagblad (13.12.2012). Online: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/491867:Danmark--Ny-minelov-vil-skabe-kulturomvaeltning-i-Groenland /lokaliseret 25.11.2013.

Sørensen, Axel Kjær (1983). Danmark - Grønland i det 20. århundrede – en historisk oversigt. Viborg: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Sørensen, Bo Wagner (1994). Magt eller afmagt – køn, følelser og vold i Grønland. Århus: Akademisk Forlag

Sørensen, Bo Wagner og Søren Forchhammer (2012). Byen og grønlænderen. I: Ole Høiris og Ole Marquardt (red.): Fra vild til verdensborger. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Sørensen, Søren Peder (2013). Qullisat – Byen der ikke ville dø. Frederiksberg: Frydenlund.

Thisted, Kirsten (2012). Nationbuilding – Nationbrandin: Identitetspositioner og tilhørsforhold under det selvstyrede Grønland. I: Ole Høiris og Ole Marquardt (red.): Fra vild til verdensborger. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Thomsen, Hanne (1996). Between Traditionalism and Modernity. I: Birgitte Jacobsen (red.): Cultural and Social Reaserch in Greenland 95/96 – Essays in Honour of Robert Petersen. Nuuk: Ilisimatusarfik/Atuakkiorfik

Thomsen, Hanne (1998). Ægte grønlændere og nye grønlændere – om forskellige opfattelser af grønlandskhed. I: Den jyske Historiker, nr. 81, s. 21 – 55.

Torfing, Jacob (1999). New Theories of Discourse – Laclau, Mouffe and Zizek. Oxford: Blackwell Publishers.

Tróndheim, Gitte (2012). Navn og navngivning – en grønlandsk identitetsmarkør. I: Ole Høiris og Ole Marquardt (red.): Fra vild til verdensborger. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Wæver, Ole (2000). Europæisk sikkerhed og integration: en analyse af franske og tyske diskurser om stat, nation og Europa. I: Torben Bech Dyrberg, Allan Dreyer Hansen & Jacob Torfing (red): Diskursteorien på arbejde (s. 279 – 317). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag

Wæver, Ole (2002). Identity, communities and foreign policy: discourse analysis as foreign policy theory. I: Lene Hansen og Ole Wæver (red). European Integration and National Identity – The challenge of the Nordic states (s. 20 – 49). London: Routledge.

Wæver, Ole (2005). European Integration and Security: Analysing Frenche and German Discourses on State, Nation and Europe. I: David Howarth & Jacob Torfing (red). Discourse Theory in European Politics – Identity, Policy and Governance (s.33 – 63). New York: Palgrave Macmillan.

Yin, R. K. (1994). Case Study Research: Design and Methods, Applied Social Research Methods Series. 2. Udgave (s. 1-38). Thousand Oaks, CA: Sage Publications.

1975 A/G nr. 10 1975 Poulsen, Kristian (1975): Éen dag til at afgøre slaget om Grønlands olieforekomster”; s. 18 A/G nr. 18 1975 den.: ”Hjemmestyret skal betales med egne ressourcer!”; s. 6 A/G nr. 16 1975 Rg.: ”Olie-uheld kan true fiskeriet ved Grønland” s. 4 A/G nr. 17 1975 Leder: ”Konfrontation”; s. 2 H. ”Første danske olieboreskib”; s. 3 A/G nr. 20 1975 Lyberth, Gerth: ”Hvorfor svigter informationen om olie-efterforskningen?” ;s. 13 Olsen, Moses: ”Grønland i harmoni med grønlandske realiteter” s. 8 Petersen, Robert: ”Unge grønlænderes aktion i København”; s. 15 A/G nr. 21 1975 Jûlut: ”Grønlands undergrund skal tilhøre Grønland”, s. 9 A/G nr. 22 1975 Holm, Niels: ”Skal vi leve af at klippe hinanden?”; s. 20 A/G nr. 23 1975 A/G: ”En betænkningstid”; s. 2 A/G: ”Milliardprojektet ved Godthåb vil ændre samfundet”; s. 4 A/G nr. 24 1975 Poulsen, Eigil: ”Grønland som råstofleverandør”; s. 20 A/G nr. 27 1975 den: ”Holsteinborg ført bag lyset af ministeriet” S. 5 A/G nr. 31 1975 A/G: ”Oliefolkene kan standses”; s. 2 A/G: ”Efterforskningen må ikke genere fiskeriet”; s. 3 A/G: ”Miljøundersøgelser i koncessionsområderne”; s. 4 A/G nr. 34 1975 b. ”Har ret til at blande os i planer for vores fremtid” s. 12 Poulsen, Kristian: ”Frit slag for minedrift i Grønlands ’naturpark’”; s. 14 A/G: ”Olieudvalg gætter”; s.14 A/G nr. 37 1975 Chemnitz, Lars: ”Ikke frit slag for minedrift”; s. 2 A/G: ”Forsyningsbaserne”; s. 2 H. ”Nu planlægges uddannelse i olieindustrien” s. 4 A/G nr. 38 1975 Poulsen, Kristian: ”Loven sikrer – stadigvæk – ikke Grønlands ’nationalpark’”; s. 18 A/G nr. 39 1975 H.: ”Landsrådet har haft afgørende indflydelse på olieudviklingen”; s. 4 H.: ”Grønland kan lære meget af Norges erfaringer om olie”; s. 8 Lynge, Arkaluk: "Skal vi knuses i din favn mor Danmark”; s. 27 A/G nr. 41 1975 den. ”EF og Grønlands olie”, s. 8 H. ”Nøgtern optimisme om råstofferne i Grønlands fjelde”, S. 20 A/G nr. 42 1975

Christiansen, Thue: ”Ingen nye koncessioner før hjemmestyre er en realitet!”; s. 4 A/G nr. 43 1975 Jûlut: Landsrådet vedtog styringsudvalget for råstof-udvinding; s. 3 H. ”Ikke et spørgsmål om der findes olie, men om der er nok”; s. 16 A/G nr. 44 1975 Leder: ”Uforståelig reaktion”; s.2 Espersen, Ole: ”Landsrådets beslutning uden juridisk gyldighed, men politisk væsentlig”; s.3 H. ”Beslutning vakte opsigt – ikke panik”; s. 4 den. ”De fastboende skal eje Grønlands undergrund”; s.6 K.N: ”En nødvendig konfrontation nærmer sig”; s. 8 A/G nr. 45 1975 Leder: ”Hjemmestyre bliver prøvelsernes tid”; s. 2 Jûlut: ”Hjemmestyrets barske realiteter”; s. 22 A/G nr. 48 1975 A/G: ”Uden modifikationer”; s. 2 A/G nr. 49 1975 KN: ”Nye forhandlinger om undergrunden; s. 10 Sermitsiaq nr. 19 1975 Sermitsiaq. ”Hjemmestyre, andelsbevægelse. Koncessioner, demonstrationer”; s. 12 Sermitsiaq nr. 36 1975 Leder: ”Realiteter og konklusion”; s. 2 Sermitsiaq nr. 37 1975 Ado.: ”Grønlandske politikere studerer olieproblemer på Shetlandsøerne”; s. 14 Sermitsiaq nr. 38 1975 Poulsen, Jens: ”Holsteinborg og olien”; s. 7 Sermitsiaq nr. 39 1975 Leder: ”Dagsordensforslag”; s. 2 Sermitsiaq: ”Nu vågner hyænerne”; s. 6 Ila.: ”Lars Chemnitz’s indtryk fra Shetlandsøerne”; s. 10 Sermitsiaq nr. 40 1975 Sermitsiaq: ”Prøveboringer i 1976”; s. 10 Sermitsiaq nr. 45 1975 Leder: ”Sandhedens time”; s. 2 Sermitsiaq: ”Kommentarer til landsrådets beslutning om undergrunden”; s. 4 Sermitsiaq: ”Folkeret og slag af Grønland”; s. 16 Sermitsiaq nr. 47 1975 Holm, Niels: ”Uvidenhed og skarpe reaktion”; s. 17 Sermitsiaq nr. 49 1975 Leder: ”Lykken”; s. 2 1976 A/G nr. 3 1976: A/G: ”Vort land er vort liv”; s. 16 A/G nr. 3 1976: A/G: ”Mange projekter skal sættes i gang i Grønland i 1976”; s. 6 A/G nr. 8 1976: A/G: ”Planer om fem miner i Østgrønland”; s. 20

A/G nr. 4 1976: Malakiassen, Martin: ”200 grønlændere ønsker arbejde i Den sorte Engel”; s. 22 Christensen, Thus: ”Vi vil såmænd bare gerne selv bestemme, hvor pengene skal bruger”; s. 22 A/G nr. 8 1976: A/G: ”Oliejagt i Østgrønland”; s. 22 A/G nr. 11 1976: Ministeriet for Grønland: ”50 millioner kr. ikke usandsynligt i 1979”; s. 3 A/G nr. 12 1976: b.: ”Ungdommen vil selv”; s. 8 A/G nr. 13 1976: Rg.: ”Greenex vil overveje en bedre information”; s. 20 A/G nr. 14 1976: Pederen, Finn: ”Åbent brev til landsrådet”; s. 20 A/G nr. 19 1975 A/G: ”Sådan sikres Grønland mod olie-ulykker”; s. 33 A/G nr. 20 1976: KN: ”Grønland skal selv have den første olie-milliard”; s. 4 A/G: ”Kommissionen vil ændre mineloven”; s. 5 A/G: ”Betænkning om hjemmestyre afsluttes i 1977”; s. 6 A/G nr. 21 1976: KN: ”Canadas indfødte kræver det halve af landets areal”; s. 10 Janussen, Jacob: ”Hjemmestyrekommissionen – og dens opgaver”; s. 14 Den.: ”tre dages strejke i Greenex-minen”; s. 29 A/G nr. 25 1976: K.N: ”Uddannet arbejdskraft vil ikke blive overflødig”; s. 10 A/G nr. 26 1976: Jûlut: ”Olieudvinding først om 5-6 år”; s. 8 A/G: ”Konferencen imod oliehavn i Sisimiut”; s. 29 A/G nr. 27 1976: A/G: ”Danmark og Grønland bør være lige partnere”; s. 3 A/G: ”Skarp ordveksling om oliebasishavn i Sisimiut”; s. 17 A/G: ”Landsforeing A/G nr. 28 1976: b.: ”Vi må undersøge hvor mange arbejdere vores samfund kan undvære”; s. 3 Davidsen, Lisbeth: ”Skal indførelse af hjemmestyre afgøres ved en folkeafstemning?”; s. 10 Den.: ”Vore forventninger til borepositioner er indfriet indtil nu”; s. 25 A/G nr. 29 1976: Den.: ”Vi må gøre krav på vort land og på vore rigdomme”; s. 4 A/G nr. 31 1976: Jûlut: ”Et selvstændigt Grønland”; s. 26 A/G nr. 33 1976: Vanggard, Finn: ”Er minedrift overhovedet fordelagtig for Grønland”; s. 18 A/G: ”Selvstyre nu er aldeles urealistisk siger politikerne”; s. 6 A/G nr. 35 1976: Johansen, Lars Emil: ”Hjemmestyre er kun en begyndelse”; s. 2 Jûlut: ”Forløbig stop for koncessioner”; s. 22

A/G nr. 36 1976: A/G: ”Grønlandsministerens pressemeddelelse om den første olieboring”; s. 20 Chemnitz, Lars: ”25 år siden de to landsråd blev ét”; s. 10 A/G nr. 38 1976 (genoptrykkelse af Information) A/G/Information: ”Rigsfællesskaber forhindre ikke, at Grønlands befolkning får ejendomsretten”; s. 6 A/G nr. 39 1976: A/G: ”Kommunistisk debat-oplæg om Grønland”; s. 20 A/G nr. 40 1976: A/G: ”Undergrunden – et politisk spørgsmål”; s. 8 A/G nr. 41 1976: A/G: ”Udenlandske selskaber fylder’lommerne’”; s. 3 Den.: ”Ikke folkeafstemning om oliekoncessioner”; s. 6 Den.: ”Ikke stop for koncessioner”; s. 10 A/G nr. 42 1976: H.: ”Ny debat om undergrunden i landsrådet”; s. 8 A/G nr. 43 1976: Leder: ”Landsrådet må rehabilitere sig”; s. 3 A/G: ”Det grønlandske folk giver ikke afkald på landet i levende live”; s. 6 KN: ”Statsministeriet skal redegøre for undergrundssag”; s. 8 Poulsen, Kristian; ”Ingen modstrid mellem de to referater”; s. 10 A/G: ”Stadigvæk forskellige opfattelser af hvad landsrådet har vedtaget”; s. 12 A/G nr. 45 1976: KN.: ”Slaget om undergrunden synes nu at være afgjort”; s. 30 Den.: ”Vi svigter ikke vore forfædre!”; s. 12 A/G nr. 46 1976: Leder: ”Undergrunden i danske aviser”; s. 3 Chemnitz, Lars: ”Sujumut leger med ilden”; s. 4 Rg.: ”Ejendomsretten koster forbindelsen til Danmark”; s. 10 Egde, Ingmar: ”Åbent brev til Isi Foigel”; s. 30 A/G nr. 47 1976: Red.: ”Lad det være sidste gang I har dummet jer, Sujumut!”; s. 28 B. Lynge: ”Hvad mener grønlænderne?”; s. 22 A/G nr. 49 1976: Lynge, Ado: ”Endelig fik vi ren besked”; s. 20 AG nr. 50 1976: Foigel, Isi: ”Forhandlingerne foregår mellem ligestillede parter”; s. 22 A/G nr. 51 1976: Johansen, Lars Emil: ”Intet folk kan eksistere retten til landet”; s. 11 Sermitsiaq nr. 9 Lynge, Per (1976): Hjemmestyre under hvilke former; s. 21 Sermitsiaq nr. 14 Sermitsiaq (1976): Olieboret sættes i gang ud for Grønland i maj; s. 14 Sermitsiaq nr. 18 Sermitsiaq (1976): Oliespild kan give klimaændringer; s. 11 Sermitsiaq (1976): Olie ved Grønland?; s. 12 Sermitsiaq nr. 19 Sermitsiaq (1976): Mineralerne er eneste chance for den grønlandske økonomi; s. 17

Sermitsiaq nr. 21 Leder (1976): Hjemmestyre-debat; s. 8 Sermitsiaq nr. 24 Leder (1976): Grønland er et lukket land; s. 2 Sermitsiaq (1976): Boringen starter – alt vel ombord; s. 14 Sermitsiaq nr. 26 Leder (1976): Sisimiut som forsyningsbase hvad bliver konsekvenserne?; s. 10 G.U (1976): Også en kommentar; s. 15 Sermitsiaq nr. 28 G.U (1976): Tidsskriftet Grønland nr. 10 1975; s. 15 Sermitsiaq nr. 30 Johansen, Lars Emil (1976): Alle skal være med i diskussionen om hjemmestyre; s. 15 Sermitsiaq nr. 33 Sermitsiaq (1976): Store dønninger efter ungdomskonferencen; s. 4 Henningsen, E.S (1976): Undergrunden – juridisk set; s. 16 Sermitsiaq nr. 35 Jensen, Pavia (1976): Hvem er jeg og hvad vil jeg?; s. 23 Sermitsiaq nr. 37 m.h (1976): Vi skal have gang i debatten om hjemmestyre; s. 12 Sermitsiaq nr. 38 Chemnitz, Lars (1976): Åbningstale – efterssamling ’76; s. 6 Sermitsiaq nr. 39 Sermitsiaq (1976): Heldigt at første boring var tør; s. 9 Sermitsiaq nr. 40 Leder (1976): Generationen der ikke er der; s. 2 Henningsen, E.S (1976): Grønlands undergrund; s. 15 Espersen, Ole (1976): Juridisk professor om undergrundsspørgsmålet; s. 17 Sermitsiaq nr. 42 Fp. (1976): Arbejde til politikerne; s. 24 Sermitsiaq nr. 43 Sermitsiaq (1976): Grønland kan blive kastet i armene på russerne; s. 4 Sermitsiaq (1976): Grønlands undergrunden tilhører hele riget; s. 4 Sermitsiaq nr. 44 Krambeck, Hans (1976): Skal Danmark omdannes til en forbundsstat?; s. 5 Gerders, Niels (1976): Stor risiko for blyforgiftning i Den sorte engel; s. 9 Sermitsiaq nr. 45 G.U (1976): Vi talte kun med embedsmændene – ikke med den lokale befolkning; s. 14 Abelsen, Mette (1976): Billeder kan fortolkes på forskellige måde; s. 20 Sermitsiaq nr. 49 Berglund, Ole (1976): Større ansvarlighed og retten til undergrunden; s. 14 Sermitsiaq nr. 51 Leder (1976): Statens forpligtelser; s. 2 Sermitsiaq (1976): Konfrontation; s. 16 Sermitsiaq nr. 52 Lindholdt, Uwe (1976): Havfuglene trues af olieforurening; s. 48

1977 A/G nr. 2 Chemnitz, Lars (1977): Væsentlig kompetence til Grønland; s. 7 b. (1977): Produktion skal have førsteprioritet; s. 10 A/G (1977): Vi er ikke parate; s. 14 Steenholdt, Otto (1977): Veto-ret er godt nok foreløbig; s. 28 A/G nr. 7 Stikholm, Peter (1977): Bliver Grønland verden førende energiproducent?; s. 20 Kistrop, Jørgen-Bent (1977): Åbent brev til statsministeren; s. 12 Chemnitz, Lars (1977): Metoden den samme – uanset meninger; s. 24 A/G nr. 9 Den. (1977): Der går 10 år fra oliefund til udvinding; s. 4 Jûlut (1977): Den første oliekaj er klar til brug i maj; s. 10 A/G nr. 10 KN. (1977): Kæmpeprojekt truer det arktiske Canada; s. 30 A/G nr. 11 Johansen, Lars Emil (1977): Grønland har nu to politiske stemmer; s. 14 A/G nr. 12 b. (1977): Kampen om landet; s. 2 A/G (1977): Land, ikke penge; s. 18 A/G nr. 15 KP. (1977): Hvem er fastboende; s. 23 A/G nr. 16 K.P (1977): Stands boreplanerne; s. 3 A/G nr. 17 Poulsen, Kristian (1977): Mangler Espersens responsum detaljer?; s. 4 A/G (1977): Grønlænderne har ejendomsretten; s. 7 A/G nr. 18 KP: (1977): Rigsfællesskabet er ingen hindring for ejendomsretten; s. 33 A/G nr. 19 Brøsted, Jens (1977): Hvad mener Danmark; s. 27 A/G nr. 20 Leder (1977): Regeringen er umoralsk; s. 3 B. (1977): Slaget om olieboringerne; s. 4 A/G nr. 21 Petersen, Robert (1977): Grønlandsk ejendomsret ville have stor psykologisk virkning; s. 18 Chemnitz, Lars (1977): Forsøg på manipulation; s. 26 Poulsen, Kristian (1977): Forsøg på at gøre debatten personlig; s. 26 A/G (1977): Reaktioner på slaget om olieboringerne; s. 28 A/G (1977): Beder om et års udsættelse af olieboringer; s. 30 A/G nr. 22 Ostermann, Lâke (1977): Tving ikke oliejagten igennem mod vor vilje; s. 18 Poulsen, Kristian (1977): Vi er et selvstændigt folk; s. 10 A/G nr. 23 Lod.(1977): Den fastboende befolkning blev sikret grundlæggende rettigheder til ressourcerne; s. 4 A/G (1977): Farvel til oliejagt ved Grønlands kyst; s. 5 A/G (1977): Atter nej til stop for olieboringerne; s. 6 Nielsen, Jens Jørgen og Elisa Isaksen (1977): Olie- og råstofeftersøgningen; s. 24

A/G nr. 24 A/G (1977): En olieforurening kan indtræffe her; s. 6 A/G nr. 25 J.F (1977): Let tjente oliepenge; s. 3 K.P (1977): Inuit-konferencen støtter krav om grønlandsk ejendomsret; s. 6 A/G nr. 27 A/G (1977): Der kan gå op til 1 år et olieudslip kan stoppes; s. 25 Nielsen, Arne (1977): Hvorfor ignoreres Grønlands stemme; s. 30 A/G nr. 28 K.P (1977): Vi har vort eget; s. 3 A/G nr. 29 A/G (1977): Den forsvundne konfrontation; s. 10 A/G (1977): Resolution fra Aussivik; s. 12 A/G nr. 32 Jûlut (1977): Marmorilik og Umanak; s. 8 A/G nr. 33 A/G (1977): Opsamling af spildt olie nu indstillet; s. 8 A/G nr. 34 Hansen, Jørgen Peder (1977): Ministeren: vildledende artikel om olieudslip; s. 28 A/G nr. 36 b. (1977): Landsrådet enig i formuleringen af ejendomsretten; s. 6 A/G nr. 41 H.(1977): Grønlandsk arbejdskraft skal sikres beskæftigelse; s. 10 Sermitsiaq nr. 1 Chemnitz, Lars (1977): Kritikerne overser de mange forbedringer; s. 6 Sermitsiaq nr. 2 Leder (1977): Der er kun én vej; s. 2 Sermitsiaq nr. 5 Siumut (1977): En klar, realistisk politik; s. 5 Sermitsiaq nr. 8 Sermitsiaq (1977): Hvem skal have olie-skatterne?; s. 27 Sermitsiaq nr. 9 Lindholdt, Uwe (1977): Er der forurening i Grønland; s. 6 Sermitsiaq (1977): EF kan ikke tvinge olien fra Grønland; 26 Sermitsiaq nr. 12 G.U (1977): Der kan være spørgsmål vi ikke kan svare på; s. 10 Sermitsiaq nr. 14 G.U (1977): Olien vil spolere samfundsbalancen; s. 13 Sermitsiaq nr. 15 Pd. (1977): Olieforurening af havet kommer fra skibe og biler; s. 6 Sermitsiaq nr. 17 Sermitsiaq (1977): Grønlandsk enighed om mineralerne; s. 4 Sermitsiaq nr. 19

Sermitsiaq (1977): Ingen planer om stop for olieeftersøgningen; s. 5 Sermitsiaq nr. 20 Leder (1977): Hjemmestyre – men hvornår: s. 2 Sermitsiaq nr. 22 Leder (1977): Ulven er her; s. 2 Motzfeldt, Jonathan (1977): Urimeligt og skadeligt for hvem?; s. 3 Sermitsiaq nr. 23 Sermitsiaq (1977): Fiskeriet skal være Grønlands livsnerve; s. 8 Sermitsiaq (1977): KNAPP: Grønland skal ud af EF; s. 19 Sermitsiaq nr. 25 Frederik, Tage (1977): Grønlænderne er tilskuere; s. 11 Sermitsiaq nr. 26 Sermitsiaq (1977): 14 selskaber jagter Grønlands undergrund; s. 17 Sermitsiaq nr. 27 NN. (1977): Aussivik har ikke valgt K’utdligssat tilfældigt; s. 24 Sermitsiaq nr. 29 Sandgreen, Ole (1977): Hvad er aussivik?; s. 6 Sermitsiaq nr. 30 Leder (1977): Proletar og pan-eskimo; s. 2 Sermitsiaq (1977): Aussivik bygger på et marxistisk-leninistisk grundlag; s. 4 Sermitsiaq nr. 31 Leder (1977): Magtens sødme; 2 Sermitsiaq nr. 32 Sermitsiaq (1977): Forsmag på en olie-katastrofe; s. 26 Sermitsiaq nr. 37 Sermitsiaq (1977): Lars Chemnitz: vi må bremse volden; s. 4 Sermitsiaq nr. 38 Sermitsiaq (1977): Siumut er intet protest-parti; s. 7 Sermitsiaq nr. 48 Sermitsiaq (1977): En modpol til Siumut og Atássut; s. 25 Sermitsiaq nr. 49 Pm. (1977): Ih, hvor de skriver; s. 13 1978: A/G nr. 5 A/G. Råstofindtægter kan give Grønland økonomisk frihed; s.8 A/G. Nej til olieboring ved Østgrønland; s.8 A/G nr. 9 A/G. Efter olieeventyret; s.3 Motzfeldt, Jonathan. Kommentar til afslutning af olie-eventyret; s.3 den. Jeg er lettet; s.4 A/G nr. 14 mh. Enighed om råstof-loven; s.14 A/G nr. 17 A/G. Interview med Jonathan har skabt uro i Siumut; s.25

A/G nr. 18 A/G. Tillidsvækkende formandsskifte; s.3 A/G nr. 24 A/G. Skal råstofferne fryses inde; s.3 Julut. Der må ikke udstedes nye koncessioner før hjemmestyret er til; s.8 A/G nr. 25 A/G. Odak Olsen: Råstofudvindingen skal være til gavn for Grønland og det grønlandske folk; s.8 A/G nr. 26 A/G. Landsrådets råstofpolitik; s.3 A/G nr. 28 A/G. Robert Petersen: Råstofpolitik bør være en del af Erhvervspolitiken; s.7 A/G nr. 44 bhe. Inuit Ataqatigiit: Nej til hjemmestyre fordi vi ikke er anerkendt som et folk; s.14 A/G nr. 46 A/G. Deffinition på en grønlænder; s.20 A/G. Fremmede tanker; s.3 Sermitsiaq nr. 1 Chemnitz, Lars. 1978 vil bringe afklaring; s.20 Sermitsiaq nr. 7 Sermitsiaq. Lars Emil Johansen: Folketingets Grønlandspolitik er konservativ; s.4 Sermitsiaq nr. 9 GeChr. Ingen vil bore efter olie ved Grønland i år; s.8 Sermitsiaq nr. 20 Mellmann, Erik. Kovending på værelse 312; s.8 Sermitsiaq nr. 24 Sermitsiaq. Råstofferne kommer under lup; s.30 Sermitsiaq nr. 26 Sermitsiaq. Der ER råstoffer i Grønland; s.6 Kristensen, Kurt. Den rå virkelighed; s.3 Sermitsiaq nr. 27 Sermitsiaq. Olie i Nord - og Østrgrønland er ikke lykken; s.15 Sermitsiaq. Aussivik - en ideoligiske indoktrinering; leder; s.2 Sermitsiaq nr. 39 Sermitsiaq. Jonathan: Kamp må der til; s.4 Sermitsiaq. Om grisehaler og sælskind; s.6 Sermitsiaq nr. 50 Sermitsiaq. At være - eller ikke at være grønlænder; leder; s.2 Sermitsiaq. Vort folk har alene ejendomsretten; s.34 Sermitsiaq. Aussivik 1979 i K'utdligssat; s.34 2004: A/G nr. 4 Schultz-Lorentzen, Christian, (15.01.2004). Slutmålet er selvstændighed; s. 6 Schultz-Lorentzen, Christian, (15.01.2004). Guldminen skal give mere afkast; s. 8 A/G nr. 9 Johansen, Lars Emil (03.02.2004). We also accept American Express; s. 12

A/G nr. 10 Krogh, Boj (05.02.2004). At blæse og have mel i munden; s. 23 A/G nr. 12 Petrussen, Aminnguaq Dahl (12.02.2004). Historisk Guld; s. 4 A/G nr. 13 Christiansen, Esben Skytte (17.02.2004). Eminent manipulatirisk; s. 16 A/G nr. 32 Damborg, Peter (27.04.2004). Kampen om olien er i gang; s. 4 A/G nr. 42 Brønden, Jens (03.06.2004). Nunaoil’s underskud er tilfredsstillende; s. 9 A/G nr. 63 Schultz-Lorentzen, Christian (19.08.2004). Tid til forandring; s. 6 A/G nr. 66 Sørensen, Alice (31.08.2004). Guld-feber; s. 5 A/G nr. 70 Schultz-Lorentzen, Christian (14.09.2004). Skrot vanetænkningen; s. 6 A/G nr. 41 Schultz-Lorentzen, Christian (07.10.2004). Danskere bliver væk fra møder; 10 A/G nr. 78 Schultz-Lorentzen, Christian (12.10.2004). Jagten på nye grænser; s. 8 A/G nr. 93 Winther, Gorm (02.12.2004). Et arktisk Kuwait; s. 25 A/G nr. 95 Schultz-Lorentzen, Christian (09.12.2004). Selvstyrearbejde godt fra start; s.13 Sermitsiaq nr. 2 Kristensen, Kurt (09.01.2004). Der er forskel på guld; s. 12 Sermitsiaq nr. 3 Broberg, Hanne (16.01.2004). På vej mod øget selvstyre i Grønland; s. 9 Kristensen, Kurt (16.01.2004). Grønlandsk udkast afvist; s. 11 Sermitsiaq (16.01.2004). Tilsyneladende en tynd kop te; leder; s. 31 Sermitsiaq nr. 7 Holm (13.02.2004). Ringenes herre; s. 9 Sermitsiaq nr. 8 Kristensen, Kurt (20.02.2004). Skuffelse i Nanortalik: Landsstyret stjal vor idé; s.8 Kristensen, Kurt (20.02.2004). Beslutningen om Olivin-mine træffes til april; s. 6 Sermitsiaq nr. 10 Kristensen, Kurt (05.03.2004). Grønland efterlyser nye olieselskaber; s. 6 Sermitsiaq nr. 14 Markussen, Inga Dóra G. (02.04.2004). Olie og Gas i Grønland; s. 14 Sermitsiaq nr. 17 Kristensen, Kurt (23.04.2004). Undergrunden kan vende op og ned på Grønland; s. 17 Sermitsiaq nr. 18 Kristensen, Kurt (30.04.2004). Da Grønland sagde ja til hjemmestyret; 20

Sermitsiaq nr. 26 Sermitsiaq (25.06.2004). Det endelige kommissorium; s. 10 Kristensen, Kurt (25.06.2004). Et folk bør have ansvar for sin egen skæbne; s. 10 Sermitsiaq nr. 27 Janussen, Jakob (02.07.2004). Kommissoriet for fælleskommissionen for selvstyre; s. 27 Sermitsiaq nr. 35 Kristensen, Kurt (27.08.2004). Kapløb med tiden; s. 7 Sermitsiaq nr. 41 Kristensen, Kurt (08.10.2004). Selvstyre skal være et folkeligt projekt; s. 18 Sermitsiaq nr. 49 Kristensen, Kurt (03.12.2004). Selvstyrekommissionen tager fat på de tunge emner; s.11 Sermitsiaq nr. 51 Kristensen, Kurt (17.12.2004). Endnu en begmand til Jørgen Wæver Johansen; s. 11 Larsen, Arne Rosenkrands (17.12,2004). På falderebet; s. 52 2005: Sermitsiaq nr. 1 Enoksen, Hans (06.01.2005). Vi har alle et ansvar for Grønland. landstyre formandens nytårstale; s. 26-27 Sermitsiaq nr. 3 Krarup, Poul (21.01.2005). Demokraterne vil i dialog med Danmark; s. 3 Sermitsiaq nr. 5 Kristensen, Kurt (04.02.2005). Et fattigt folk har også ret til frihed; s.11 Sermitsiaq (04.02.2005). Et valg for eller imod selvstyre; leder; s. 30 Kristensen, Kurt (04.02.2005). Canadierne fordobler indsatsen til havs; s. 16 Sermitsiaq nr. 7 Kristensen, Kurt (18.02.2005). Ny brydning i Grønland: Olivin i Fiskefjorden; s. 7 Sermitsiaq nr. 10 Fleischer, Jørgen (11.03.2005). Grønland er umådeligt rigt; s. 38 Sermitsiaq nr. 13 Kristensen, Kurt (01.04.2005). Lille revolution med store konsekvenser; s. 16 Kristensen, Kurt (01.04.2005). Der er i høj grad noget at rafle om; s. 17 Sermitsiaq nr. 19 Mølgaard, Noah (13.05.2005). Vi får selvstyre i 2008; s. 3 Sermitsiaq nr. 37 Olsen, Hans Kristian (16.09.2005). Kulbrinteefterforskning i Grønland; s. 15 Sermitsiaq nr. 40 Motzfeldt, Josef (07.10.2005). Økonomiske udfordringer, som alle partier i Landstinger kender til; s. 37 Sermitsiaq nr. 49 Fleischer, Jørgen (09.12.2005). Ønsket er afgørende for selvstændighed; s. 38 2006: A/G nr. 20 Schultz-Lorentzen, Christian, (09.03.2006). Den kinesiske forbindelse; s. 10 A/G nr. 36 Schultz-Lorentzen, Christian (11.05.2006). Økonomien er alfa og omega; s. 3 A/G nr. 42

Schultz-Lorentzen, Christian, (01.06.2004). Kuldegrader mellem Danmark og Grønland; s. 2 A/G nr. 43 Schultz-Lorentzen, Christian, (08.06.2006). Opklaring; s. 20 A/G nr. 60 Fencker, Brian K. (08.08.2006). Olie alene er ikke svaret – støt iværksættere mere; s. 16 Sermitsiaq nr. 3 Holmsgaard, Erik (20.01.2006). Nyt mineanlæg kan forgylde Nanortalik; s. 7 Sermitsiaq nr. 6 Kristensen, Kurt (10.02.2006). Kina kan blive et stort marked for Grønland; 17 Sermitsiaq nr. 7 Sermitsiaq (17.02.2006). Forhindringer for udviklingen; leder; s. 31 Sermitsiaq nr. 10 Thorsen, Rosa og Poul Krarup (10.03.2006). Kinesisk ven fik guldet; s. 19 Sermitsiaq nr. 11 Thorsen, Rosa (17.03.2006). Studerende til politisk debat på Christiansborg; s. 5 Thorsen, Rosa (17.03.2006). Jeg vil ikke holde på Grønland, hvis det vil være selvstændigt; s. 23 Thorsen, Rosa (17.03.2006). I kan få selvstændighed, når I vil; s. 21 Sermitsiaq nr. 21 Motzfeldt, Jonathan (24.05.2006). Selvstyrets indhold; s. 38 Sermitsiaq nr. 24 Kristensen, Kurt (16.06.2006). Selvstyret bliver forsinket; s. 6 Sermitsiaq nr. 27 Johansen, Lars-Emil (07.07.2006). Vi ejer Grønland; s. 42 Sermitsiaq nr. 28 Kristensen, Kurt (14.07.2006). Olien pibler ud af Nuussuaq; 3 Kristensen, Kurt (14.07.2006). Agurketid og arktiske oliesheiker; s. 16 Kristensen, Kurt (14.07.2006). Grønlænderne lider af Stockholm-syndromet; s. 10 Sermitsiaq (14.07.2006). Hvorfor, Lars-Emil?; s. 19 Frederiksen, Søren (14.07.2006). Vejen mod et selvstændigt og stærkt Grønland; s. 32 Sermitsiaq nr. 29 Kristensen, Kurt (21.07.2006). Øko-terrorister truer Grønland; s. 7 Sermitsiaq nr. 30 Kristensen, Kurt (28.07.2006). Kuupik: - Oliefond skal udvikle Grønland; s. 7 Kristensen, Kurt (28.07.2006). Grønland sælger skindet før isbjørnen er skudt; s. 16 Johansen, Lars-Emil (28.07.2006). Politisk frihed, før økonomisk; s. 37 Johansen, Lars-Emil (28.07.2006). Tak, Sermitsiaq; s. 40 Johansen, Lars Emil (28.07.2006). Den oversatte virkelighed; s. 45 Sermitsiaq nr. 32 Krarup, Poul (11.09.2006). Free Association er skræddersyet til Grønland-Danmark; s. 11 Kristensen, Kurt (11.09.2006). Rigsfællesskabet sat til debat; s. 14 Frederiksen, Søren (11.09.2006). Svar til Lars-Emil Johansen; s. 57 Sermitsiaq nr. 38 Krarup, Poul (22.09.2006). En oilefond skal bane vejen mod selvstændighed; s. 15 Sermitsiaq nr. 39 Johansen, Jørgen Wæver (29.09.2006). Ny viden fremmer forståelsen; s. 35 2007:

A/G nr. 4 Schultz-Lorentzen, Christian, (16.01.2007). Grønland bliver stillet dårligere end Færøerne; s. 3 A/G nr. 27 A/G (05.04.2007). Politisk stunt; s. 2 Schultz-Lorentzen, Christian, (05.04.2007). Et vigtigt skridt; s. 3 A/G nr. 46 Schultz-Lorentzen, Christian, (19.06.2007). Grønland skal til valg; s. 8 Sermitsiaq nr. 1 Sermitsiaq (05.01.2007). Den politiske julemand; leder; s. 26 Sermitsiaq nr. 4 Kristensen, Kurt (26.01,2007). Risiko for udvandet selvstyre; s. 6 Sermitsiaq (26.01.2007). Hvad der er sparet er tjent; leder; s. 28 Sermitsiaq nr. 5 Rasmussen, Inge S. (02.02.2007). Ny grønlandsk optimisme i Selvstyrekommissionen; s. 6 Sermitsiaq nr. 15 Rasmussen, Inge S. (13.04.2007). På højde med Færø-aftalen; s. 6 Sermitsiaq nr. 17 Madsen, Janus T. (27.04.2007). Den grønlandske virkelighed; s. 54 Sermitsiaq nr. 23 Kristensen, Kurt (08.06.2007). Fem områder – for vækst; s. 27 Sermitsiaq nr. 24 Dollerup-Scheibel, Mads (15.06.2007). Selvstyrekommission tæt på at være i mål; s. 24 Sermitsiaq nr. 27 Motzfeldt, Jonathan (06.07.2007). Tryg levestandard er sikret i fremtiden; s. 46 Sermitsiaq nr. 40 Enoksen, Hans (05.10.2007). Et nej til selvstyre er et nej til vores status som folk; s. 37 2012: A/G nr. 2 Kirkegaard, Jens-Erik (11.01.2012). Er Grønland gratis?; s.27 Lynge, Gerth B. (11.01.2012). Nytårs udtalelse fra Nusuka; s.32 A/G nr. 4 Kleist, Paornánguaq (25.01.2012). Miljøhensynet skal være i orden; s.18 Schultz-Lorentzen, Christian (25.01.2012). Styrker jagten på sine oliedrømme; s.6 A/G nr. 5 Schultz-Lorentzen, Christian (01.02.2012). Kim Kielsen får støtte fra baglandet i Siumut; s.3 Knudsen, Mathias (01.02.2012). Råstofudvinding i Grønland; s.35 A/G (01.02.2012). Farlig kurs; s.2 Schultz-Lorentzen, Christian (01.02.2012). Siumut bringer fremtiden i fare; s.4 A/G nr. 6 Hammond, Aleqa (08.02.2012). Siumut rokker sig ikke; s.30 Berthelsen, Ove Karl (08.02.2012). Grønland har en lovgivning om royalty; s.32 A/G nr. 7 Poulsen, Kristian (15.02.2012). Royalties - tilladelsesafgifter; s.33 Berthelsen, Ove Karl (15.02.2012). Siumut gambler med vores økonomi; s.31 Berthelsen, Ove Karl (15.02.2012). Hvad vil du Jørgen Fleischer?; s.35

A/G nr. 8 Kirkegaard, Jens-Erik (22.02.2012). Er Grønland skræmmende?; s.30 Kirkegaard, Jens-Erik (22.02.2012). Er Grønland stadig gratis?; s.36 Fleischer, Jørgen (22.02.2012). Lav råstofloven om; s.35 Kirkegaard, Jens-Erik (22.02.2012). 12 milliarder kroner hvert år?; s.28 Schultz-Lorentzen, Christian (22.02.2012). Økonomien på vej ud over afgrunden; s.4 A/G nr. 9 A/G (29.02.2012). I offensiven; leder; s.2 A/G nr. 10 A/G (07.03.2012). (Kinesiske Tegn som overskrift); leder; s.2 A/G nr. 11 Kleeman, Louise M. (14.03.2012). Kritikken hagler ned over London Mining; s.8 Qvist, Niels Ole (14.03.2012). Nyt fra ugen; s.15 A/G nr. 14 Kierkegaard, Jens-Erik (04.04.2012). Gratis råolie i Grønland?; s.49 A/G nr. 15 Berthelsen, Kelly (11.04.2012). Vi kunne ellers gøre sådan....; s.30 A/G nr. 17 Poulsen, Kristian (25.04.2012). Udførte råstoffer; s.31 IAs hovedbestyrelse, (25.04.2012). Erhvervsudvikling under ansvar; s.37 Qvist, Niels Ole (25.04.2012). Vi må ikke dumme os; s.13 A/G nr. 18 Schultz-Lorentzen, Christian (02.05.2012). Aleqa giver ikke op; s.7 A/G (02.05.2012). Dansen om guldkalven; leder; s.2 A/G nr. 19 Schult-Lorentzen, Christian (09.05.2012). Doris-kritik preller af; s.15 Jakobsen, Doris (09.05.2012). Jeg har aldrig villet stoppet nogen koncert; s.36 Berthelsen, Jess G. (09.05.2012). Aldrig har der været så mange arbejdsløse; s.30 A/G nr. 24 A/G (13.06.2012). Et minefelt; leder; s.2 Schultz-Lorentzen, Christian (13.06.2012). Kinesisk fuser; s.7 A/G nr. 25 Petersen, Gerhardt (20.06.2012). Atassut støtter aftalen med EU; s.36 Kleist, Kuupik (20.06.2012). Verdenstopmødet "RIO+20" om bæredygtig udvikling; s.30 A/G nr. 26 Qvist, Niels Ole (27.06.2012). Palle: Betal for vores talenter; s.8 A/G nr. 27 Qvist, Niels Ove (04.07.2012). Fantasillionerne der forsvandt; s.4 Hammond, Aleqa (04.07.2012). Lad os stå sammen om råstofferne; s.41 A/G nr. 28 A/G (11.07.2012). Så stopper festen; leder; s.2 A/G nr. 32 Schultz-Lorentzen, Christian (08.08.2012). Kuupik vil ud af den danske spændetrøje; s.4 A/G nr. 33 A/G (15.08.2012). Tid til forandring; leder; s.2 Schultz-Lorentzen, Christian (15.08.2012). Grønland må vente; s.4 Kleeman, Louise M. (15.08.2012). Skal vi have vores egen udenrigsminister? (Voxpop); s.13

Riis, Jim (15.08.2012). Haves: Nation i vildrede - Ønskes: Politikere med mandsmod og visioner; s.37 A/G nr. 35 Frederiksen, Jens B. (29.08.2012). Rigsfællesskabet fortjener respekt; s.34 Schultz-Lorentzen, Christian (29.08.2012). Kina-rejse uden Kuupik; s.8 A/G nr. 36 A/G (05.09.2012). Tågehornet; leder; s.2 Qvist, Niels Ole (05.09.2012). Helle lyttede til Aleqas hjertesuk; s.18 A/G nr. 40 Chemnitz, Jørgen (03.10.2012). Knivskarp kritik; s.6 A/G nr. 44 Hammond, Aleqa (31.10.2012). Giv os tid - eller udskriv valg; s.47 Berthelsen, Ove Karl (31.10.2012). Tre forslag der vil ændre vores samfund; s.46 Berthelsen, Kelly (31.10.2012). Hvem kan fortælle os fakta?; s.45 Chemnitz, Jørgen (31.10.2012). Musen og elefanterne; s.11 A/G nr. 45 Chemnitz, Jørgen (07.11.2012). Lokal vækst; s.15 Schultz-Lorentzen, Christian (07.11.2012). Nervøse trækninger; s.10 Berthelsen, Ove Karl (07.11.2012). London Mining dikterer ikke IBA-forhandlingerne; s.42 Chemnitz, Jørgen (07.11.2012). Udensrigspoli... hvad for noget?; s.12 Berthelsen, Jess G. (07.11.2012). Lad os sammen varetage Grønlands interesser; s.44 A/G nr. 46 Schultz-Lorentzen, Christian (14.11.2012). På vej mod afgrunden; s.4 A/G (14.11.2012). Skingert; leder; s.2 A/G nr. 47 Berthelsen, Ove Karl (21.11.2012). "Made in China" med grønlandsk jern; s.34 A/G nr. 48 Schultz-Lorentzen, Christian (28.11.2012). Milliardindtægter kan forsvinde i stort sort hul; s.3 Jakobsen, Doris (28.11.2012). Hvordan vil Danmark praktisk håndtere storskalaprojekterne?; s.36 Berthelsen, Ove Karl (28.11.2012). Storskalaloven gavner grønlandsk beskæftigelse; s.42 Lyberth, Karl (28.11.2012). Inatsisartuts arbejde tilsidesættes!; s.42 Qvist, Niels Ole (28.11.2012). Vil planter flaget i Kina og USA; s.12 Rosing, Minik (28.11.2012). Danmark og Grønland må arbejde sammen for at sikre en samfundsgavnlig udvikling; s.40 Chemnitz, Jørgen (28.11.2012). Er Grønland som Afrika?; s.11 A/G nr. 49 Bonde Petersen, Morten (05.12.2012). Tvivl om skat fra jernminer; s.18 A/G (05.12.2012). I hajernes verden; leder; s.2 Schultz-Lorentzen, Christian (05.12.2012). Aleqas beskidte angreb; s.12 Schultz-Lorentzen, Christian (05.12.2012). Et slagkraftigt medie; s.13 Qvist, Niels Ole (05.12.2012). I skal ikke føle jer snydt; s.14 Lynge, Gerth B (05.12.2012). Hvad er fremtid for lokale erhversfolk?; s.39 Kielsen, Kim og Berthelsen, Malik (05.12.2012). Kuupik lyver!; s.39 A/G nr. 50 A/G (12.12.2012). Næste skridt; leder; s.2 Johannesen, Steen Ulrik (12.12.2012). Storskalaloven deler Folketinget; s.8 Schult-Lorentzen, Christian (12.12.2012). Storskalalov på plads; s.13 Schultz-Lorentzen, Christian (12.12.2012). En politisk krigszone; s.12 Schultz-Lorentzen, Christian (12.12.2012). Social dumping er et fælles problem; s.10 Qvist, Niels Ole (12.12.2012). Timeløn 55 kroner; s.11 A/G nr. 51 Johannesen, Steen Ulrik (19.12.2012). På juleferie i krisens tegn; s.8 Broberg, Hanne (19.12.2012). Seoul passede godt på Grønland; s.20 A/G (19.12.2012). Brændpunktet; leder; s.2

Myrup, Mikkel (19.12.2012). Storskalaprojekter og misinformation; s.61 Schultz-Lorentzen, Christian (19.12.2012). Ha ha ha - grønlændere griner mere end danskere; s.10 Petersen, Sofie (19.12.2012). En biskops tanker ved jul og nytår; s.54 Berthelsen, Ove Karl (19.12.2012). Grønlands nye storskalalov tillader ikke social dumping; s.55 Schultz-Lorentzen, Christian (19.12.2012). SIK skuffet over Siumut; s.3 Sermitsiaq nr. 1 Kleist, Kuupik (06.01.2012). Vi har sagt ja til forandringer. Nytårstale 2012; s.38 Sørensen, Henrik (06.01.2012). Er frygten for forandringer en bremse for udviklingen? Nytårsudtalelse fra Grønlands Arbejdsgiverforening; s.46 Sermitsiaq nr. 2 Olsen, Carl Christian (13.01.2012). ICC vil skabe dialog. Nytårsudtalelse fra formanden for ICC Grønland; s.33 Hansen, Klaus Georg (13.01.2012). Udenlandsk arbejdskraft og aluminiumssmelteren; s.47 Sermitsiaq nr. 3 Fleischer, Jørgen (20.01.2012). Grønlands råstoffer er gratis; s.38 Burgwald, Jon (20.01.2012). Boringer i Østgrønland - en utrolig dårlig idé; s.35 Kleist, Kuupik (20.01.2012). Vi er allerede trukket i arbejdstøjet; s.36 Sermitsiaq nr. 4 Kristensen, Kurt (27). Cairn udskyder næste boring; s.14 Nyvold, Mads (27). Selvstyret mørklægger Alcoa-projekt; s.6 Nyvold, Mads (27). Kritik af tv-udsendelse blusser op; s.23 Christensen, Mads (27). Storskala-projekter - og nytårsudtalelser; s.42 Sermitsiaq (27). Det er vigtigt at komme i gang hurtigst muligt; leder; s.32 Sermitsiaq nr. 5 Kristensen, Kurt (03.02.2012). Ringe interesse for dialog med mineselskab; s.4 Kielsen, Kim (03.02.2012). Siumuts mineralstrategi - har ligget fast længe; s.29 Kristensen, Kurt (03.02.2012). Siumut slår bak; s.7 Kristensen, Kurt (03.02.2012). Siumut indkalder til borgermøde; s.3 Christensen, Mads (03.02.2012). Storskala-projekter og energiforsyning; s.33 Frederiksen, Anthon (03.02.2012). Nej til Greenpeace; s.36 Lynge, Steen (03.02.2012). Lad være med at blande følelser ind i debatten; s.36 Kleist, Kuupik (03.02.2012). Grønland OLT-formand - fokus synlighed og grøn vækst; s.43 Sermitsiaq (03.02.2012). Vi skal ud af offerrollen; leder; s.28 Sermitsiaq nr. 6 Dollerup-Scheibel, Mads (10.02.2012). Maliina sætter kaffe over til reformer; s.10 Fleischer, Jørgen (10.02.2012). Tak til iværksætterne; s.44 Sermitsiaq nr. 7 Sermitsiaq (17.02.2012). Demokratiet og store erhvervsprojekter; s.30 Nyvold, Mads (17.02.2012). Grønlandske arbejdspladser går tabt; s.8 Nyvold, Mads (17.02.2012). Når slædehunden vogter sælkødet; s.14 Nyvold, Mads (17.02.2012). Råstofdirektoratets roller til debat; s.14 Dollerup-Scheibel, Mads (17.02.2012). Bankdirektør: Vi risikerer at skræmme mineselskaberne væk; s.6 Dollerup-Scheibel, Mads (17.02.2012). GA sætter værdidebat i gang; s.23 Nyvold, Mads (17.02.2012). Benjamin og Sakæus gemmer på skjulte kræfter; s.4 Nyvold, Mads (17.02.2012). Vide rammer for selskaber på charmeoffensiv; s.10 Sermitsiaq nr. 8 Nyvold, Mads (24.02.2012). Græsk gældsspiral kan blive grønlandsk hverdag; s.12 Dollerup-Scheibel, Mads (24.02.2012). GA og SIK: Fastsæt minimumsløn ved lov; s.16 Fleischer, Jørgen (24.02.2012). Råstoffer og Følelser; s.43 Sermitsiaq nr. 9 Christiensen, Mads (02.03.2012). Storskala-projekter - og migrantarbejdere; s.39 Sermitsiaq (02.03.2012). Mulighedernes Grønland; s.32 Nyvold, Mads (02.03.2012). Erhvervsliv og nalakkersuisoq kvies om oliejob; s.10 Sermitsiaq nr. 10

Nyvold, Mads (09.03.2012). Selvstyret beskytter sig mod ressourceforbandelse; s.12 Nyvold, Mads (09.03.2012). Derfor flokkes olieselskaberne hertil; s.12 Dollerup-Scheibel, Mads (09.03.2012). Landsstyret kan fastsætte lønnen for kinerserne; s.10 Sermitsiaq nr. 11 Lyerth, Juaaka (16.03.2012). Splid gør slemt værre; s.33 Frederiksen, Jens B. (16.03.2012). D: Vi skal ikke holde igen med udvindingstilladelser; s.38 Kristensen, Kurt (16.03.2012). Kuupik advarer mod at føre Facebook-politik; s.4 Sermitsiaq nr. 12 Hammond, Aleqa (27.03.2012). Hvad mener Demokraterne egentlig?; s.51 Nyvold, Mads (27.03.2012). Klimakvaler deler naalakkersuisut; s.26 Buus Pedersen, Brian (27.03.2012). Demokrati forener; s.57 Nyvold, Mads (27.03.2012). Ole Karl Berthelsen misinformerer om Alcoa-projekt; s.22 Sermitsiaq nr. 13 Fleischer, Jørgen (30.03.2012). Flere og flere ønsker justering af mineloven; s.55 Kristensen, Kurt (30.03.2012). Siumut: - Betal eller forsvind; s.15 Kristensen, Kurt (30.03.2012). Siumut og Avaaq i uhellig alliance; s.14 Broberg, Hanne (30.03.2012). Sprogkrav forsinker minedrift i Kringlerne; s.2 Uldum, Anda (30.03.2012). Vi skal undgå den hollandske syge; s.51 Nyvold, Mads (30.03.2012). Besindige skotter påvirker din fremtid; s.18 Kristensen, Kurt (30.03.2012). Privat mine; s.3 Sermitsiaq nr. 14 Sermitsiaq (04.04.2012). Værdidebatten; leder; s.36 Lyberth, Juaaka (04.04.2012). Splid gør slemt værre II; s.47 Nyvold, Mads (04.04.2012). Råstoffonden vækker politisk uro; s.10 Abelsen, Maliina (04.04.2012). Attraktive og stabile rammevilkår; s.37 Sermitsiaq nr. 15 Kristensen, Kurt (13.04.2012). Grønlands fremtid bliver afgjort i Perth; s.17 Sermitsiaq (13.04.2012). Et samfund på stand by; leder; s.42 Kristensen, Kurt (13.04.2012). - Vi er blevet tre måneder forsinket; s.6 Kristensen, Kurt (13.04.2012). Guldminen i Kirkespirdalen ramt af uheld; s.16 Kristensen, Kurt (13.04.2012). Tidsplanen skrider London Mining; s.19 Lynge, Steen (13.04.2012). Frihedsrettigheder har det svært i dagens Grønland; s.47 Sermitsiaq nr. 16 Qvist, Niels Ole (20.04.2012). Vi har ventet med at blande os; s.10 Dollerup-Scheibel, Mads (20.04.2012). Selvstyret vil holde sit eget rederi væk fra storskalaprojekter; s.12 Bjørn Aaen, Sara (20.04.2012). Vigtige skridt i den rigtige retning, men der er lang vej endnu; s.36 Sermitsiaq nr. 17 Sermitsiaq (27.04.2012). Valgkampen er i gang; leder; s.34 Lyberth, Juaaka (27.04.2012). Hvordan sikrer vi investeringer i Grønland; s.49 Kristensen, Kurt (27.04.2012). Royalty er gift for nye miner; s.5 Sermitsiaq nr. 18 Krarup, Poul (04.05.2012). Nye og varige arbejdspladser; s.4 Nathanielsen, Naaja (04.05.2012). En strid om strategien; s.45 Kristensen, Kurt (04.05.2012). Royalty vil lukke guldminen; s.13 Sermitsiaq nr. 19 Kristensen, Kurt (11.05.2012). Siumut og Abraham Lincoln; s.22 Sermitsiaq nr. 20 Sermitsiaq (18.05.2012). Grønland ved en korsvej; leder; s.36 Nyvold, Mads (18.05.2012). Flere grønlændere i oliejob; s.13 Hammond, Aleqa (18.05.2012). Siumut står stærk sammen om vores målsætninger - også om Alcoa; s.39 Berthelsen, Jens G. (18.05.2012). Er Siumut uden rorgænger?; s.39 Dollerup-Scheibel, Mads (18.05.2012). IA afviser lave lønninger; s.5

Sermitsiaq nr. 21 Sermitsiaq (25.05.2012). Konstruktiv politik efterlyses; leder; s.41 Kristensen, Kurt (25.05.2012). Siumut udfordrer mineselskaberne; s.5 Fleischer, Jørgen (25.05.2012). Nu er der krig på kniven i partiernes egne rækker; s.50 Kristensen, Kurt (25.05.2012). Siumut nåede målet - ni gange; s.30 Nyvold, Mads (25.05.2012). Ombudsmanden irettesætter Råstofdirektoratet; s.23 Krarup, Poul (25.05.2012). Grønland kan bidrage til grøn vækst i EU; s.6 Krarup, Poul (25.05.2012). Der sker ingen social dumping i storskalaprojekterne; s.38 Kristensen, Kurt (25.05.2012). SIK: Hvem holder hånden på Siumuts ror; s.4 Sermitsiaq nr. 22 Hammond, Aleqa (01.06.2012). Siumuts samlede udmelding om storskalaprojekter; s.38 Nyvold, Mads (01.06.2012). Paragrafjungle eller det vilde vest?; s.21 Nyvold, Mads (01.06.2012). Kuannersuit-projekt standser boringer; s.30 Nathanielsen, Naaja (01.06.2012). IAs ordførerindlæg og udmeldinger er udtryk for en holdindsats; s.36 Vidarsdottir, Helga (01.06.2012). Politisk tågesnak i en prekær sag; s.34 Lund-Andersen, Henrik (01.06.2012). Moral er godt - dobbeltmoral er dobbelt så godt; s.47 Sermitsiaq nr. 23 Nyvold, Mads (08.06.2012). Grønlandsk råstoftriumf vakler; s.12 Sermitsiaq nr. 24 Sermitsiaq (15.06.2012). Den skæve debat om social dumping; leder; s.44 Rosing, Michael (15.06.2012). Socialt dumpet; s.49 Sermitsiaq nr. 25 Broberg, Hanne (22.06.2012). Råstofaftalen er sød musik i vores ører; s.14 Ou Lü, Ming (22.06.2012). Kinas interesse for Grønland; s.4 Fleischer, Jørgen (22.06.2012). Sikken Cirkus Blålys; s.45 Silis, Ivars (22.06.2012). Den kinesiske yuan lugter; s.39 Buus Pedersen, Brian (22.06.2012). Grønland som erhvervsland; s.37 Abelsen, Maliina (22.06.2012). På vej til Rio+ 20 i Brasilien Bæredygtig udvikling; s.35 Sermitsiaq nr. 26 Frederiksen, Jens B. (29.06.2012). Vi skal frigøre os fra bloktilskuddet; s.37 Sermitsiaq nr. 27 Kristensen, Kurt (06.07.2012). Smalhals og luftkasteller; s.14 Sermitsiaq nr. 28 Kristensen, Kurt (13.07.2012). En guldgraver krydser sit spor; s.8 Kristensen, Kurt (13.07.2012). Ingen gevinstgaranti i minebranchen; s. Sermitsiaq nr. 29 Kristensen, Kurt (20.07.2012). Grønland risikerer at komme for sent til toget; s.7 Lund, Erik (20.07.2012). Fortænkt - eller ikke nok gennemtænkt; s.46 Kristensen, Kurt (20.07.2012). Alcoa og minerne kan tømme kysten for håndværkere; s.10 Sermitsiaq nr. 30 Kristensen, Kurt (27.07.2012). Græsrødderne: Davids kamp mod Goliat; s.14 Nyvold, Mads (27.07.2012). Oliejægere skyder lydbølger; s.18 Nyvold, Mads (27.07.2012). Selvstyret frister Dragens Rige; s.19 Sermitsiaq nr. 31 Nyvold, Mads (03.08.2012). Mineselskab taler med to tunger; s.18 Sermitsiaq nr. 34 Nyvold, Mads (24.08.2012). Vandkraft skal genoplive sort engel; s.25 Nyvold, Mads (24.08.2012). Jernmine dumper vandkraft; s.25 Sermitsiaq nr. 35 Dollerup-Scheibel, Mads (31.08.2012). Slutspurt for mineprojekt i Sydgrønland; s.8 Nyvold, Mads (31.08.2012). Avataq: Lad os træde et skridt tilbage; s.16

Dollerup-Scheibel, Mads (31.08.2012). Minedebat for begyndere; s.4 Nyvold, Mads (31.08.2012). Kuupik skyder avisænder; s.14 Nyvold, Mads (31.08.2012). Briter kurtiserer Ole Christiansen; s.18 Silis, Ivars (31.08.2012). Er Grønland informationsmæssigt et uland; s.66 Frederiksen, Anthon (31.08.2012). Bæredygtig udvikling i et miljæmæssigt perspektiv; s.59 Nyvold, Mads (31.08.2012). Danmark lukrerer på Grønlands undergrund; s.13 Sermitsiaq nr. 36 Petersen, Preben Jack (07.09.2012). Air Greenland forbereder sig på kinesisk minedrigt; s.20 Sermitsiaq nr. 37 Brødsgaard, Toke (14.09.2012). Stor spørgelyst - men alt for lidt tid; s.13 Dollerup-Scheibel, Mads (14.09.2012). Demonstration mod råstoftyranni; s.10 Dollerup-Scheibel, Mads (14.09.2012). Grønlands mineraler kan være guld værd for Sydkorea; s.3 Dollerup-Scheibel, Mads (14.09.2012). Råstoffer på dagsordenen; s.17 Lidegaard, Bo (14.09.2012). Rigsmøde med global dagsorden; s.36 Sermitsiaq (14.09.2012). En ny verdensorden i Arktis - er Grønland klar?; s.31 Sermitsiaq nr. 38 Sermitsiaq (21.09.2012). Minedrift i storskala; leder; s.32 Sermitsiaq (21.09.2012). Vi skal løse problemerne; s.30 Dollerup-Scheibel, Mads (21.09.2012). Nej til blind forelskelse i storskalaprojekterne; s.8 Dollerup-Scheibel, Mads (21.09.2012). Grønlandsbanken håber på politisk mod; s.10 Andersen,Torben M. og Lynge, Ulla (21.09.2012). Naturressourcer som en vækststrategi; s.33 Kristensen, Kurt (21.09.2012). For mange miner er heller ikke lykken; s.14 Berthelsen, Jess G. (21.09.2012). Særlov uden om alle officielle kanaler; s.40 Lyberth, Juaaka (21.09.2012). Høringsprocesser om storskala; s.36 Berthelsen, Jess G. (21.09.2012). Også den globale politik tager sit udgangspunkt i det lokale; s.36 Sermitsiaq nr. 39 Kristensen, Kurt (28.09.2012). Progressiv skat er en død sild; s.4 Kleist, Kuupik (28.09.2012). Kuupik V. Kleists åbningstale fredag den 21. september 2012. Vi har alle et ansvar; s.29 Silis, Ivars (28.09.2012). TIME OUT!; s.48 Sermitsiaq nr. 40 Sermitsiaq (05.10.2012). Krav til storskalaprojekter; leder; s.34 Dollerup-Scheibel, Mads (05.10.2012). Naalakkersuisut: 80 kr i timen til kineserne; s.6 Krarup, Poul (05.10.2012). Storskalaloven er ikke god nok; s.15 Dollerup-Scheibel, Mads (05.10.2012). Tygger på udspillet; s.13 Kristensen, Kurt (05.10.2012). Knald eller fald for Grønland; s.10 Olsvig, Sara (05.10.2012). Er Danmark klar; s.36 Sermitsiaq nr. 41 Sermitsiaq (12.10.2012). Sådan undgår vi social dumping og sikrer opgaver til lokale virksomheder; leder; s.38 Dollerup-Scheibel, Mads (12.10.2012). Ingen panderynker over storskalaprojekter; s.9 Lyberth, Karl (12.10.2012). Lad os samarbejde om storskalaprojekterne; s.50 Sermitsiaq (12.10.2012). Kineserne søger mod Diskobugten; s.31 Djørup, Claus (12.10.2012). Råstoffer vækker Folketinget; s.15 Kristensen, Kurt (12.10.2012). Vild forvirring om Grønlands rolle i ILO; s.17 Egede, Aqqaluaq B. (12.10.2012). Vi må alle vise vilje til handling; s.48 Dollerup-Scheibel, Mads (12.10.2012). Ove Karl: Nogle vil altid være bekymrede; s.8 Kristensen, Kurt (12.10.2012). Kapløb med tiden; s.10 Djørup, Claus (12.10.2012). IA vil hjemtage udlændingeområdet; s.14 Berthelsen, Ove Karl (12.10.2012). Vore råstoffer er en investering i fremtiden; s.49 Sermitsiaq nr. 42 Sermitsiaq (19.10.2012). Et nationalt kompromis - vi har alle et ansvar; leder; s.32 Dollerup-Scheibel, Mads (19.10.2012). Borgernes rettigheder på dagsordenen; s.20 Meilvang, Anders (19.10.2012). Grønlands undergrund ikke kun for en lukket kreds; s.37 Berthelsen, Hermann (19.10.2012). Fordele og ulemper ved storskalaprojekter; s.39 Holm Meyer, Peter Oluf (19.10.2012). Positiv og ansvarlig udvinding af vores mineralske råstoffer; s.43 Berthelsen, Ove Karl (19.10.2012). Storskalaloven regulerer ikke miljøforhold; s.41 Berthelsen, Ove Karl (19.10.2012). Argumenter fremmer dialogen; s.42

Kristensen, Kurt (19.10.2012). Ove Karl: -Kineserne bliver forgyldt i Grønland; s.8 Buus Pedersen, Brian (19.10.2012). Er der risiko for "national dumping"?; s.36 Sermitsiaq nr. 43 Seeberg, Gitte (26.10.2012). WWF og ICC: London Minings jernmineprojekt i Grønland vækker bekymring; s.39 Kristensen, Kurt (26.10.2012). Siumut kører Alcoa ud på sidelinjen; s.6 Kristensen, Kurt (26.10.2012). Alcoa spænder buen for hårdt; s.4 Kristensen, Kurt (26.10.2012). Første skridt mod en aluminimussmelter; s.4 Silis, Ivars (26.10.2012). Er løbet kørt; s.53 Dollerup-Scheibel, Mads (26.10.2012). GA: Stil klare krav til mineselskaberne; s.12 Sermitsiaq nr. 44 Broberg, Hanne (02.11.2012). Doris og Kim vil sælge Grønnedal; s.10 Krarup, Poul (02.11.2012). Olieindustrien er interesseret i at benytte de højeste standarder; s.31 Berthelsen, Ove Karl (02.11.2012). Realisme skaber resultater; s.45 Sermitsiaq nr. 45 Kristensen, Kurt (09.11.2012). Slutspurt og lovsjusk; s.29 Nyvold, Mads (09.11.2012). Der er ikke forskel på rejer og råstoffer; s.15 Nyvold, Mads (09.11.2012). Nihao til hver tiende indbygger; s.12 Nyvold, Mads (09.11.2012). Oversete kinesere på østkysten; s.12 Nyvold, Mads (09.11.2012). Ove Karl smutter i banken; s.11 Nyvold, Mads (09.11.2012). Byder flere kinesere velkomne; s.11 Berthelsen, Jess G. og Buus Pedersen, Brian (09.11.2012). Grønland skal tale med én stemme; s.54 Buus Pedersen, Brian (09.11.2012). Realisme skaber resultater... Ja netop; s.51 Kristensen, Kurt (09.11.2012). Siumut lader en dør stå på klem; s.7 Sermitsiaq nr. 48 Kristensen, Kurt (30.11.2012). Siumut opfordrer til hæleri; s.48 Sermitsiaq (30.11.2012). Zambia og Grønland; leder; s.25 Kristensen, Kurt (30.11.2012). Kuupik: - Grønland fortjener bedre; s.18 Nyvold, Mads (30.11.2012). Undergrundens rigdomme forhindrer kinesisk forår; s.12 Dollerup-Scheibel, Mads (30.11.2012). Revisor: Skattestyrelsen er ikke klædt på til de store selskaber; s.8 Nyvold, Mads (30.11.2012). Jernmine-gevinst bider sig selv i halen; s.15 Nyvold, Mads (30.11.2012). Kineserne på stilladset; s.15 Dollerup-Scheibel, Mads (30.11.2012). Storskalaloven splitter Maniitsoq-politikerne; s.6 Kristensen, Kurt (30.11.2012). Grønland kan selv forsyne Aluminiumssmelteren; s.11 Nathanielsen, Naaja (30.11.2012). Er vi store nok til storskala; s.50 Abelsen, Maliina (30.11.2012). Minerne vil give skatteindtægter til Grønland; s.57 Sermitsiaq nr. 49 Sermitsiaq (07.12.2012). Vi skal videre; leder; s.40 Kristensen, Kurt (07.12.2012). Kvanefjeldet skaber atter forvirring; s.2 Meilvang, Anders (07.12.2012). Hør borgerne før storskalalov; s.51 Hammeken, Erik (07.12.2012). Vi vil forhandle for de udenlandske arbejdere; s.43 Sørensen, Christen (07.12.2012). Grønlandske mineraler - og dansk hykleri; s.41 Silis, Ivars (07.12.2012). Præsidentens mænd; s.60 Sermitsiaq nr. 50 Sermitsiaq (21.12.2012). Hykleriet har ingen grænser; leder; s.34 Sermitsiaq (21.12.2012). En skændsel mod demokratioet; s.10 Sermitsiaq (21.12.2012). En historisk lov; s.10 Lynge, Gerth B. (21.12.2012). Hvad nu med erhvervs- og kompetenceudvikling; s.42 Kristensen, Kurt (21.12.2012). Efterårets høst 21 nye; s.28 Kristensen, Kurt (21.12.2012). NunaMinerals ramt af storskala-feber; s.13 Olsen, Dorthe (21.12.2012). Ensidig oplysning omkring storskalaprojekter; s.6 Jakobsen, Doris (21.12.2012). Stolt af at samarbejde med socialdemokratiet; s.53 Kristensen, Kurt (21.12.2012). Siumut for Alcoa imod Isua; s.2 Berthelsen, Ove Karl (21.12.2012). Grønlands nye storskalalov tillader ikke social dumping; s.35 Sermitsiaq nr. 51 Sermitsiaq (21.12.2012). Sammenhold; leder; s.49

Nyvold, Mads (21.12.2012). Rutinerede råstofjægere udnytter fortrinsret; s.20 Kristensen, Kurt (21.12.2012). Mange i Grønland tjener mindre end kineserne; s.10 Egede, Aqqaluaq B. (21.12.2012). En årlig afgift beregnet på grundlag af udvundne råstoffer (Royalty); s.61 Sermitsiaq nr. 52 Sermitsiaq (28.12.2012). Farvel 2012; leder; s.45 Nyvold, Mads (28.12.2012). Dét forlanger råstofjægerne; s.22 Nyvold, Mads (28.12.2012). Firmaer ruster sig til råstofboom; s.21 Nyvold, Mads (28.12.2012). Oliestop rammer erhvervslivet; s.16 Nyvold, Mads (28.12.2012). Oliejagten går i stå; s.14 Kristensen, Kurt (28.12.2012). Grønland kan blive tvunget til at hjemtage udlændingeområdet; s.8 Berthelsen, Jess G. (28.12.2012). Fup fakta eller troværdighed; s.53

merged document 8 - Martin Breum · 2015-06-05 · Figur 4-8 Centrale begreber i den basale...

Documents

Transcript of merged document 8 - Martin Breum · 2015-06-05 · Figur 4-8 Centrale begreber i den basale...